Vi har samlet alle de væsentligste nye regler i L 202, sådan at dette SkatteNyt i den kommende tid kan bruges som et hurtigt opslagsværk til at se, hvilke ændringer man skal være opmærksom på, og hvornår de får virkning. Der indledes med en oversigt over, hvilke ændringer der er tale om, og senere følger så en kort beskrivelse af den nye regel. Rigtig god fornøjelse.
Emnerne er følgende:
1. Aktieavancebeskatning for selskaber
2. Udbytte- og tilskudsbeskatning for selskaber
3. Gevinst og tab på fordringer og gæld
4. Omkostningsdækning/skattesager
5. Etableringsomkostninger
6. Faste driftssteder i Danmark
7. Rentefradragsbegrænsning
8. CFC-beskatning
9. Fonde
10. Ejendomsavance
11. Genvundne afskrivninger - personer
12. Fredede ejendomme
13. Skattefri virksomhedsomdannelse
14. Fraflytterskat/aktier
15. Skattefrie omstruktureringer
Aktier - Nye definitioner:
Forårspakken afskaffer "3-års-reglen", og ejertiden vil ikke længere have betydning for beskatning af gevinster eller udbytter. Fremadrettet sondres mellem, "datterselskabsaktier", "koncernselskabsaktier" og "porteføljeaktier".
Gevinst, tab og udbytte vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke i selskabsindkomsten. Gevinst, tab og udbytte vedrørende porteføljeaktier medregnes i selskabsindkomsten uanset ejertid.
Datterselskabsaktier er aktier, som ejes af et selskab med en direkte ejerandel på mindst 10 % af aktiekapitalen. Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU eller i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, der nedsætter eller frafalder retten til at beskatte udbyttet.
Koncernselskabsaktier er aktier i selskaber, hvor aktionæren har bestemmende indflydelse (jf. sambeskatningsreglerne baseret på de regnskabsmæssige konsolideringsregler) i datterselskabet.
Ifølge en værnsregel kan danske selskaber ikke investere gennem et fælles "mellemholdingselskab" med henblik på at opfylde kravet om mindst 10 % andel af kapitalen eller bestemmende indflydelse. Reglen medfører, at danske selskabsaktionærer anses for direkte ejere af aktierne i datterselskabet (transparens), hvis:
- "mellemholdingsselskabets" primære funktion er ejerskab af aktier i datterselskabet og
- "mellemholdingselskabet" ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, og
- mere end 50 % af "mellemholdingselskabets" aktiekapital direkte eller indirekte ejes af danske selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytte fra datterselskabet ved direkte ejerskab og
- aktierne i "mellemholdingselskabet" ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (i det følgende anvender vi begreberne "børsnoteret" (optaget til handel) og "unoteret" (ej optaget til handel), men bemærk, at begrebet "optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet" er bredere og omfatter flere aktier end det nugældende begreb "børsnoteret").
Vi anbefaler, at eksisterende holdingstrukturer gennemgås for at sikre, at man ikke rammes af denne værnsregel.
Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer. Gevinst og tab på konvertible obligationer og tegningsretter hertil medregnes derfor til selskabsindkomsten. Der er dog ikke fradrag for tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil.
Der indføres generel skattepligt for porteføljeaktier - dvs. 3-års-reglen ophæves. Udbytte fra porteføljeaktier medregnes fuldt ud – dvs. den gældende regel om medregning af kun 66 % af udbyttet afskaffes.
Gevinst og tab på porteføljeaktier opgøres og medregnes som udgangspunkt efter lagerprincippet. For unoterede aktier kan selskabsaktionærer dog vælge at anvende realisationsprincippet.
Der indføres særlige regler for kapitalfondspartneres og - ledelsers investeringer i venture og private equity fonde m.v.
For aktier, der beskattes efter lagerprincippet, er gevinst skattepligtig, og tab kan fradrages i selskabsindkomsten, dvs. aktietab kan fradrages i andre indkomster.
Lagerprincippet indebærer en løbende opgørelse år for år, hvor skatten ved gevinst skal betales uanset aktierne ikke er afstået.
For både børsnoterede og unoterede aktier anvendes handelsværdien ved lageropgørelsen.
For selskabsaktionærer, der vælger at anvende realisationsprincippet på unoterede aktier, er gevinst skattepligtig. Tab kan udelukkende modregnes i gevinst på realisationsbeskattede aktier. Tab, der ikke kan anvendes i indkomståret, kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede aktier.
Vælger selskabet realisationsprincippet, gælder valget for samtlige unoterede porteføljeaktier.
Prisen for valg af et realisationsprincip er således en begrænsning af anvendelsen af tab, mens gevinster altid er skattepligtige ved salg. Der kan ikke vælges realisation, hvis aktionæren en gang har anvendt lagerprincippet for unoterede aktier.
Hvis selskabet ophører med at anvende realisationsprincippet og overgår til lagerprincippet, kan fremførte tab på realisationsbeskattede aktier modregnes i gevinst på lagerbeskattede aktier.
