Danmark

Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Moms told og afgifter
  • Type: Nyhedsbrev
  • Dato: 23-11-2012

Afgifter på fedt og sukker forsvinder 

Regeringen og Enhedslisten har indgået en aftale om næste års finanslov, som indebærer, at den udskældte fedtafgift bliver afskaffet, og at den planlagte udvidelse af sukkerafgiften aflyses.

Fedtafgift


Den 1. oktober 2011 blev afgiften på mættet fedt indført. Allerede før den trådte i kraft, var den kritiseret fra mange sider for at være for administrativ besværlig at håndtere, at ville øge grænsehandlen og koste danske arbejdspladser. Dertil kommer, at der blev stillet spørgsmålstegn ved, om afgiften var i strid med EU-retten, og om afgiften overhovedet havde nogen sundhedsmæssig effekt.


Med aftalen om finansloven for 2013 mellem regeringen og Enhedslisten bliver afgiften afskaffet, og dermed bortfalder også den regulering af afgiften frem mod 2020, som der var lagt op til i forbindelse med aftalen om skattereformen fra juni måned i år.


Lovforslaget indeholder ingen overgangsbestemmelser, og dermed er der ingen mulighed for godtgørelse af den betalte afgift af lagre efter 1. januar 2013. Som lovforslaget ser ud, gælder det også, selv om varerne eksporteres.


Lovforslaget er fremsat den 16. november 2012 og ventes vedtaget inden jul.


Sukkerafgift


I forbindelse med aftalen om finansloven for i år aftalte regeringen og Enhedslisten, at der skulle indføres en sukkerafgift på bl.a. ketchup, marmelade, mejeriprodukter m.v. Afgiften skulle udformes som en udvidelse af den eksisterende afgift på chokolade.


Afgiften er dog aldrig blevet indført, og med finanslovsaftalen for 2013 er afgiften nu endeligt aflyst.

 

Kontakt os

Kontakt os

Lotte Blumensaadt
Senior VAT Manager

Telefon 73 23 32 79
lblumensaadt@kpmg.dk

Feature image
John Holm Andreasen
VAT Manager
Telefon 73 23 31 31
jandreasen@kpmg.dk