Den nye bygning står klar i efteråret 2011, og med plads til 1.700 revisorer og rådgivere er der rum til at samle både medarbejderne fra de nuværende kontorer i København og Glostrup og til kommende udvidelser.
Bygningen ligger i gangafstand fra Flintholm Station, er kun to stationer fra CBS med metroen, har nem adgang til hoved- og motorveje og får gode parkeringsmuligheder.
Flintholm er indrettet til morgendagens krav til samarbejde, videndeling, bæredygtighed og aktiviteter som f.eks. konferencer, undervisning og seminarer. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet 3XN og har form som en trekløver, hvor de tre kløverblade omkranser hver sin atriumgård og forbinder de enkelte dele af forretningen - en indretning, der styrker forretningsudvikling og samarbejde på tværs. I gadeplan bliver der butikker, og den nærliggende, fredede gasmålerstation bliver indrettet til café på et lille torv.
Med et meget lavt energiforbrug og skrappe krav til miljøbelastningen understøtter bygningen desuden KPMG's CSR-mål om reduceret CO2-udledning. Bygningen er optaget i European Green Building Programme, hvis mål er at forbedre erhvervsbygningers energieffektivitet.
| 33.400 m2 med plads til 1.700 medarbejdere |
| 550 parkeringspladser |
| Energiforbrug på kun 70 kWh pr. m2. Det er lavere end kravene i det nye bygningsreglement |
|
300 m til S-tog, metro og bus på Flintholm Station |
|
Grundstensnedlæggelse i maj 2009 |

|
Foto: Dragør Luftfoto ApS. |