Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Person- & Erhvervsbeskatning, Indstationering og udstationering
  • Type: Nye love og regler
  • Dato: 08-02-2008

Ændring af remittance-reglerne i UK 

Remittance-reglerne i UK foreslås nu ændret. Ændringen skal træde i kraft fra den 6. april 2008 i forbindelse med starten på det engelske skatteår 2008/2009.

Efter de engelske regler om beskatning på remittance-basis kan personer, der er non-domiciled og not ordinarily resident i UK, under visse betingelser undgå at betale skat i UK af indtægter fra UK, der ikke hidrører fra UK, når indtægten ikke hjemtages til UK.

 

Ændringen vil betyde, at personer, der ønsker at benytte remittance-reglerne, ikke længere kan gøre brug af det engelske personfradrag eller det årlige bundfradrag for kapitalgevinster (CGT).


For skatteydere, der har været resident skattepligtige til UK i syv år ud af de foregående ni år, og som ønsker at gøre brug af remittance-reglerne, betyder forslaget desuden, at de skal betale en ekstra skat på GBP 30,000 om året. Overføres indkomst senere til UK, for hvilken indkomst der er søgt om remittance-beskatning, vil beløbet blive skattepligtigt i UK, og den ekstra skat på GBP 30,000 betales ikke tilbage.


Uanset, at denne ekstra betaling på GBP 30,000 kvalificeres af de engelske skattemyndigheder som en skat, er det imidlertid usikkert, hvorledes andre landes myndigheder vil kvalificere beløbet, og således om der vil blive givet credit herfor.


Ændringen af remittance-reglerne er omfattet af en minimumsregel, således at udenlandsk indkomst/gevinst på mindre end GBP 1,000 er undtaget disse ændrede regler, uanset hvor længe skatteyderen har været skattepligtig til UK.


Beslutningen om, hvorvidt skatteyderen vil benytte sig af remittance-reglerne, tages for et år af gangen, og beslutningen har ingen indflydelse på skatteyderens skattemæssige status i UK. Beslutningen træffes i forbindelse med indsendelse af selvangivelsen for det pågældende indkomstår.

 

Vi bidrager gerne i samarbejde med KPMG UK med yderligere oplysninger og om eventuelle hensigtsmæssige initiativer, inden ændringen træder i kraft.  

 

Kontakt

Erik V. Petersen
Tax Partner
Telefon +45 38 18 33 10
erikpetersen@kpmg.dk


Pernille Paisen
Tax Manager
Telefon +45 38 18 37 44
ppaisen@kpmg.dk