CSR-strategien afspejler de områder, hvor vi som virksomhed og medarbejdere ønsker at agere ansvarligt, også ud over lovgivningens krav. Strategien har til hensigt at prioritere og tydeliggøre vores aktiviteter.
- UN Global Compact, som vi støtter i KPMG Danmark og som KPMG International har tilsluttet sig
- GRI, som giver rammer for, hvordan man på en internationalt anerkendt måde kan rapportere om CSR. GRI tager udgangspunkt i den tredobbelte bundlinje med miljø, socialt ansvar samt økonomi i samfundsperspektiv
- Deltagelse i KPMG International's klimainitiativer primært vedrørende accept af opstillede mål (CO2) samt årlig rapportering af data
- De dele af KPMGs syv værdier og Code of Conduct, som har et klart CSR perspektiv
Vi vil i KPMG arbejde med ansvarlighed ud fra de tre bundlinjer:

Vi har i KPMG besluttet at implementere de tre bundlinjer over en periode. Vi har derfor valgt at fokusere vores indsats på Miljø og Mennesker i årene 2010 - 2013. Fra 2014 vil vi også arbejde aktivt med ansvarlighed ud fra en samfundsøkonomisk vinkel.
- Vi går foran med et godt eksempel
Som firma og enkeltvis handler vi og opfører os, som vi forventer det af hinanden og af vores kunder.
- Vi tror på gensidig respekt
Vi respekterer hinanden for det, vi er, og det vi hver især bidrager med til vores teams.
- Vi engagerer os i vores omverden
Som virksomhed og som enkeltindivider er vi vores sociale ansvar bevidst.
- Frem for alt agerer vi med integritet
Vi handler altid etisk, uafhængigt og objektivt for at yde service af højeste standard.
Vi er som virksomhed i Danmark underlagt lovgivning, der i al væsentlighed sikrer, at vi lever op til FN Global Compacts krav i relation til menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder og antikorruption. FNs Global Compacts krav kan findes her.
Vores CSR-strategi har på baggrund heraf udmøntet sig i to konkrete politikker for henholdsvis Miljø samt Læring, Viden og Uddannelse.
KPMGs miljøpolitik fokuserer på integration af miljømæssig ansvarlighed i vores forretning. Vi arbejder aktivt på reduktion af vores miljømæssige aftryk og vil tilskynde vores medarbejdere til en tilsvarende øget bevidsthed omkring den enkeltes miljømæssige påvirkning.
KPMG International har iværksat Global Green, der indeholder et mål om at reducere vores CO2-emissioner i KPMG. Vi har i KPMG Danmark tilsluttet os dette initiativ. Læs mere om mål og resultater i vores Årsrapporter.
KPMGs miljøpolitik kan læses her.
KPMGs politik for socialt ansvar fokuserer på Læring, Viden og Uddannelse, der har dyb rod i firmaets og medarbejdernes kultur.
Som vidensvirksomhed føler vi en forpligtelse til at anvende vores kompetencer til at tage ansvar for vores omverden og medmennesker. Vi vil gøre en forskel der, hvor vi tilfører størst værdi.
KPMGs politik for socialt ansvar kan læses her.