Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Person- & Erhvervsbeskatning
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 10-03-2010

Spiritusafgift - stigning i afgiften på visse typer af drikkevarer 

Ny praksis fra SKAT medfører en markant stigning i afgifter på visse typer af frugtvin og cider.

Som følge af en EF-domstolsafgørelse har SKAT udsendt et styresignal, der medfører en praksisændring. En række produkter, der i dag er afgiftspligtige efter øl- og vinafgiftsloven, bliver fremover afgiftspligtige efter spiritusafgiftsloven. Praksisændringen har virkning fra 1. september 2010.

 

Ændringen medfører en markant stigning i afgiften – i visse tilfælde med næsten 300 %.

 

Berørte produkter
Praksisændringen får betydning for produkter, som består af en frugtvin eller cider tilsat ethanol, vand samt smags- og aromastoffer. Alkoholprocenten er under 22 % vol., men typisk over 14 % vol.

 

Produkterne kan f.eks. være:

 

  • Kakaocremelikør på 14,5 % vol., hvor afgiften i dag er 6,14 kr. pr. liter. Denne vil efter 1. september 2010 blive beskattet med 21,75 kr. pr. liter.
  • En bolsje- eller lakridslikør på 20 % vol., hvor afgiften i dag er 9,20 kr. pr. liter. Denne vil efter 1. september 2010 blive beskattet med 30 kr. pr. liter.

 

For så vidt angår cider vil afgiften for en cider på 5,4 % vol. stige fra 3,90 kr. pr. liter til 8,10 kr. pr. liter. Endvidere er der risiko for, at SKAT vil kræve, at der skal betales tillægsafgift af alkoholsodavand. Efter vores opfattelse vil cider normalt ikke blive spiritusafgiftspligtig, og der vil ikke skulle betales tillægsafgift.

 

Registrering
Med virkning fra 1. september 2010 skal følgende virksomheder, hvis de ikke allerede er registreret, registreres efter spiritusafgiftsloven:

 

Fremstillere og importører af varer. Som fremstillere omfattes også virksomheder, der selv tilsætter alkohol m.v. til frugtvin og/eller cider.

Detailhandlere, der selv importerer de pågældende varer fra udlandet.  

 

Kontakt

 

John Holm Andreasen
Telefon +45 38 18 31 31
jandreasen@kpmg.dk

 

Hanna Jurland
Telefon +45 38 18 35 68
hjurland@kpmg.dk