Lovkataloget indeholder kun en meget summarisk beskrivelse af de påtænkte lovgivningsinitiativer, og det er derfor ikke muligt at få indsigt i det konkrete indhold i de påtænkte nye regler. Alligevel er det interessant at se, hvor der kan ventes nye regler, og vi vil derfor i det følgende kort orientere om nogle af de lovgivningsinitiativer, der er annonceret på skatteområdet.
Som det vil fremgå nedenfor, ser det bl.a. ud til, at nogle af de lovforslag, som ikke blev gennemført med Forårspakken, vil blive genfremsat i den kommende folketingsperiode – det gælder bl.a. udligningsskatten af store pensionsudbetalinger.
Ifølge lovkataloget vil der i oktober 2009 komme forslag til justering af Forårspakken. Ud over justering af overgangsreglerne for 100.000 kr.'s-grænsen for indskud på ratepensioner m.v. angives der intet om, hvilke justeringer der kan blive tale om. Der har været artikler i dagspressen om, at der var nye regler på vej, der skulle hindre nogle af de optimeringsmuligheder, der er aktuelle for porteføljeaktier i forbindelse med overgangen til Forårspakkens regler. Det vides ikke, om det er sådanne regler, som er på vej, men under alle omstændigheder vil der med et lovkompleks som Forårspakken typisk være behov for en reparationspakke – sådan som der også tidligere har været i forbindelse med de store lovforslag.
Regeringen foreslår en række justeringer af pensionsbeskatningsloven, herunder af overgangsreglerne vedrørende 100.000 kr.'s-loftet for indbetalinger til ratepensioner og ophørende livrenter.
Regeringen har desuden i sit lovprogram en midlertidig udligningsskat på store pensionsordninger. Forslaget om en udligningsskat, der stammer fra skattekommissionens rapport, tilsigter at modvirke den fordel, der opnås, når skattesatsen på opsparingstidspunktet var højere end skatten på pensionstidspunktet. Skattekommissionen foreslog en udligningsskat på oprindelig 9 % af summen af indkomstskattepligtige pensionsudbetalinger som samlet set oversteg 284.000 kr. i udbetalingsåret. Grænsen på 284.000 kr. svarer til bundfradraget for topskatten efter gældende regler fratrukket folkepensionens grundbeløb. I skattekommissionens forslag skulle udligningsskatten være permanent.
Udligningsskatten var med i regeringens udspil til en skattereform af 24. februar 2009, dog reguleret i procent til henholdsvis 7,5 % i 2010 og 8 % i 2011, og desuden med en udfasning af udligningsskatten på 0,25 procentpoint om året, således at udligningsskatten ville være udfaset helt i 2043.
Udligningsskatten var dog ikke med i de lovforslag til en skattereform, som blev fremsat af regeringen den 22. april 2009, men nu ser det ud til, at udligningsskatten igen er på vej ind i billedet. Der forventes således ifølge lovkataloget indført en midlertidig udligningsskat på store pensionsudbetalinger, og der henvises til, at forslaget vil udmønte et element i aftalen om Forårspakke 2.0 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lovforslaget forventes fremsat i februar 2010.
Der pågår allerede et arbejde med at vurdere behovet for ændring af reglerne om vurdering af fast ejendom, og ifølge lovkataloget kan der komme en ændring af den gældende vurderingslov eller en helt ny lov. Det må hilses velkomment, hvis der bliver bragt en bedre overensstemmelse mellem de offentlige ejendomsvurderinger og de faktiske markedsværdier for fast ejendom.
Med det store prisfald på ejendomsmarkedet oplever mange således nu, at de offentlige ejendomsvurderinger er højere end den pris, som den faste ejendom kan sættes til salg til. Det kommer ofte som noget af en overraskelse for sælgerne, og for købere af fast ejendom kan det komme som en overraskelse, at stempelomkostninger afregnes på basis af den offentlige ejendomsvurdering – også selv om denne er højere end den faktiske købspris.
Endelig er der også ejendomsskatter, som beregnes på basis af ejendomsværdien – her har skattestoppet hidtil forhindret store stigninger på grund af de høje ejendomsvurderinger, men ingen ved, hvor længe skattestoppet gælder. For erhvervsejendomme beregnes dækningsafgiften på baggrund af ejendomsvurderingen, og i denne tid må det konstateres, at den handelspris, en ejer/sælger vil opnå i et frit marked, ofte vil være markant under den handelsværdi, som fremgår af ejendomsvurderingen, og dermed er der risiko for, at der betales en for høj dækningsafgift.
