Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Taxation Services to Individuals (excluding IES)
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 15-04-2010

Aftale om udligningsskat på udbetalinger fra pensionsordninger er forhandlet 

Regeringen og Dansk Folkeparti har i dag indgået en aftale om midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger.

Ifølge aftalen skal der i perioden 2011-14 betales 6 % i udligningsskat af årlige pensionsudbetalinger, der overstiger 362.800 kr. Herefter nedtrappes udligningsskatten med 1 % pr. år, således at udligningsskatten skal betales sidste gang i 2019 (beløbsgrænsen på 362.800 kr. er angivet i 2010 niveau og vil blive reguleret årligt).

 

Hvilke udbetalinger er omfattet af udligningsskatten?
Udligningsskatten lægges på alle løbende pensionsudbetalinger. Det gælder f.eks.:

 

  • Udbetalinger fra arbejdsmarkedspensioner (både livsvarige og tidsbegrænsede)
  • Folkepension
  • Udbetalinger fra ATP
  • Udbetalinger fra private pensionsordninger (både livsvarige og tidsbegrænsede)
  • Tjenestemandspensioner og lignende ordninger
  • Ministerpensioner og pensioner til MF'ere.

 

Udligningsskatten pålægges derimod ikke udbetalinger fra kapitalpensioner eller invalidepension.

 

Hvor mange pensionister berøres af udligningsskatten?
Det skønnes, at én ud af 28 pensionister berøres af den midlertidige udligningsskat.

For en almindelig folkepensionist, der modtager folkepensionens grundbeløb på 65.376 kr. (2010-niveau), betyder udligningsskatten, at løbende private pensionsudbetalinger udover ca. 297.000 kr. (2010-niveau) omfattes af udligningsskatten.

 

Et pensionsdepot, som ved udgangen af det 64. år indeholder ca. 4,5 mio. kr., vil med ratevise udbetalinger over 15 år være på ca. 297.000 kr. årligt og derved lige på grænsen ifølge beregninger foretaget af regeringen og Dansk Folkeparti.

 

For at opnå en pensionsformue på ca. 4,5 mio. kr. (der skal udbetales løbende) kræver det en årlig opsparing på ca. 120.000 kr. i 2010-niveau ved 37 år på arbejdsmarkedet ifølge beregninger foretaget af regeringen og Dansk Folkeparti.

 

Øvrige forhold der er omfattet af aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
Regeringen og Dansk Folkeparti er endvidere blevet enige om at afskaffe ægtefællefradraget for visse begrænset skattepligtige personer og om at ændre mulighederne for indberetning via TastSelv (for at hindre misbrug).

 

Vi vender tilbage med mere information, når der er fremsat lovforslag vedr. ovenstående.

 

Kontakt

Bettina Fristed
Telefon +45 86 76 45 79
bfristed@kpmg.dk

 

Claus Vahl
Telefon +45 86 76 45 58
cvahl@kpmg.dk