Afskaffelsen af 3-års-reglen betyder, at gevinst og tab på aktier ejet 3 år eller mere fremover skal medregnes i selskabsindkomsten – det gælder også nuværende aktiebesiddelser, og uanset om der anvendes lager- eller realisationsprincip.
Overgangen til generel skattepligt indebærer, at der til brug for den fremtidige opgørelse af gevinst/tab på nuværende aktiebesiddelser fastsættes indgangsværdier.
Alle porteføljeaktier får handelsværdien ved starten af indkomståret 2010 som indgangsværdi (dvs. ingen sondring mellem om porteføljeaktierne er over eller under 3 år som oprindelig foreslået).
Der indføres et system med en ”nettotabskonto”. Nettotabskontoen opgøres som selskabets samlede skattemæssige anskaffelsessummer på porteføljeaktier fratrukket aktiernes samlede handelsværdi ved starten af indkomståret 2010.
En positiv saldo på "nettotabskontoen" kan fremføres til modregning i senere indkomstårs nettogevinst på porteføljeaktier. Nettotabskontoen nedsættes med skattefri udbytter fra aktierne modtaget i 2007-09 (gælder også den skattefri andel på 34 %). Ved opgørelsen af nettotabskontoen medregnes endvidere anskaffelsessummer henholdsvis afståelsessummer på aktier mere end 3 år, der er afstået den 25. maj 2009 eller senere.
For selskaber, der i 2010 vælger at anvende realisationsprincippet på unoterede aktier, skal der opgøres en særskilt nettotabskonto vedrørende disse aktier, idet tabssaldoen på denne konto kun kan modregnes i senere års gevinst på realisationsbeskattede aktier.
Både handelsværdien for porteføljeaktier og en eventuel nettotabskonto skal selvangives for indkomståret 2010. Ved fastsættelsen af handelsværdien for unoterede aktier anvendes principperne, jf. praksis vedrørende de såkaldte "19-maj 1993 kurser".
Der gælder særlige regler om indgangsværdier for selskaber, der stiftes efter den 25. maj 2009, og selskaber, der ikke ejer porteføljeaktier den 25. maj 2009, og hvis indkomstår 2010 ikke er startet på dette tidspunkt.
Uudnyttede tab:
Fremførselsberettigede tab på aktier ejet mindre end 3 år (2002-09) kan fradrages i selskabets gevinst på porteføljeaktier.
For selskaber, der anvender realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier, kan tab på unoterede aktier, der realiseres efter den 22. april 2009, dog kun modregnes i nettogevinst på realisationsbeskattede aktier.
Tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier samt tab på koncerninterne konvertible obligationer, der realiseres efter 22. april 2009, kan ikke modregnes i 2010 eller senere.
Statusskifte:
Hvis en aktie skifter status fra datterselskabsaktie/koncernselskabsaktie til porteføljeaktie eller den anden vej, anses aktien for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for statusskiftet og til handelsværdien på dette tidspunkt.
Reglen om statusskifte gælder endvidere, hvor aktier byttes med aktier, der har en anden status som led i en skattefri omstrukturering.
Udloddende investeringsbeviser:
For selskaber ophæves sondringen mellem aktiebaserede og ikke-aktiebaserede udloddende investeringsforeninger. Selskabers beviser i udloddende investeringsbeviser vil fra indkomståret 2010 blive beskattet efter reglerne for børsnoterede porteføljeaktier. Gevinst/tab er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget og opgøres og medregnes efter lagerprincippet.
Udloddende investeringsforeninger skal inkludere realiseret nettogevinst på aktier i minimumsudlodningen uanset aktiernes ejertid. Efter gældende regler medregnes kun nettogevinst på aktier ejet i mindre end 3 år. Ændringen vil gælde for realisation af aktier fra 2010.
Investeringsselskaber - det modificerede lagerprincip:
Efter gældende regler skal gevinst/tab på aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL § 19 ("kollektive investeringsselskaber") opgøres efter lagerprincippet, men først medregnes i investors skattepligtige indkomst dagen efter udgangen af investeringsselskabets indkomstår. Den forskudte indtægtsførelse foreslås ophævet, således at gevinst/tab i stedet henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår.
Egne aktier:
Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke til den skattepligtige indkomst. Vær opmærksom på, at overgangen til skattefrihed efter de nye regler medfører, at egne aktier, som er næringsaktier, og som er i behold ved overgangen til indkomståret 2010, skal anses for afstået. Eventuel avance på disse aktier opgjort på basis af værdien ved overgangen til de nye regler er således skattepligtig i indkomståret 2009.
For et overblik over beskatningen af udbytter er det hensigtsmæssigt at sondre mellem indgående udbytter, dvs. udbytter som et dansk selskab modtager fra selskaber (danske eller udenlandske), og udgående udbytter, dvs. udbytter som et dansk selskab udlodder til et udenlandsk selskab.
Indgående udbytter:
Udbytter vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke i selskabsindkomsten uanset ejertid, og der er således tale om en lempelse, da der efter de hidtidige regler gælder et krav om mindst 12 måneders ejerskab for skattefrit udbytte. Udbytter vedrørende porteføljeaktier medregnes fuldt ud i den skattepligtige indkomst uanset ejertid, dvs. den nuværende regel om kun at medregne 66 % af udbyttet afskaffes.
