Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Advisory
  • Dato: 01-03-2009

Rapportering om intern kontrol - og risikostyringssystemer i årsrapporten 

Formålet med denne publikation er at redegøre for de nye krav i årsregnskabsloven til beskrivelsen af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer for regnskabsaflæggelsesprocessen.

Folketinget vedtog den 3. juni 2008 en række ændringer til årsregnskabsloven (L100). Ændringerne omfatter bla. et krav om, at børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber skal beskrive hovedelementerne i deres interne kontrol-og risikostyringssystemer i forbindelse med regnskabsaflæggelsen.

De nye regler omtales ofte som “EURO-SOX”. Årsagen er sammenligningen med kravene i US-SOX (Sarbanes-Oxley Act). Disse krav er imidlertid væsentligt mere omfattende end de EU-baserede krav. US-SOX kræver f.eks. test af kontrollernes effektivitet over tid, herunder at virksomhedens ledelse og revisor afgiver en erklæring herom i virksomhedens årsrapport.

I EU er det alene et krav at beskrive hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer vedrørende regnskabsaflæggelsesprocessen. De nye regler medfører øget fokus på dokumentation af intern kontrol og risikostyring i virksomhederne. Som udgangspunkt kan dette øgede fokus på dokumentation ses som øget bureaukrati, men baseret på erfaringer  vil et velfungerende og dokumenteret kontrolsystem i højere grad kunne understøtte opnåelsen af forretningsmæssige mål.

Publikationen omfatter en praktisk proces for systematisk opbygning af virksomhedens interne kontroller, herunder hvorledes virksomhedens interne kontroller kan dokumenteres og overvåges. Processen er baseret på vores erfaringer fra danske og internationale virksomheder.

 

Såfremt der måtte være spørgsmål til lovgivningens indhold, publikationen eller til hvordan kravene kan imødekommes er I velkommen til at kontakte:

Jakob Vestergaard på telefon 25 29 34 71

 

Tilmeld e-nyheder

Få e-nyheder fra KPMG i din inbox
Tilmeld dig e-nyheder fra KPMG