Danmark

Erklæring om it-sikkerhed 

Outsourcing af udvikling og drift af it-systemer betyder ofte, at den daglige styring af it-sikkerhedsniveauet går tabt. I IT Attestation Services kan vi gennemgå og attestere it-sikkerheden hos jeres eksterne leverandører.

Dermed får ledelsen og revisionen en uafhængig vurdering og konklusion på it-sikkerhedsniveauet.

I IT Attestation Services kan vi give din organisation indblik i it-sikkerhedsniveauet for de aktiviteter, I har outsourcet til eksterne leverandører.  IT Attestation Services er også et værktøj for den seriøse IT Service Provider, der vil lade it-sikkerhedsniveauet være genstand for en uafhængig gennemgang og revisionserklæring.

 

Revision og erklæring hos Service Provider kan f.eks. omfatte de generelle it-kontroller for de it-services, de varetager for jer som kunde. Revisionen af generelle it-kontroller foretager vi i IT Risk Management med udgangspunkt i den internationalt anerkendte standard for it-sikkerhed, ISO 27002 (tidligere ISO 17799).

 

Vi lægger vægt på, at erklæringen til jer fra Service Provider indeholder en klar kon­klusion på it-sikkerhedsniveauet. Dermed undgår Service Provider, at ledelse og revisorer hos jer får behov for supplerende undersøgelser.

 

Danske revisionsstandarder RS3411 og RS3000

 

I IT Risk Management foretager vi revisionen og skriver revisionserklæringerne med udgangspunkt i forskellige revisionsstandarder:

  • Revision og revisionserklæringer udfører vi ud fra standarden RS3411
  • Generelle it-kontroller udfører vi med udgangspunkt i standarden ISO 27002
  • Erklæringer om applikationer efter RS3411 omfatter typisk en vurdering af it-sikkerheden og kontrollerne i applikationen samt en vurdering af systemdokumentationen.

 

Internationale revisionsstandarder ISA 402, SAS 70 m.v.

 

Revision og erklæring om it-sikkerhedsforhold kan ud over revision efter RS3411 omfatte:

 

  • Revision og erklæring om it-sikkerhed efter de internationale revisions­stan­darder SAS 70 og ISA 402
  • Revision og erklæring om at efterleve it-relateret lovgivning som f.eks. bogførings­loven og lov om behandling af personoplysninger (persondataloven)


Fælles for de forskellige erklæringstyper er, at vi rapporterer i form af en erklæring med en konklusion og en beskrivelse af de væsentligste svagheder.

Kontakt

 

Claus Thaudahl Hansen
Director
Telefon 73 23 36 39
cthansen@kpmg.dk