I forhold til de udsendte tjeklister i 2010 er der i denne elektroniske 2011-version foretaget en række programmæssige ændringer, tekstmæssige ændringer og ændringer til udskriftsmuligheder m.v. Samtidig er tjeklisten opdateret med de seneste lovændringer til årsregnskabsloven som følge af den nye selskabslov.
Tjeklisten er opbygget, så den tilpasses den enkelte virksomheds konkrete forhold med hensyn til virksomhedsform, størrelse og omfanget af regnskabsposter ved at besvare en række indledende spørgsmål.
Udfyldelse af tjeklisten sker elektronisk, og resultatet kan printes som dokumentation for udarbejdelse og kontrol af virksomhedens årsrapport.
Af tjeklistens statistikfunktion fremgår, hvor mange spørgsmål der er besvaret med "Ja", "Nej" og "Ikke relevant" henholdsvis forsynet med "Bemærkning". Statistikkerne kan udarbejdes og printes på forskellig vis, hvilket giver en god og effektiv mulighed for opfølgning på eventuelle problemområder og kommentarer til udkast til årsrapporten.
Tjeklisten ajourføres årligt og er gratis. Tjeklisten kan ikke downloades.
For yderligere oplysninger, kontakt venligst KPMG's faglige afdeling DPP.
Jane Thorhauge Møllmann