Danmark

Oplysninger

  • Type: Pressemeddelelse
  • Dato: 16-11-2012

CSR bliver mere forretningsdrevet 

Den 13. og 14. november satte CSR Awards 12 et markant aftryk på arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed i Danmark. Sønderborg var igen værtsby, og der var op mod 1000 deltagere til arrangementet.

Den 13. og 14. november satte CSR Awards 12 et markant aftryk på arbejdet med bæredygtighed og ansvarlighed i Danmark. Sønderborg var igen værtsby, der var over 600 deltagere og op mod 1.000 på dag 2, der var et stort show, der var prominente talere, herunder tre danske ministre, en kinesisk ambassadør og med Bill Clinton som det absolutte hovednavn. KPMG var med som deltager, sponsor, og oplægsholder. KPMG’s pris, CSR Strategy +100, gik i år til Novozymes.

 

Expect The Unexpected

 

På CSR Awards gav Barend van Bergen, leder af KPMG’s Global Center of Excellence for Climate Change & Sustainability, en præsentation med afsæt rapporten Expect The Unexpected, der indeholder en grundig gennemgang og analyse af de 10 områder og temaer, der er centrale i debatten om bæredygtighed. Disse 10 ”sustainability megaforces” vil påvirke virksomheder over de næste 20 år og få stor betydning for virksomheders samfundsmæssige ansvar, risikostyring, forsyningskæder og forretningsstrategi. Rapporten har skabt debat og understreget betydningen af, at erhvervsledere forstår disse tendenser, vurderer konsekvenserne for egne virksomheder og organisationer og udvikler strategier for at håndtere risici og udnytte nye muligheder.

 

Citizenship, Strategy & Risk

 

Begge dage på CSR Awards bestod af en række ”side-events”, og KPMG havde fornøjelsen af at arrangere to af disse. På første dag afholdt vi en workshop med titlen ”What does the corporate responsibility to respect human rights mean for my business?” Anden dag tog vi tråden op fra Expect The Unexpected i en længere workshop med titlen “CSR – From Risk Mitigation to Strategic Opportunity – a board members agenda”. Her “redefinerede vi CSR”. Vi talte ikke kun om ”Corporate Social Responsibility”, men så på “Citizenship, Strategy & Risk” i en bredere forretningsmæssig kontekst. Vi takker bestyrelsesformand Flemming Besenbacher, Carlsberg, nordisk direktør Karen Lykke Sørensen, Philips og CSR-chef Helle Regnell, tidl. Maersk Line fremover Dansk Supermarked for gode oplæg og paneldebat.

 

Novozymes vinder CSR Strategy +100

 

KPMG’s pris CSR Strategy +100, uddeles blandt de nominerede til de øvrige priser. I år gik prisen til Novozymes

 

”Vi uddeler prisen CSR Strategy +100 for at hædre virksomheder, som har en forretningsmæssig tilgang til arbejdet med CSR, som tænker CSR tæt sammen med virksomhedens øvrige aktiviteter og som har nået resultater. Prisen skal være med til at inspirere andre til at forstå, hvordan CSR hjælper virksomheder med at reducere risici, kapitalisere på muligheder og få en positiv effekt på top- og bundlinje. Novozymes’ strategi er at hjælpe deres kunder til at blive mere bæredygtige. Vi er stolte af at kunne overrække prisen til Novozymes, som en anerkendelse af deres arbejde, resultater og tilgang til CSR, som er en inspiration for mange, siger Partner Christian Honoré, leder af Climate Change & Sustainability i KPMG.”

 

Hvis du vil høre mere om KPMG’s services indenfor Climate Change & Sustainability eller vores deltagelse i CSR Awards 12, så kontakt Christian Honoré.

 

Kontakt:

Christian Honoré
Partner i KPMG
Telefon: 25 29 38 36
chonore@kpmg.dk