Danmark

Oplysninger

  • Type: Pressemeddelelse
  • Dato: 26-05-2012

KPMG buldrer frem i brand-måling 

Revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG er sprunget 13 pladser frem til en 10. plads i analysefirmaet Universums årlige måling af, hvor attraktive danske business studerende finder virksomheder i Danmark som kommende arbejdsplads.

KPMG indtager nu en 10. plads over de mest attraktive arbejdspladser i Danmark efter at være sprunget 13 pladser frem fra en 23. plads i 2011. I 2010 indtog KPMG en 32. plads, hvilket betyder, at KPMG på bare to år er sprunget 22 pladser frem og er den virksomhed i Top 30, der er gået flest pladser frem i 2012-målingen.

 

"Vi er meget glade for den fine placering og den imponerende fremgang, vi har haft de seneste par år, og det er en stor cadeau, at så mange studerende gerne vil arbejde hos os. Vi har gennem de seneste år foretaget store investeringer i blandt andet nyt domicil og udvidet vores rådgivningsforretning betydeligt, som i dag gør, at vi fremstår som et bredere rådgivningsfirma end tidligere," siger administrerende direktør i KPMG, Jesper Koefoed

 

Revisions- og rådgivningsbranchen har som helhed oplevet fremgang, og efter de klassiske danske ikoner som Lego, Mærsk, Novo og Carlsberg er de studerende mest interesserede i at arbejde for virksomheder, der yder rådgivning.

 

"Og det er forståeligt nok. Hos KPMG kommer du til at arbejde for en lang række af de interessante virksomheder, der udgør vores kundebase. Man kommer tæt på kunderne, og hjælper dem med at løse en lang række udfordringer. Både i Danmark og ude i verden," siger han.

 

KPMG har de seneste år optrappet aktiviteterne på universiteterne og blandt andet lanceret en KPMG International Case Competition, KICC, som i 2012 for anden gang blev afholdt i Danmark og afsluttet med en finale i Hongkong i april, hvor et hold af fire studerende fra Copenhagen Business School deltog.

 

I Universums globale måling blev KPMG i 2011 for andet år i træk kåret som verdens næstmest attraktive sted at arbejde. Begge gange kun overgået af Google.

 

Kontakt

Jesper Koefoed
Administrerende direktør i KPMG
Telefon: 25 29 35 36
jkoefoed@kpmg.dk

 

eller

 

Lars Krøldrup
Kommunikationsrådgiver i KPMG
Telefon: 25 29 39 84
lkroeldrup@kpmg.dk