Skatterådet har afgivet bindende svar om et selskab, der ejede to grunde på sammenhængende matrikler. Der havde tidligere befundet sig en bygning på den ene af grundene, men på grund af en storm var bygningen blæst ned, så kun soklen stod tilbage. Bygningen og grundene havde udelukkende været anvendt til momsfritaget udlejning.
Selskabet påtænkte at sælge grundene, idet der var finansieringsvanskeligheder i forbindelse med at opføre en ny bygning.
Skatterådet fandt, at salget af grundene ville være momspligtigt, idet der var tale om salg af byggegrunde. Skatterådet lagde bl.a. vægt på, at det ikke havde nogen betydning, at grundene havde været udlejet momsfrit, fordi ejendommen efterfølgende havde skiftet karakter, og at lokalplanen for området ikke udelukkede mulighed for bebyggelse, idet der kunne opnås dispensation for strandbeskyttelse.
Endvidere lagde Skatterådet vægt på, at der havde været interessesammenfald mellem selskabet og koncernforbundne selskaber, således at det ikke kunne udelukkes, at ejendommene reelt havde været anvendt direkte i selskabets momspligtige virksomhed eller i koncernforbundne selskabers momspligtige virksomhed – hvorfor salget i forlængelse heraf også ville være momspligtigt.
Det bindende svar understreger, at der altid er tale om en samlet konkret vurdering af de konkrete faktiske omstændigheder af, hvorvidt et salg af fast ejendom er momspligtigt eller ej, hvilket indbefatter en vurdering af hele koncernens forhold som sådan.
Skatterådet har bekræftet i et bindende svar, at et selskab, der havde til formål at udvikle og sælge de af selskabet ejede arealer og byggegrunde, drev momspligtig virksomhed, og derfor kunne fradrage momsen af omkostninger til etablering af infrastruktur i form af bl.a. en cykel- og gangforbindelse fra en nærliggende station, veje, cykelstier, pladser, kanaler, kaj med promenade o.l.
Videre bekræftede Skatterådet, at selskabet også havde fradragsret for momsen af omkostninger til infrastruktur, der vedrørte arealer, som ikke var ejet af selskabet, men i stedet var ejet af kommunen.
Endelig bekræftede Skatterådet, at en senere overdragelse af infrastrukturen til kommunen kunne sidestilles med overdragelse af infrastruktur til de private grundejere, og der skulle ikke betales udtagningsmoms i forbindelse med overdragelsen til kommunen.
Det bindende svar åbner op for en udvidelse af fradragsretten til også at omfatte bygge-, udviklings- og opførelsesomkostninger, der er afholdt i forbindelse med tilstødende arealer, der ikke er ejet af omkostningsbæreren.