• Oplysninger
  • Ydelse: Advisory
    Type: Pressemeddelelse
    Dato: 18-08-2010

    KPMG er SKI leverandør inden for managementkonsulentydelser 

    KPMG er tildelt en rammeaftale med SKI (Statens og Kommunernes Indkøbs Service) inden for managementkonsulentydelser. Aftalen er en blåstempling af de mange opgaver og referencer, KPMG har opbygget gennem årene, og af KPMG's stærke markedsposition på området.

    KPMG har gennem en årrække opbygget stærke relationer til det offentlige og har løst en bred vifte af managementkonsulentopgaver. SKI aftalen understreger bredden i KPMG's kompetencer og ydelser inden for Management Consulting og kvalificerer KPMG til at levere større konsulentydelser til det offentlige på lige med andre store spillere i branchen - f.eks. Implement, PA Consulting, Deloitte, PWC, Rambøll Management, Valcon, Accenture, Capacent og Cococo.

     

    "Det har været vigtigt for os at blive SKI leverandører, da vi derved får åbnet op for salget af vores ydelser til det offentlige segment og får styrket vores forretningsmæssige position i forhold til vores konkurrenter på området. Aftalen giver os den ideelle platform til at videreudvikle og målrette vores mange managementkonsulentydelser mod det offentlige", siger Per Troelsgaard Sloth, Director hos Business Performance Services i KPMG og SKI kontraktansvarlig.

     

    Under rammeaftalen kan man som SKI kunde nemt og hurtigt indgå aftale med toprådgivere om udførelse af en lang række konsulentydelser og projekter, som beløber sig til 500.000 kr. eller mere uden at skulle bruge tid og kræfter på en udbudsforretning. De i alt ca. 40 SKI leverandører af managementkonsulentydelser er nøje udvalgt efter vurderinger af konkurrencedygtighed, når det gælder kompetencer, kvalitet og pris.

     

    "Vi glæder os til at udvide det gode samarbejde med vores mange offentlige kunder, som med SKI aftalen får endnu lettere adgang til at vælge KPMG ved større projekter. Vi har de seneste år oplevet stor interesse for vores ydelser herunder inden for organisation og ledelse, realisering af besparelser, procesoptimering og div. styringsværktøjer, og vi forventer at se endnu større aktivitet bl.a. inden for disse områder", siger Per Troelsgaard Sloth.

     

    KPMG er valgt inden for tre af de i alt fem ydelsesområder: 1. Strategi, 2. Proces samt 3. Ledelse og HR.

     

    Rammeaftalen (den såkaldte 17.10 rammekontrakt) trådte i kraft den 9. juli 2010 og løber frem til 30. juni 2013 med mulighed for yderligere forlængelse i et år derefter.

     

    KPMG er valgt som SKI leverandør af managementkonsulentydelser inden for kategorierne:

     

    1. Rådgivning - Strategi

                          Politik, værdier og etik
                          Strategiudvikling
                          Eksternt samarbejde
                          Økonomi og effektivisering
                          Projekter

    2. Rådgivning - Proces

                          Kvalitetsstyring
                          Analyser
                          Arbejdsgange
                          Effektivisering
                          Risici
                          Projekter

    3. Rådgivning - Ledelse og HR

                          Organisatoriske forhold
                          Ledelsesopgaver
                          Personalepolitiske forhold
                          Personaleudvikling
                          Kommunikation

     

    Kontakt

    Per Troelsgaard Sloth
    Director i Business Performance Services, KPMG
    Telefon 73 23 46 74
    ptsloth@kpmg.dk