C.Jespersen var et ambitiøst menneske, og hans engagement og ånd har præget vores virksomhed igennem næsten et helt århundrede. For vi spørger stadig os selv hver dag: Hvad skal der til, for at vi kan gøre det gode endnu bedre?
Ambitiøse mål kræver ambitiøse, professionelle og motiverede medarbejdere, og dem samler vi på i KPMG. Her begynder uddannelsen af medarbejderne med et introduktionskursus, og den slutter aldrig.
Efteruddannelse, kurser, seminarer og omfattende muligheder for personlig udvikling - det er en udtalt del af vores kultur, at vi finder motivation i at udvikle os, både i fællesskab og enkeltvis.
Der er altid plads til at gøre det gode bedre, og det afspejles i vores talrige programmer for uddannelse og kompetenceudvikling.
Geografi, køn, uddannelse, alder, etnicitet - vi er lige så forskellige som vores kunder, der veksler fra den store globale til den lille lokale virksomhed.
Hvad enten kunden har brug for specialisten, der borer i dybden, eller rådgiveren med det globale overblik, så skal løsningen findes hos os, og det kræver bredde i sammensætningen af medarbejdere. Forskellighed skaber dynamik og fremdrift og tvinger os til at se tingene på nye måder.
De bedste løsninger bliver skabt af mennesker, der arbejder godt sammen. Stærke relationer i og uden for KPMG og henover landegrænser, og viljen til at arbejde på tværs for at skabe de bedste resultater, præger derfor i høj grad kulturen i KPMG.
Vi supplerer hver dag hinanden i teams på kryds og tværs, og vi lærer af hinandens forskellige kompetencer, ekspertiser og baggrunde. Det giver det bedste grundlag for at omdanne viden til værdi for vores kunder.
Vi omgås hinanden med respekt og åbenhed, og vi kommunikerer direkte og klart - både med hinanden og med vores kunder og samarbejdspartnere.
I en vidensbaseret virksomhed som KPMG er relationer og dialog afgørende, for det er gennem relationer og dialog, vores kunder får de bedste løsninger - og vores medarbejdere den bedste arbejdsplads.