Danmark

CHECK på Tivolis interne kontroller 

Tivoli A/S har flere end 100 kontroller pr. måned, der tillige skal godkendes for at sikre, at kvaliteten er i top og dokumentationen korrekt. Det kræver stort overblik og et betydeligt ressourcetræk.

KPMG gennemførte indledningsvis en analyse af de eksisterende administrative processer med henblik på optimering og automatisering af processerne og kom med en række forbedringsforslag. Ud fra det fulde overblik, Tivoli nu havde, ønskede man et værktøj, der kunne understøtte, at kontrollerne blev gennemført korrekt og til tiden.

 

Løsningen

Samme dag som CHECK blev præsenteret for Tivoli, indgik man en licensaftale. CHECK er et fleksibelt, elektronisk værktøj, som overvåger, at samtlige kontroller bliver gennemført som ønsket og giver påmindelser og rapporter om evt. mangler. Værktøjet blev i løbet af få måneder skræddersyet til Tivolis ønskede kontrolmiljø og var klar til brug. 

 

Resultatet

Økonomichef Michael Jespersen har nu det nødvendige overblik over alle de opgaver, der bliver løst i økonomifunktionen. Han har konstant et opdateret billede af, hvilke opgaver der mangler og kvaliteten af de kontroller, der er løst. Ingen brugere er længere i tvivl om, hvilke opgaver de hver især skal løse. Med andre ord har CHECK givet Tivoli større sikkerhed og kvalitet i de interne kontroller - og samtidig sparet tid og dermed penge.

 

"CHECK er en super positiv oplevelse. Det er enkelt, hurtigt og intuitivt at bruge. Det letter i den grad hverdagen for os. Før arbejdede vi helt manuelt, og bagefter kunne vi makulere 18 ringbind med papir. Med CHECK ved jeg altid, hvor tingene er, og det giver mig en høj grad af tryghed for, at arbejdet er udført ordentligt. Jeg kan hele tiden følge status, og det er lækkert, at jeg bare kan printe en færdig rapport ud hver måned. KPMG har givet mig optimal service og løbende tilpasset programmet, så det helt opfylder vores behov. Jeg kan varmt anbefale programmet til andre."

Michael Jespersen, økonomichef, Tivoli A/S

Kontakt os

Kontakt os

Kenneth Bak
Senior Manager

Telefon +45 73 23 49 05

kbak@kpmg.dk