Huset er bygget i "pakhusstil" og symboliserer to af de nøgleord, som er knyttet til vores image, nemlig tillid og troværdighed. Ud over kontorfaciliteter rummer huset en lang række mødefaciliteter, som stilles til rådighed for vores kunder og forretningsforbindelser. Bl.a. har vi et konferencerum med plads til op til 80 personer ved mødeborde. Rummet er placeret på toppen af huset med panoramaudsigt over fjorden.
Det faglige miljø er kendetegnet ved en meget engageret og højt kvalificeret medarbejderskare. Der er gode betingelser for faglig sparring og netværksdannelse. Vi har succes med at tiltrække de bedste nyuddannede. Alt sammen forhold der sikrer et fortsat højt fagligt niveau til glæde for både kunder og medarbejdere.
Det nordjyske område er karakteriseret ved mange små og mellemstore virksomheder. Store industrivirksomheder er gennem de senere år erstattet af mange it-virksomheder. Vores kundeportefølje afspejler denne markedssituation. Vi har således kunder inden for alle størrelser og brancher.
Vores arbejdsområder indeholder bl.a. følgende:
- Revision og regnskabsudarbejdelse
- Deltagelse i virksomhedsudvikling
- Administrativ- og bogholderiassistance
- Skat, moms, told og afgifter
- It-revision- og rådgivning
- Rådgivning inden for danske og internationale regnskabsforhold (IFRS)
|
Herudover rådgiver vi, bl.a. sammen med vores landsdækkende servicefunktioner, inden for Corporate Finance, Transaction Service, HR-området samt andre rådgivningsområder.
Vi er 61 medarbejdere, heraf 12 statsautoriserede revisorer. Vi har i Aalborg specialafdelinger inden for skat, moms, administrativ- og bogholderimæssig assistance samt it-revision. Herudover har vi en række medarbejdere med specialviden inden for danske og internationale regnskabsmæssige forhold.
Alle vores medarbejdere er under konstant videreuddannelse.
Hvis du ønsker oplysning om vores øvrige ydelser eller har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os.