At planlægge et generationsskifte eller salg af virksomheden kræver god tid. For dig er et generationsskifte forbundet med mange overvejelser, f.eks. hvem der skal overtage virksomheden, og i hvilket tempo du ønsker, at andre kræfter kommer til. Det gælder om at sikre de bedste vilkår for dig og for medarbejderne samt den bedste pris for virksomheden.
Økonomien ved overdragelsen af virksomheden er vigtig at fastlægge for dig, og her har rådgivning om de skattemæssige forhold stor betydning. Her kan KPMG hjælpe dig. Det er f.eks. ikke ligegyldigt, hvor meget skat overdragelsen udløser, ligesom du kan udskyde skattebetalingen som en del af finansieringen af overdragelsessummen.
Der findes mange forskellige modeller for generationsskifte og overdragelse af virksomhed. Den rette model afhænger af, hvem der skal overtage virksomheden og i hvilket tempo: Er det børn eller medarbejdere, der skal overtage virksomhed eller måske et salg til en tredjepart? Det kan også være, du ønsker en gradvis overdragelse af din virksomhed, så du langsomt kan trappe ned.
Den viden og de relationer, du har, er det, der skaber værdien for virksomheden, og derfor er det vigtigt at sikre, at den knowhow og goodwill forbliver i virksomheden efter overdragelsen. Bl.a. derfor er forberedelse vigtig. Vi kan rådgive om de skattemæssige forhold ved flere forskellige modeller for generationsskifte.
Vi dækker området for generationsskifte og salg af virksomheder bredt og kan bl.a. rådgive om:
- Valg af generationsskiftemodel, f.eks. gradvis overtagelse, børn eller tredjepart
- Skattemæssige forhold ved generationsskiftemodeller
- Skattebetalingen eller eventuel gaveafgift ved overdragelsen