Traditionelt set får vi idéer, udvikler dem og sælger dem på baggrund af vores specialviden, ekstern trendanalyse samt forståelse af forbrugerbehov. Mange virksomheder har en særdeles effektiv tilgang til produktudviklingsprocessen, hvor man går direkte fra A til B. Men hvad hvis den direkte vej ikke altid er den bedste vej? Hvad hvis vi nu inviterer dem, der rent faktisk bruger vores ydelser, til at deltage aktivt i kortlægningen af behov og udviklingen af nye løsninger?
Innovationsworkshoppen er udviklet med henblik på at få dig tættere på dine forretningsforbindelser eller kunder. I deltager sammen i workshoppen, hvor I samarbejder om at kortlægge daglige udfordringer og komme på nye idéer til netop jeres fagområde. Gennem kreative øvelser, prototype-udvikling og visuelle støtteredskaber vil der opstå diskussioner, ny indsigt og nye innovative idéer for fremtiden inden for jeres område. Vigtigst af alt vil du få en større forståelse af dine forretningspartnere eller kunder, og du vil have skabt et fundament for fremtidigt samarbejde.
- Velkomst og tjek-ind
- Kort præsentation
- Regler for den kreative proces
- Afsæt: Udforsk nuværende udfordringer
- Kreativ øvelse: Udforsk fremtidens løsninger
- Opsamling: Fokus og idé-udvikling
- Prototype-udvikling: Byg idéen og præsenter den
- Udnævnelse af bedste idé samt networking
- Networking i anderledes rammer
- Unik indsigt i dine kunders daglige udfordringer
- Book of Innovation: Opsamling af alle idéer
- Visuelt resumé af dagen
- Tættere forbindelser med forretningspartnere ‒ en dag med seriøst sjov