Retten i Kolding har netop fastslået, at det skulle koste 35.000 kr. (svarende til 4 ugers løn) for en arbejdsgiver at udstede et mangelfuldt ansættelsesbevis. Dommen er anket til Landsretten.
Som følge af en lovændring pr. 1. januar 2007 er byretterne nu begyndt at fastsætte langt højere godtgørelser, hvis arbejdsgiveren ikke opfylder ansættelsesbevisloven. Før lovændringen var maksimum efter retspraksis 10.000 kr. for manglende eller mangelfuldt ansættelsesbevis.
Ved lovændringen er maksimum blevet nedsat fra 26 til 13 ugers løn, men ved skærpende omstændigheder kan godtgørelsen udgøre op til 20 ugers løn. En skærpende omstændighed kan f.eks. være, at arbejdsgiveren bevidst tilsidesætter sin oplysningspligt eller forholder sig passivt til medarbejderens gentagne krav om udstedelse af et ansættelsesbevis. Der er også indført en bagatelgrænse, der fastlægger godtgørelsesniveauet til mellem 0 og 1000 kr., hvis manglen er undskyldelig og ikke har haft betydning for ansættelsesforholdet.
I sagen fra Kolding var medarbejderens ansættelseskontrakt ikke blevet ændret i forbindelse med en forfremmelse og lønforhøjelse. Kontrakten indeholdt tillige en bestemmelse om, at lønforhold kun vedkom medarbejderen og selskabets direktion. Retten fandt, at denne bestemmelse var i strid med ligelønsloven, der giver lønmodtagere ret til at videregive oplysninger om egne lønforhold.
Dommen fra Kolding illustrerer, at sanktionen for ulovlige bestemmelser i kontrakten ikke kun er, at bestemmelsen er ugyldig. Det kan også resultere i en godtgørelse efter ansættelsesbevisloven. Sagen viser også vigtigheden af, at virksomhederne har styr på sine ansættelsesbeviser, så godtgørelser for mangler undgås.
Der mangler dog endnu domme fra landsretterne og Højesteret, som cementerer det højere godtgørelsesniveau.
KPMG vil følge udviklingen i retspraksis om godtgørelsesniveauet efter ansættelsesbevisloven og vil løbende informere herom.