Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Moms told og afgifter
  • Dato: 10-06-2011

Afgiftslempelse til alle momspligtige virksomheder nu en realitet 

En ny lov nedsætter afgiftsbelastningen til proces og på elforbrug til rumvarme og komfortkøling. Som noget nyt gives godtgørelse på rumvarme m.v. også til liberale erhverv, som ellers normalt ikke kan få godtgjort elafgift.

Folketinget har netop vedtaget afgiftslempelser til følgende formål:

 

  • Elforbrug til opvarmning og komfortkøling af kontorer, fabrikslokaler m.v. (omfatter også de såkaldte bilagsvirksomheder som eksempelvis forlystelser, bureauer m.v.)
  • Elforbrug til proces
  • Brændselsforbrug til proces (olie, gas m.v.).


Stort set alle virksomheder har fra 2010 været ramt af de nye afgifter fra Forårspakken 2.0. Regeringen har erkendt, at slutniveauet for disse nye afgifter i 2013 var for hårdt gearet til den danske økonomi og har nu netop vedtaget en række afgiftslempelser – som ud over at tilbageføre provenu til en række erhvervsvirksomheder også har til hensigt at udligne afgiftsbelastningen på elektricitet.


Elforbrug til rumvarme og komfortkøling


Fra 2012 kan momspligtige virksomheder opnå en delvis godtgørelse af afgiften på elforbrug til opvarmning af lokaler (rumvarme) og nedkøling af lokaler af hensyn til medarbejdere og kunder m.v. (komfortkøling).

 
Bilagsvirksomheder, som normalt er afskåret fra afgiftsgodtgørelse, kan også opnå denne afgiftsgodtgørelse. Bilagsvirksomheder omfatter advokater, arkitekter, bureauer, forlystelser, landinspektører, mæglere, reklamebureauer, revisorer, rådgivende ingeniører m.v.


Godtgørelsen udgør 11,8 øre pr. kWh i 2012.


Elforbrug til proces


Her i 2011 har vi fået en ny afgift på el – nemlig tillægsafgiften på 6 øre pr. kWh. Denne afgift har i en indfasningsperiode været delvist godtgørelsesberettiget (med 4,4 øre pr. kWh), men skulle i 2013 ende med at være en ren afgiftsbelastning.


Denne afgift er nu lempet, således at afgiften fra 2012 afgiftsbelaster med 3,1 øre pr. kWh., for i 2013 at være fuldt indfaset med en afgiftsbelastning på 3,5 øre pr. kWh.

 

 

 2010

 2011

 2012

 2013

 Tillægsafgift

 

 6,0

 6,1

 6,2

Godtgørelse

4,4

3,1

2,7

Afgiftsbelastning

1,6

1,6

3,0

3,5


 

Brændselsforbrug til proces


Brændselsforbrug til proces har ligeledes fra 2010 været belastet med den såkaldte procesafgift, som udgjorde den andel af energiafgiften, som ikke længere var godtgørelsesberettiget.

 
Procesafgiften blev indfaset frem til 2013, hvor niveauet skulle ende på 25,7 % af energiafgiften.


Procesafgiften er nu lempet og bliver i 2012 13,1 % og udgør i 2013 14,8 %, hvor afgiften er fuldt indfaset.

 

 

 2010

 2011

 2012

 2013

 Procesafgift

7,8 % 

7,7 %

13,1 %

14,8 %


 

Kontakt

Mette Lund Hansen
Telefon 65 58 42 36
mettehansen@kpmg.dk