Danmark

Oplysninger

  • Type: Pressemeddelelse
  • Dato: 05-09-2012

Ny skatteregel skader virksomheders tiltrækningsevner 

Ændring af skattereglerne forhøjer markant beskatningen af fri bolig. Det kan betyde, at danske virksomheder får endnu sværere ved at tiltrække kvalificeret arbejdskraft, hvilket vil skade deres konkurrenceevne. Rekrutteringsmulighederne yderligere forværret, lyder det fra revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.

Skatteministeriets beslutning om øget beskatning af fri bolig kan vise sig at være et hårdt slag mod danske virksomheders kamp for at tiltrække højtuddannede medarbejdere fra udlandet. Den relativt lave "forskerskat" er nemlig ikke i sig selv nok for at lokke udlændinge til, når de hører om de øvrige danske skatteregler.

 

"Og med en markant forhøjet skat på fri bolig forværres rekrutteringsmulighederne yderligere for danske virksomheder. Ofte er arbejdsgiverbetalt bolig en del af lønpakken, når virksomhederne henter udenlandsk arbejdskraft til landet. Men denne ændring vil sandsynligvis give mange arbejdsgivere anledning til at genoverveje deres politikker på området og sammensætningen af lønpakker og ansættelseskontrakter," siger partner i KPMG, Per Ørtoft Jensen.

 

De nye skatteregler betyder nemlig, at beskatningen af fri helårsbolig fra 2013 skal ske på baggrund af boligens markedsværdi og ikke som hidtil, hvor den skattepligtige værdi af en helårsbolig højest kunne være på ca. 98.000 kr. om året uanset den reelle lejeomkostning for virksom

heden.

 

Hvis arbejdsgiveren ikke selv afholder en lejeudgift, skal markedslejen findes, f.eks. ved at se på lejen i lignende boliger i det pågældende område. Arbejdsgiveren skal derfor foretage en individuel vurdering af den enkelte boligs udlejningsværdi, så beskatningen af medarbejderen bliver korrekt.

 

"Derfor kan mange medarbejdere med fri bolig til rådighed, i især de større byer hvor markedsværdien er højest, forvente en markant skattestigning i 2013," siger Per Ørtoft Jensen.   

 

Kontakt os

Per Ørtoft Jensen
Partner i KPMG
Telefon: 25 29 32 39
pojensen@kpmg.dk