En kreds af bestyrelsesmedlemmer fra en A-kasse stiftede en faglig forening for A-kassens medlemmer, som kunne yde medlemmerne den ansættelsesretlige beskyttelse og vejledning, som en A-kasse ellers er lovgivningsmæssigt forhindret i at give sine medlemmer.
Ifølge foreningens vedtægter rettede rådgivningen sig primært mod individuelle sager for medlemmerne i form af rådgivning og vejledning i forbindelse med ansættelsesretlige spørgsmål og tvister. Men det var foreningens plan på sigt også at tage sig af kollektive spørgsmål, så som forhandlinger, høringssvar og informationskampagner.
Skatterådet fandt i den konkrete sag, at foreningen ikke repræsenterede medlemmernes fælles interesser eller repræsenterede dem samlet i forbindelse med overenskomstforhandlinger eller lignende. Foreningen kunne ikke betegnes som en fagforening i momslovens forstand og var dermed ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen.
Dette svar stadfæstede Landskatteretten for nylig i en kendelse, der lagde vægt på, at momsfritagelsesbestemmelserne skal fortolkes indskrænkende. Det var således ikke nok, at foreningen havde tilknytning til A-kassen, og at rådgivningen muligvis kunne have betydning som led i en fælles og ensartet håndhævelse af medlemmernes rettigheder.
Afgørelsen tager følgelig udgangspunkt i en konkret sag og skal efter vores vurdering ikke anses for en skærpelse af praksis. Det er dog vigtigt, at man som faglig forening eller lignende er opmærksom på, at en direkte tilknytning til en A-kasse ikke er nok til, at man automatisk er omfattet af momsfritagelsen for foreninger.
Den enkelte forening bør i stedet vurdere, hvorvidt foreningens egne aktiviteter lever op til kriteriet for fritagelsen.