I perioden 1. januar 1988 til 31. december 1991 blev de fleste erhvervsvirksomheder pålagt en afgift benævnt arbejdsmarkedsbidrag (AMBI). AMBI'en, som udgjorde 2,5 %, blev i princippet beregnet på samme grundlag som momsen. For en række momsfritagne virksomheder blev AMBI'en beregnet på grundlag af lønsummen.
AMBI'en blev indført som led i en større omlægning af de eksisterende arbejdsgiverafgifter med det formål at lette omkostningerne for de udlandskonkurrerende erhverv. Danske virksomheder fik derfor en årlig omkostningsbesparelse på ca. 10.300 kr. pr. fuldtidsansat.
AMBI'en blev i 1992 forelagt EF-Domstolen for første gang, der fastslog, at denne var uforenelig med EU-retten.
I forbindelse med tilbagebetalingssagerne blev det fastslået, at man ikke kunne få tilbagebetalt AMBI'en, hvis der var sket overvæltning direkte på kunderne. I den forbindelse blev det bestemt, at de sparede arbejdsgiverafgifter m.v. skulle modregnes i tilbagebetalingskravet vedrørende den ulovligt opkrævede AMBI.
Det er denne vinkel, som EU-Domstolen nu har taget stilling til.
EU-Domstolen slår fast, at det er i strid med EU-retten, når Danmark nægter at tilbagebetale en uretmæssig opkrævet afgift med den begrundelse, at de uretmæssige beløb er blevet udlignet af ophævelse af andre afgifter.
Man kan efter EU-Domstolens opfattelse ikke sætte lighedstegn mellem en lempelse og en ulovligt opkrævet afgift, uanset at disse er direkte relateret.
Den danske stat har dermed ikke været berettiget til at indlægge det krav, at virksomhederne har sparet andre arbejdsgiveromkostninger.
Der er tale om en kendelse fra EU-Domstolen efter forespørgsel fra Østre Landsret. Østre Landsret vil nu træffe afgørelse i de konkrete sager, og disse vil være i overensstemmelse med afgørelsen fra EU-Domstolen, medmindre kammeradvokaten på vegne af Skatteministeriet tager bekræftende til genmæle. Resultatet vil dog være det samme.
Når de konkrete sager er afsluttet, vil SKAT formodentlig udsende meddelelse herom.
Der er ingen tvivl om, at EU-Domstolens afgørelse er en sejr for de virksomheder, der blev nægtet tilbagebetaling ud fra en modregningsbetragtning, men tidsaspektet vil medføre væsentlige udfordringer for andre virksomheder, der ikke har en igangværende retssag.
For det første vil det for mange virksomheder være meget vanskeligt at dokumentere sit krav vedrørende en afgift, der blev ophævet for næsten 20 år siden.
For det andet vil reglerne om forældelse kunne influere.
Det er usikkert, hvordan SKAT vil stille sig til forældelsesspørgsmålet. Det kan ikke afvises, at også dette spørgsmål skal en tur forbi EU-Domstolen.
Det er KPMG's opfattelse, at virksomhederne først og fremmest skal sikre, at evt. dokumentation bevares. Det bør dernæst vurderes konkret, hvad det eksisterende materiale består i, og om der er grundlag for at rejse et AMBI-krav mod staten.
KPMG er gerne behjælpelig med såvel en vurdering af som det praktiske i forbindelse med et eventuelt tilbagebetalingskrav.