Der findes mange forskellige typer værdipapirer og finansielle produkter, som beskattes meget forskelligt.
Skatteprocenten kan variere fra 27-45,5 % afhængig af, hvilket værdipapir du investerer i, og skatten har derfor væsentlig indflydelse på nettoafkastet af forskellige investeringer og på, hvor attraktivt et finansielt produkt er for dig.
Visse finansielle instrumenter lagerbeskattes, hvilket betyder, at urealiserede avancer beskattes ultimo året. Denne potentielle likviditet/beskatning er også væsentlig at tage med i sine investeringsovervejelser.
I KPMG kan vi rådgive om, hvordan de forskellige typer af værdipapirer beskattes, f.eks. hvordan udenlandske værdipapirer skal kvalificeres og beskattes i Danmark.