Holdingstrukturer - som ellers har været almindelige i mange år - opfattes nu negativt af skattemyndighederne, og skal derfor gøres uhensigtsmæssige med indførelse af den nye mellemholdingregel.
Mellemholdingreglens formål er at forhindre, at selskabsaktionærer, der ikke opfylder betingelserne for skattefrit udbytte ved direkte ejerskab, alligevel kan modtage udbyttet uden beskatning, fordi udbyttet ledes gennem en selskabsstruktur. Selskabsstrukturen er etableret til formålet, og sikrer, at der i hvert enkelte led ejes aktier, der repræsenterer mindst 10 % af kapitalen, således at betingelsen for at modtage skattefrit udbytte er opfyldt. Her er et eksempel:
I denne struktur har Driftsselskabet hidtil kunnet udlodde udbytte skattefrit til Mellemholdingselskabet, som derefter kunne videreudlodde det skattefrit til Aktionærselskaberne. I og med at udbyttet var skattefrit, havde hverken Driftsselskabet eller Mellemholdingselskabet pligt til at indeholde udbytteskat.
Efter mellemholdingreglen har fået virkning, er dette ikke længere muligt.
Mellemholdingreglen er aktuel, når mellemholdingselskabets primære funktion er at eje datter- eller koncernselskabsaktier, dvs. aktiebesiddelser på mindst 10 %, og når mellemholdingselskabet ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende disse aktiebesiddelser. Mellemholdingreglen er endvidere kun aktuel, når mere end 50 % af kapitalen i mellemholdingselskabet ejes (direkte eller indirekte) af selskabsaktionærer, der ikke kunne modtage skattefrit udbytte direkte fra Driftsselskabet.
I eksemplet ejer hver Aktionærselskab indirekte 8,33 % af kapitalen i Driftsselskabet. En sådan ejerandel opfylder ikke betingelserne for skattefrit udbytte, og aktionærselskaberne kunne derfor ikke modtage skattefrit udbytte, hvis ikke mellemholdingselskabet var sat ind. En sådan struktur rammes derfor af den nye mellemholdingregel.
Reglen medfører, at et udbytte, der i eksemplet udloddes fra Driftsselskabet og faktisk modtages af Mellemholdingselskabet, i stedet skal anses for skattemæssigt at være modtaget af aktionærselskaberne. Det gælder, selvom Mellemholdingselskabet ikke videreudlodder udbyttet, og Aktionærselskaberne derfor i realiteten intet modtager. Når udbyttet skal ses som være gået fra Driftsselskabet direkte op til aktionærselskaberne, er betingelserne for skattefrit udbytte ikke længere opfyldt, og aktionærselskaberne beskattes derfor af deres forholdsmæssige andel af udbyttet.
Det er ikke kun Aktionærselskaberne, som mellemholdingregel har konsekvenser for.
Mellemholdingreglen har også konsekvenser for Driftsselskabet. Driftsselskabet skal nemlig også ses som have foretaget udlodningen direkte til aktionærselskaberne, og det medfører en pligt til at indeholde udbytteskat, fordi udbyttet er skattepligtigt for aktionærselskaberne.
Udlodder Driftsselskabet eksempelvis 100, skal selskabet indeholde 25 i udbytteskat vedrørende aktionærselskaberne. Reelt kan Driftsselskabet derfor kun udlodde 75 til Mellemholdingselskabet.
Den indeholdte udbytteskat skal afregnes til SKAT i den efterfølgende måned pr. den samme dato, som selskabet er forpligtet til at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag.
Overser det udloddende selskab, at det har pligt til at indeholde udbytteskat, så hæfter det udloddende selskab over for SKAT for den udbytteskat, som aktionærselskabet skal betale. Bliver det som følge af hæftelsen aktuelt at betale aktionærselskabets udbytteskat, vil det - i en situation, hvor der er flere aktionærer i det udloddende Driftsselskab - medføre, at der sker en skævdeling mellem aktionærerne i det udloddende selskab.
Der er kun en klar undtagelse til mellemholdingreglen, og det er, når udbyttet fra det udloddende selskab udloddes til et børsnoteret mellemholdingselskab. Reglen gælder nemlig ikke, når mellemholdingselskabet er børsnoteret.
Mellemholdingreglen er heller ikke aktuel, når udlodningen sker til et udenlandsk aktionærselskab. Imidlertid fører skattemyndighederne p.t. flere sager, hvor det gøres gældende, at udenlandske holdingselskaber er "gennemstrømningsselskaber", hvor der skal ses igennem til de indirekte aktionærer. Principielt den samme tankegang som ligger bag mellemholdingreglen men baseret på et andet retsgrundlag.
SKAT har netop tabt en sag i Landsskatteretten, hvor et udbytte var blevet pålagt kildeskat, fordi det, ifølge SKAT, ikke skulle anses for udloddet til det umiddelbare moderselskab men derimod til de bagvedliggende investorer i toppen af selskabsstrukturen. Landsskatteretten tog her afstand fra kildebeskatning af udbyttet med henvisning til, at udbyttet i den konkrete sag ikke var videreudloddet op i strukturen men derimod anvendt af moderselskabet til udlån til det danske datterselskab. Landsskatteretten afviste således ikke argumentet om "gennemstrømningsselskaber" fuldstændigt men kun for den konkrete sag. Selvom det ikke er mellemholdingreglen, der som sådan er aktuel, er der derfor stadig grund til at være forsigtig med at udlodde til udenlandske selskaber, hvor den bagvedliggende selskabsstruktur er ukendt.
Reglen om mellemholdingselskaber er meget kompleks. Overvej derfor inden en udlodning at lade enten din normale kontaktperson i KPMG eller en af de nedennævnte skattemedarbejdere fortage en vurdering af, om udbyttet kan udloddes uden risiko for hæftelse for udbytteskat. Det må også anbefales, at aktionærselskaberne på ny overvejer hensigtsmæssigheden af eksisterende holdingstrukturer. KPMG kan rådgive om, hvordan mellemholdingstrukturer opløses på en skattemæssig hensigtsmæssig måde.