Danmark

Oplysninger

  • Dato: 26-08-2011

Virksomheder indstiller sig på ny virkelighed 

Danske og europæiske virksomheder ser ind i en fremtid, hvor globaliseringen flytter fokus til nye vækstmarkeder, og de danske virksomheder er klar. Europas position som økonomisk kraftcenter har toppet mener et flertal af virksomhedsledere. Det viser en undersøgelse foretaget af revisions- og rådgivningsfirmaet KPMG.
64 pct. af de europæiske virksomheder vurderer, at Europas position som økonomisk kraftcenter har toppet, og at kontinentets relative økonomiske vigtighed vil dale over de kommende årtier. Det vil ske i takt med, at de nye vækstøkonomier vil udvikle sig og øge deres markedsandele.

 

Derfor er det også vigtigt, at virksomhederne kigger mod de nye vækstmarkeder. Det understreges i en undersøgelse lavet at KPMG. 

 

Den seneste periodes voldsomme uro på de finansielle markeder, heriblandt nedgraderingen af USA's kreditværdighed, vil presse virksomhederne kigge mod nye vækstmarkeder og udnytte de muligheder, der findes der. Og det er især danske virksomheder klar til. 45 pct. af de deltagende danske virksomheder vil således skaffe vækst via opkøb, hvilket blot er gældende for 36 pct. af virksomhederne i det øvrige Europa. 

 

"Vi kan se, at danske virksomheder i højere grad end mange udenlandske er klar til vækst og vil opsøge opkøbsmuligheder, men der vil fortsat være fokus på omkostninger og interesse for at udvikle nye forretningsmodeller og tilpasse forretningsgange," siger head of advisory i KPMG, Anders Ekman

 

Fokus på omkostninger
Den internationale økonomiske uro tvinger nemlig danske og europæiske virksomheder til at have et konstant fokus på omkostninger, og på at trimme forretningen, hvilket set i lyset af de seneste års udvikling næppe kan komme bag på nogen. Undersøgelsen viser således, at 51 pct. af de adspurgte virksomheder vil ændre deres forretningsgange for at blive mere omkostningseffektive.

 

"Det kommer næppe som nogen stor overraskelse, at virksomhederne ser på hvor de kan spare og effektivisere, når der er økonomisk nedgang, hvilket da også er, hvad vi oplever for tiden, når vi ser på, hvad erhvervslivet foretager sig. De er simpelthen ved at indstille sig på en ny virkelighed og økonomisk dagsorden, hvor Europa ikke længere er i førersædet," siger Anders Ekman.  

 

Kontakt

Michael Basland

Presse- og kommunikationschef i KPMG

Telefon 2529 30 47

mbasland@kpmg.dk