Den globale økonomiske krise betyder, at danske virksomheder nu befinder sig i et noget anderledes og usikkert finansieringsunivers end tidligere. En undersøgelse foretaget af KPMG, som har til formål at kortlægge danske virksomheders nuværende finansieringsmønstre samt de fremtidige tendenser på området, viser, at virksomhedsobligationer vil spille en større rolle fremover - også for mindre og mellemstore virksomheder, som tidligere har vurderet, at de måske ikke havde den fornødne størrelse til at begive sig ud i denne type finansiering.