Vejledningen indeholder blandt andet SKATs anbefalinger til værdiansættelsesmetoder samt dokumentationen for værdiansættelsen. Vejledningen er relevant ved koncerninterne overdragelser, hvor det skal dokumenteres, at overdragelsen er sket til markedspris.
Baggrunden for vejledningen er, at praksis for værdiansættelse i dag er præget af en usikkerhed som følge af meget begrænset vejledning i hvilke metoder, der anerkendes ved fastsættelsen af en markedspris for overdragelse af virksomheder, kapitalandele eller immaterielle aktiver.
Det har blandt andet været uklart, hvornår goodwill-cirkulærets beregningsmodel kan afspejle markedsværdien og i hvilke situationer markedsværdien alene kan findes ved anvendelse af andre værdiansættelsesmetoder. Hensigten med vejledningen er derfor, at der opnås større sikkerhed i forbindelse med værdiansættelse mellem interesseforbundne parter, således at SKAT træffer ensartede afgørelser. Endvidere er det hensigten, at virksomhederne og deres rådgivere kan få en forventning om, hvilke værdiansættelsesmetoder SKAT anerkender samt SKATs anbefalinger til dokumentation for værdiansættelsen.
Goodwill-cirkulæret ophæves ikke i forbindelse med offentliggørelsen af vejledningen. Imidlertid må anvendeligheden af cirkulæret anses at være væsentligt begrænset, idet SKAT forudsætter, at cirkulæret primært vil være relevant for håndværksvirksomheder og andre mindre virksomheder med et relativt stabilt indtjeningsniveau og meget begrænsede immaterielle aktiver.
Det fremgår af vejledningen, at den fokuserer på de mest udbredte og anerkendte værdiansættelsesmetoder. Det bemærkes dog, at SKATs prioritering af udvalgte metoder ikke i sig selv er et udtryk for en manglende anerkendelse af alternative værdiansættelsesmetoder.
De metoder, der beskrives i vejledningen, er følgende:
, der er en indkomstbaseret metode, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i den fremtidige indkomst. Ifølge SKAT er det den mest anvendte og anerkendte model blandt professionelle rådgivere.
, der er en variation af DCF-modellen. Modellen anbefales blandt andet anvendt til kontrolberegning af DCF-modellen.
, der ifølge SKAT kan anvendes til at underbygge en værdiansættelse efter DCF-modellen.
, der bl.a. andet kan bruges til værdiansættelse af immaterielle aktiver.
SKATs tilgang til værdiansættelsesmetoderne, der er beskrevet i vejledningen, tager i høj grad udgangspunkt i FSR's værdiansættelsesnotat fra 2002. Det fremhæves, at SKAT grundlæggende er enig i og anerkender den tilgangsvinkel til værdiansættelse, som er beskrevet i FSR's notat. SKAT må således formodes at anerkende værdiansættelser, der er baseret på FSR's værdiansættelsesnotat fra 2002.
Vejledningen fokuserer i særdeleshed på DCF-modellen, og det må forventes, at det vil blive den mest anerkendte model efter vejledningen, mens de øvrige modeller i højere grad forventes anvendt som sanity checks af den beregnede værdi efter DCF-modellen. Det fremgår af vejledningen, at SKAT anbefaler, at der anvendes mere end én værdiansættelsesmetode, dog således at metoderne klart prioriteres. SKATs generelle anbefalinger og forventninger går umiddelbart videre end de formelle dokumentationskrav, som er begrundet i skattekontrollovens § 3 B, hvorfor dokumentationsbehovet må vurderes fra sag til sag.
Interesseforbundne parter omfattet af skattekontrollovens § 3 B er pålagt transfer pricing-dokumentationspligt. Denne dokumentationspligt gælder også koncerninterne overdragelser af virksomheder, virksomhedsandele, goodwill, andre immaterielle aktiver m.v.
I vejledningen beskrives SKATs konkrete dokumentationsanbefalinger med henblik på at opfylde dokumentationspligten. Anbefalingerne skal betragtes som et udgangspunkt, der bør tilpasses den konkrete situation. Ifølge vejledningen bør dokumentationen som udgangspunkt indeholde følgende hovedområder:
- Identifikation af subjekt og afgrænsning af værdiansættelsespræmisser
- Beskrivelse af virksomheden og den forretningsmæssige aktivitet
- Regnskabsanalyse og opstilling af historiske regnskabstal
- Værdiansættelsesmetode
- Dokumentation for værdiansættelsesgrundlag
- Beregninger ved værdiansættelse og følsomhedsanalyse
- Konklusion på værdiansættelsesrapport
- Bilagsmateriale og andet grundlag for værdiansættelsen.
Såfremt virksomhederne har udarbejdet transfer pricing-dokumentation, vil en del af dokumentationen til værdiansættelsen kunne hentes herfra.
Værdiansættelsesvejledningen er et supplement og uddybning af de hidtidige begrænsede vejledninger af værdiansættelse af virksomheder og immaterielle rettigheder. Hensigten fra SKAT er, at der ved offentliggørelse af vejledningen opnås større ensartethed i de afgørelser, der træffes i forbindelse med værdiansættelse mellem interesseforbundne parter.
Vejledningen giver ligeledes virksomheder og rådgivere en forventning om, hvilke værdiansættelsesmetoder SKAT anbefaler og en tilkendegivelse af hvilken dokumentation, der bør være til stede for at opfylde virksomhedernes dokumentationspligt.