ErhvervsBarometret - der er udarbejdet af KPMG i samarbejde med Berlingske - viser, at der trods finanskrisens indtog i dag fortsat er stort fokus på innovation. I dag anser hele 88% af de adspurgte innovation for at være en konkurrenceparameter, sammenholdt med 90% tilbage i 2008. Alligevel er det langt fra alle, der arbejder struktureret med området. Paradoksalt nok er det kun 39%, der svarer "ja" til, at deres virksomhed har en strategi og formulerede målsætninger for innovation. Dette er et fald sammenlignet med 2008, hvor det tilsvarende tal var 45%.
Ligesom i 2008 er det især de mindre virksomheder, der mangler formaliserede innovationsprocesser. Blandt virksomhederne med under 20 ansatte mangler hele 69% at udarbejde strategi og målsætninger.