"Revisions- og rådgivningsbranchen giver mulighed for at være på forkant med ny viden og tendenser, der har afgørende betydning for erhvervslivet. Jeg tror, at det er muligheden for at udvikle og anvende viden, som skaber værdi i samarbejde med dygtige kolleger og for spændende kunder, der særligt gør branchen attraktiv for de studerende," siger Mads Meldgaard, direktør i KPMG i Danmark. Han tilføjer"I KPMG er det vigtigt, at læringskurven er stejl, og at vi kan vi tilbyde gode muligheder for at udvikle professionelle og personlige kompetencer."
Universum viste sidste år en voksende interesse for revision og rådgivning, hvor hele branchen var godt placeret efter en række år, hvor særligt it-branchen var mest populær. Selvom flere it-virksomheder i år forbedrer placeringerne blandt verdens business studerende, så er der fortsat fire revisions- og rådgivningsfirmaer i top 5. Det er vigtigt for den fremtidige rekruttering. KPMG-netværket forventer på verdensplan at skulle ansætte op mod 75.000 nyuddannede over de næste tre år som del af en langsigtet vækststrategi.
Selvom KPMG i Danmark er stolte af placeringen globalt, så er målsætninger og ambitioner dog ikke nået i Danmark endnu. Universums globale undersøgelse omfatter de 12 største lande i verden, mens KPMG i Danmark efter en fremgang på ni pladser i år er placeret som nr. 23.
"Vi har intensiveret vores aktiviteter på landets uddannelsesinstitutioner, så vi kan vise, hvad vi kan tilbyde og forhåbentlig vække interessen blandt de bedste studerende. Det gør vi i form af case competitions, erhvervsdage, introforløb, undervisningsaktiviteter og andet, der skaber synlighed og bygger stærke relationer," siger Mads Meldgaard.
Universums undersøgelse omfatter 83.000 handelsstuderende fra uddannelsesinstitutioner i de 12 stærkeste økonomier i verden: USA, Kina, Japan, Tyskland, Frankrig, UK, Italien, Brasilien, Spanien, Canada, Rusland og Indien.
KPMG i Danmark er en del af det globale KPMG-netværk, der er repræsenteret i 150 lande og har flere end 138.000 ansatte. I Danmark er der ca. 1.350 ansatte fordelt på 23 kontorer over hele landet.
- Google
- PwC
- Ernst & Young
- Deloitte
- Microsoft
- Procter & Gamble
- J.P. Morgan
- Apple
- Goldman Sachs
- Se hele kåringslisten på Universums hjemmeside
Læs mere om Universum undersøgelsen