Skatteaftaler:
Der forventes indgået skatteaftaler mellem Danmark og henholdsvis Aruba, Bermuda, De Britiske Jomfruøer, Cayman Islands og de Nederlandske Antiller – dvs. skatteaftaler med de lande, som ofte er blevet kaldet skattelylande. Det angives ikke, hvad der nærmere ligger i begrebet "skatteaftaler" – er det således alene aftaler om informationsudveksling, eller er det aftaler, der indeholder bestemmelser, der vil få en direkte effekt i forhold til beskatningen? Lovforslaget forventes fremsat i oktober 2009.
Ændring af eksisterende dobbeltbeskatningsaftaler:
Der forventes indgået protokol om ændring af overenskomsten mellem Danmark og Belgien, Luxembourg, Singapore og Østrig og mellem Danmark og Schweiz. Lovforslag forventes fremsat i oktober 2009.
Med hensyn til ændringen af overenskomsten mellem Danmark og Schweiz bliver der tale om en informationsudvekslingsaftale og ændret fordeling af retten til at beskatte udbytter og pensionsudbetalinger. Aftalen mellem Danmark og Schweiz er underskrevet, og det næste er således, at aftalen godkendes af Folketinget via vedtagelsen af det kommende lovforslag.
Der forventes fremsat forslag om ændring af beskatningen ved delafståelse af licenser (farm-out), når betalingen sker ved, at erhververen afholder efterforskningsomkostninger på vegne af sælgeren. Ændringen giver mulighed for at udskyde beskatningen af fortjenesten ved afståelse af licensen til det tidspunkt, hvor de pågældende efterforskningsomkostninger afholdes. Dernæst foreslås det, at det udtrykkeligt kommer til at fremgå af kulbrinteskatteloven, at renteindtægter m.v. (finansielle indtægter) med direkte tilknytning til selskabets m.v. kulbrintevirksomhed medregnes ved opgørelsen af kulbrinteindkomsten. Endelig fastsættes der med forslaget indgangsværdier (afskrivningsgrundlag) for de aktiver, som Nordsøfonden overtager fra DUC den 9. juli 2012, jf. Nordsøaftalen fra 2003.
Der forventes indført fradrag for udgifter til plantning af flerårige energiafgrøder, sådan at landbrugets muligheder for at producere grøn energi baseret på energiafgrøder forbedres. Forslaget indebærer, at flerårige landbrugsafgrøder, der kan anvendes til energiformål: f.eks. pil og poppel, ligningsmæssigt sidestilles med etårige landbrugsafgrøder. Forslaget forventes fremsat i november 2009.
Der forventes givet skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om obligatorisk digital kommunikation til og fra told- og skatteforvaltningen. Det angives ikke nærmere, på hvilket område kommunikation i form af f.eks. personlig henvendelse måske ikke længere skal være mulig, fordi der kun kan kommunikeres over internettet.
Momsloven ændres fra 1. januar 2010. Ændringerne skal gøre det lettere at handle ydelser inden for EU. De ny regler betyder blandt andet at:
- Stedet for, hvor ydelser skal momses, bliver ændret i en række tilfælde.
- Der indføres pligt til at rapportere EU-salgslister, når der sælges ydelser til andre EU-lande.
- Der skal rapporteres nye data på momsangivelsen.
- Der sker ændringer i relation til tilbagesøgning af udenlandsk moms.
Lovkataloget indeholder tillige en række ændringer på afgiftsområdet. Blandt andet genfremsættes et tidligere fremsat lovforslag om grøn omlægning af bilbeskatningen. Omlægningen vil blandt andet ramme dieselbiler uden partikelfilter samt registreringsafgiften på taxier.
Der vil endvidere blive fremsat forslag om indførelse af administrative regler for punktafgifter på mineralolieprodukter, tobak og alkoholholdige drikkevarer, og der fremsættes forslag om indførelse af afgift på visse mejeriprodukter og olie, som indeholder mættet fedt.
Lovkataloget indeholder selvfølgelig mange andre initiativer på de øvrige ministeriers områder. Det ligger uden for dette SkatteNyt at omtale disse initiativer generelt, men der er dog et enkelt initiativ, som vi alligevel gerne vil benytte denne lejlighed til at nævne.
På Justitsministeriets område forventes der således i januar 2010 fremsat et lovforslag, der skal forbedre mulighederne for at foretage rekonstruktion af insolvente, men levedygtige virksomheder, som et alternativ til en konkurs. Det skal således være muligt for skifteretten at udpege en såkaldt rekonstruktør, der skal udarbejde et forslag til kreditorerne om rekonstruktion af virksomheden. Lovforslaget skal i øvrigt baseres på en kommende betænkning fra konkursrådet.