Danmark

Oplysninger

  • Type: Pressemeddelelse
  • Dato: 31-12-2012

Tjeklistekultur kan bremse udvikling af årsrapporter 

Virksomhedernes årsrapporter bliver sværere og sværere at gennemskue og i mindre grad nyttig og værdifuld læsning for investorer og andre interessenter. Ny analyse peger på, at bl.a. for megen fokus på overholdelse af formalia og en defensiv tjeklistekultur kan være en stopklods for udviklingen i Danmark.

Flere analyser i såvel Danmark som i udlandet viser, at årsrapporten fortsat og i stigende omfang efter finanskrisen er virksomhedernes vigtigste informationskilde overfor analytikere og investorer mv. Men samtidig er kvaliteten og informationsværdien af årsrapporterne under kritik. Med de store omkostninger, som virksomheder samlet bruger på at udarbejde årsrapporter, så burde resultatet være læsevenlige, brugervenlige og informative rapporter.

 

I stedet er årsrapporter blevet mere og mere omfattende - i nogle tilfælde på flere hundreder sider - og med en kompleksitet og detaljeringsgrad, så selv de mest kompetente regnskabslæsere mister overblikket og savner relevans. Og det gør i yderste konsekvens rapporterne værdiløse for de investorer, der læser dem for at få relevant og brugbar information forud for en eventuel investering.

 

Det er konklusionen på en analyse, som lektor Thomas Riise Johansen og professor Thomas Plenborg, begge CBS, har udarbejdet i samarbejde med revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG. Her udpeger CBS og KPMG de barrierer, som står i vejen for en mere enkel og informativ rapportering og kommunikation.

 

En defensiv og fastlåst situation
Undersøgelsen viser, at tilsynsmyndighederne i England forsøger at tilskynde en udvikling, hvor årsrapporter bliver mindre omfattende og samtidig indeholder mere relevant information for brugerne. De engelske myndigheder har blandt flere tiltag konkret opfordret virksomhederne til at fokusere på det væsentlige. Det har givet tydelige resultater. Således forsøger flere virksomheder nu at eksperimentere med præsentation og indhold i årsrapporten med henblik på at øge brugervenligheden.

 

I Danmark peger analysen på, at vi står i en fastlåst situation. Fondsrådet, Erhvervsstyrelsen, revisorer og virksomheder har låst hinanden fast i, hvad der bedst kan betegnes som et defensivt regnskabsmiljø.

 

"Reguleringen siger klart, at hvis en oplysning ikke er væsentlig i en årsrapport, så kan den udelades. Men det er en udbredt opfattelse, at Fondsrådet og Erhvervsstyrelsen har en restriktiv tolkning af, hvad der er væsentligt. Eksempelvis forstås dette i forhold til noteoplysninger på den måde at ’alt skal med’ uanset at oplysninger med begrænset økonomisk indvirkning kan fylde en eller flere hele sider i årsrapporten. Det skaber et defensivt rapporteringsmiljø, som revisorer og virksomheder så også følger. Tilsyns-myndighederne og revisorerne bliver på den måde en stopklods for udviklingen af årsrapporten," siger professor Thomas Plenborg, CBS.

 

Fortæl historien bedre
I analysen "Better Business Reporting" peger CBS og KPMG på, at rapporteringen bør afspejle mindre frygt for at udelade uvæsentlige informationer og ubetydelige detaljer.

 

"En bedre og mere transparent rapportering kan enten spare mange ressourcer i virksomhederne eller forbedre mulighederne for at skaffe kapital. Virksomhederne kan fortælle deres historie bedre, opstille klare mål og rapportere tydeligt, så investorer og långivere kan skelne væsentligt fra uvæsentligt. Det er en omkostning for virksomhederne og dermed for samfundet, når ressourcerne bliver brugt på ubetydelige detaljer. Derudover ses også en del "copy-paste-rapportering", hvor omfattende oplysninger kopieres år efter år for at sikre, at man efterlever de regulatoriske krav i IFRS eller oplysningskrav om CSR og corporate governance. Virksomhederne har også et medansvar for den fastlåste situation og kan gøre mere for at markere hvad der er væsentligt," siger lektor Thomas Riise Johansen.

 

Årsrapporten bør indeholde en balanceret kommunikation, hvor virksomhederne fortæller om godt og mindre godt.

 

"I dag er mange årsrapporter opdelt i siloer, hvor oplysningerne er medtaget for at kunne sætte et "ok" i en tjekliste. En integration af informationer om forretningsstrategi, risici og resultater vil give læseren en forståelse for, hvordan virksomhedens skaber værdi frem for sider af tekst uden reel værdi for læseren." siger Hans Peter Lindegård Buhrkal, KPMG.

 

Bryd rammerne
Samarbejdet mellem CBS og KPMG sigter mod at hjælpe virksomhederne i et dilemma, som de møder i deres rapportering, og som revisorerne derfor også møder i det daglige. Analysen bygger på en række interview med aktører i og udenfor udvalgte case-virksomheder, og formålet er at skabe debat om emnet.

 

"Virksomhedernes forretningsmodeller bliver mere komplekse, og som en konsekvens har lovgivningen og regnskabsstandarderne sat flere og mere detaljerede krav til rapporteringen med flere regler end principper. Desværre er det med til at gøre årsrapporterne mere komplekse og uigennemskuelige. Alle parter - ikke mindst regnskabslæserne - vil have glæde af bedre finansiel rapportering, Vi håber derfor, at denne rapport kan bidrage til debatten om forbedring af den finansielle rapportering," siger Hans Peter Lindegård Buhrkal, KPMG.

 

Kontakt:os

Thomas Plenborg

Professor, Copenhagen Business School (CBS)

Telefon 38 15 23 42

tp.acc@cbs.dk

 

Eller

 

Hans Peter Lindegård Buhrkal

Leder af Financial Reporting Advisory Services i KPMG

Telefon 73 23 39 21

hpbuhrkal@kpmg.dk