Ændringerne har følgende betydning:
- Fra 1. januar 2010 skal man kunne dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for indskud på en § 53 A-pensionsordning i udlandet. Kan man ikke dokumentere eller sandsynliggøre dette, vil udbetalingerne fra ordningen være skattepligtige. Alternativt kan det overvejes at hæve ordningen inden 31. december 2009.
- Fra 1. januar 2010 skal man underrette SKAT om erhvervelse af aktier optaget til handel på et reguleret marked og beliggende i udenlandske depoter. Underretter man ikke SKAT om erhvervelsen, vil der ikke være mulighed for at få fradrag for tab ved senere salg aktierne.
- Fra 1. januar 2010 er det ikke længere muligt at anvende 15 %-reglen i ligningslovens § 7 H.
- Den 1. maj 2010 forventes den nye EF-forordning vedrørende social sikring at få virkning.
Indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A, herunder livsforsikringer og pensionsordninger i pengeinstitutter, er ikke fradragsberettigede i Danmark.
Modstykket hertil er, at enhver udbetaling er skattefri, hvorimod tilvækst eller værdifald beskattes årligt efter lagerprincippet. Der betales ikke PAL-skat på en sådan ordning. En § 53 A-ordning kan efter skattereglerne ophæves når som helst.
§ 53 A-ordninger oprettes ofte i forbindelse med udstationeringer, hvor den udsendte person er fritaget for skat i Danmark, idet skattefriheden betyder, at personen ikke kan udnytte skattefradraget for sin sædvanlige pensionsordning. Indbetalingerne på ordningen vil under udstationeringen i de fleste tilfælde skulle henregnes til den skattepligtige løn efter skattereglerne i udstationeringslandet.
Med virkning fra den 1. januar 2010 er det en betingelse for skattefrihed for udbetalingen, at ejeren af ordningen kan dokumentere eller sandsynliggøre, at der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne i udlandet. De nye regler gælder alle ordninger oprettet den 18. februar 1992 eller senere.
I tilfælde af, at der i udstationeringslandet har været fradragsret eller bortseelsesret for indbetalingerne, skal den del af udbetalingen fra en § 53 A-ordning, der krone for krone svarer til den fradragsberettigede indbetaling, beskattes i Danmark, hvis personen er fuldt skattepligtig her på udbetalingstidspunktet. Hvis personen på det tidspunkt fortsat bor i udlandet, kan det overvejes, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan beskytte mod dansk skat. Den del af udbetalingen, der hidrører fra afkast af de indbetalte beløb, beskattes ikke.
Der kan være tilfælde, hvor det kan være forbundet med vanskeligheder at påvise, at der ikke har været fradragsret eller bortseelsesret i udlandet, hvis de udenlandske selvangivelser ikke længere findes, eller der ikke på anden måde, f.eks. ved erklæring fra den udenlandske skattemyndighed, kan tilvejebringes klarhed over den skattemæssige stilling i udlandet for pensionsindbetalingerne.
I en sådan situation kan en løsning være at ophæve ordningen inden udgangen af 2009 eller inden fuld skattepligt til Danmark indtræder på ny, således at skattefriheden ikke mistes på baggrund af, at det dokumentationskrav, der i loven er pålagt ejeren af § 53 A-ordningen, ikke kan løftes. Hvis personen under opholdet i udlandet har opretholdt fuld skattepligt til Danmark, kan det overvejes, om dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og arbejdslandet kan danne grundlag for at undgå dansk skat af § 53 A-udbetalingen.
Fra 1. januar 2010 bliver tabsfradrag på aktier og investeringsbeviser optaget til handel på regulerede markeder betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne.
Baggrunden for indførslen af denne betingelse er, at det begrænser mulighederne for, at skatteyderen selvangiver tab, men udlader at selvangive gevinster på handel med aktier og investeringsbeviser gennem udenlandske fondshandlere.
Udgangspunktet er, at det er ejeren af aktien, der skal afgive oplysningerne, og oplysningerne skal afgives inden udløbet af selvangivelsesfristen. Hvis ejeren ønsker det – og depot- eller kontoføreren kan og vil yde sådan en service – kan depot- eller kontoføreren dog indberette oplysningerne i stedet for ejeren.
For aktier, der er erhvervet før 1. januar 2010, skal der foretages indberetning senest ved udløbet af selvangivelsesfristen for indkomståret 2010, for at man kan anvende et tabsfradrag efter den 1. januar 2010. Det betyder, at hvis man ejer aktier, som ikke allerede bliver indberettet via banker eller fondsmæglere i Danmark, skal man senest den 1. maj eller 1. juli foretage indberetning. Datoen afhænger af, om man har modtaget en fortrykt årsopgørelse.
Ved indtræden af skattepligt til Danmark skal der sammen med selvangivelsen for det år, hvor skattepligten indtræder, foretages indberetning af alle aktier i udenlandske depoter for at opretholde tabsfradragsmuligheden.
Det vil blive muligt via SKAT's hjemmeside at afgive oplysningerne.
Ikke længere muligt at anvende 15 %-reglen i ligningslovens § 7 H fra 1. januar 2010
I forbindelse med Skattereformen 2009 blev den særlige skatteregel i ligningslovens § 7 H ændret. Det betyder overordnet, at den såkaldte 15 %-regel i ligningslovens § 7 H ophæves med virkning for ordninger, der retserhverves fra og med 1. januar 2010.
Med andre ord vil aktielønsordninger, som omfatter tegningsretter og optioner til aktier tildelt igennem de sidste år under 15 %-reglen i ligningslovens § 7 H, ikke være gældende for tildelinger, som retserhverves fra og med 1. januar 2010.
Det betyder, at eksisterende programmer under 15 %-reglen fremover eventuelt med fordel kan tilpasses den anden mulighed i ligningslovens § 7 H, nemlig 10%-betingelsen. Efter 10 %-betingelsen kan der gives aktier, tegningsretter og optioner med en værdi op til 10 % af medarbejderens årsløn.
Den 1. maj 2010 forventes den nye EF-forordning vedrørende social sikring at få virkning. Forordningen medfører bl.a. ændringer af lovvalgsreglerne, som bestemmer, hvilket lands sociale sikring en medarbejder skal være omfattet af, og dermed til hvilket land der skal betales sociale bidrag.
I relation til lønmodtagere sker der bl.a. følgende:
- Som udgangspunkt er udstationerede medarbejdere omfattet af de sociale sikringsregler i det land, hvor arbejdet udføres. Efter nuværende regler er medarbejderen dog omfattet af bopælslandets sociale sikring, såfremt medarbejderen også har udført en del af arbejdet i bopælslandet. Efter den nye forordning er det en betingelse, at en væsentlig del (mindst 25 %) af arbejdet bliver udført i bopælslandet. Konsekvensen af dette er, at flere vil blive omfattet af arbejdslandets sociale sikring.
- Internationale transportmedarbejdere har hidtil været omfattede af den lovgivning, hvor arbejdsgiveren er hjemmehørende, med mindre medarbejderen hovedsageligt (typisk 50 %) arbejdede i bopælslandet. Idet de nye regler fjerner den særlige regulering af internationale transportmedarbejdere, vil de berørte medarbejdere i stedet blive omfattet af de almindelige regler, herunder 25 %-kravet, jf. ovenfor.
Bemærk, at medarbejdere i henhold til særlige overgangsregler i visse tilfælde forbliver omfattet af reglerne i den nuværende ordning i en 10-års periode, medmindre medarbejderen vælger at blive omfattet af reglerne i den nye forordning.