Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Moms told og afgifter
  • Type: Nye love og regler
  • Dato: 11-10-2011

AMBI'en spøger stadigvæk 

Som det har fremgået af bl.a. dagspressen, så er AMBI'en vendt tilbage med fornyet styrke − måske. Skatteministeriet er endnu engang blevet underkendt ved EU-Domstolen, der afviser, at der kan ske modregning af sparede arbejdsgiveromkostninger. Der burde derfor komme massive tilbagebetalinger til virksomhederne, men om det kommer til at ske, er usikkert.

I perioden 1. januar 1988 til 31. december 1991 betalte de fleste erhvervsvirksomheder AMBI. Denne blev i 1992 forelagt EU-Domstolen, der erklærede den i strid med EU-retten.

 

I forbindelse med tilbagebetalingssagerne blev det fastslået, at der ikke måtte være sket overvæltning, og det blev bestemt, at der skulle ske modregning af sparede arbejdsgiveromkostninger. 

 

Det er denne kobling, der nu er blevet underkendt af EU-Domstolen.

 

Der er ingen tvivl om, at EU-Domstolens afgørelse er en sejr for de involverede virksomheder, og det burde medføre en massiv tilbagebetaling af AMBI til danske virksomheder. Det kræver dog, at virksomhederne kan dokumentere kravet.

 

Det er KPMG's opfattelse, at man som virksomhed først og fremmest bør sikre, at eventuel dokumentation bevares, og at det vurderes, om virksomheden kan indsende et krav til SKAT.

 

Du kan læse mere i Skattenyt nr. 2011-08.
 

Kontakt

Lotte Marianne Blumensaadt

Telefon 25 29 32 79
lblumensaadt@kpmg.dk