Udgående udbytter:
Der pålægges ingen kildeskat på udgående udbytter af datterselskabsaktier, når beskatningen af udbytter fra datterselskabet skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst. Ligeledes pålægges der ingen kildeskat på udgående udbytter af koncernselskabsaktier, der ikke er datterselskabsaktier, når det udbyttemodtagende koncernselskab er hjemmehørende i en stat, der er medlem af EU/EØS, og udbyttebeskatningen skulle være frafaldet eller nedsat efter moder-/datterselskabsdirektivet eller efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, hvis der havde været tale om datterselskabsaktier.
Mellemholdingselskaber/udbytte:
Reglen om mellemholdingselskaber gælder ikke, når mere end 50 % af aktionærerne i det udbyttemodtagende udenlandske selskab er hjemmehørende uden for Danmark og ikke har fast driftssted i Danmark. I disse tilfælde skal man dog være opmærksom på, at skatteministeren under lovens behandling har udtalt, at der allerede efter gældende ret findes et værn svarende til mellemholdingreglen via grundsætningen om "beneficial owner". Umiddelbart ser det derfor ud til, at aktionæren i det udbyttemodtagende selskab skal have betydning for den danske udbyttebeskatning i alle tilfælde.
Skattefrie tilskud:
Betingelsen om, at skattefriheden for tilskud er betinget af, at koncernforbindelsen består i mindst 12 måneder, bliver ophævet med virkning for indkomståret 2010. Fremover vil skattefriheden for koncerntilskud derfor kun afhænge af, at der ved tilskud mellem søsterselskaber er mulighed for at udlodde skattefrit udbytte fra tilskudsydende selskab.
Opgørelse af gevinst og tab på fordringer:
Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincip ved opgørelse af gevinst og tab på alle noterede og unoterede fordringer.
For koncerninterne fordringer og fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser sker der dog fortsat som udgangspunkt realisationsbeskatning, men ønskes lagerbeskatning, kan der enten ansøges om tilladelse hertil hos SKAT eller vælges lagerbeskatning efter en ny bestemmelse. Der kan vælges lagerprincip separat for hver af kategorierne: koncerninterne fordringer, vederlagsfordringer og øvrige fordringer. I modsætning til de nugældende regler, hvor lagerprincippet almindeligvis alene omfatter valutakursændringer, omfatter lagerprincippet efter de nye regler såvel valutakursændringer værdiændringer af selve fordringen.
Livsforsikringsselskaber, realkreditinstitutter m.v. skal fortsat anvende lagerprincip på alle fordringer med de fravigelser, der følger af reglerne om fradrag for tab på hensættelser på udlån m.v.
Opgørelse af gevinst og tab på gæld:
For gæld er realisationsprincippet hovedreglen. Lagerprincippet kan vælges for noteret gæld, mens lagerprincip som følge af valutakursændringer kan vælges for unoteret gæld. Muligheden for at vælge lagerprincippet for valutakursreguleringer på unoteret gæld bortfalder således ikke som i det oprindelige lovforslag. Valg af lagerprincip foretages separat for hver af kategorierne: unoteret og noteret gæld. Der gælder en særlig adgang til realisationsbeskatning af blåstemplet gæld. Hvis lagerprincippet er valgt for noteret gæld, kan realisationsprincip dog anvendes for gæld vedrørende lån med indeksreguleret hovedstol og gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs.
Selskabers fradrag for tab på finansielle kontrakter vedrørende aktier:
Selskabers fradrag for tab på aktiebaserede salgskontrakter begrænses, når kontrakten vedrører datter- eller koncernselskabsaktier eller egne aktier, eller kontrakten er baseret på aktieindeks, hvori indgår sådanne aktier.
Desuden begrænses selskabers ret til fradrag for tab på kontrakter, der vedrører aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, såfremt selskabet har valgt realisationsbeskatning for disse aktier.
Afdrag på koncernfordringer:
Indfrielse af en fordring på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, kan ikke længere behandles som udbytte i de tilfælde, hvor aktierne i et nødlidende selskab er erhvervet samtidig med en fordring på selskabet. Afdrag på disse fordringer, der foretages den 22. april 2009 eller senere, vil være skattepligtig kursgevinst.
Selskaber og fonde kan ikke få omkostningsdækning vedrørende udgifter til sagkyndig bistand i forbindelse med skattesager, men kan i stedet fradrage udgifterne i den skattepligtige indkomst. For selskaber og fonde betyder ændringen, at udgifter, der nu kan dækkes enten 50 % eller 100 % (hvis overvejende medhold), fremover kun kompenseres med 25 %, svarende til skatteværdien af fradraget, og det er under forudsætning, at selskabet/fonden har positiv indkomst, hvori fradraget kan modregnes.
De nye regler træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Denne dato kendes ikke præcist endnu, fordi lovforslaget efter vedtagelsen så først skal stadfæstes af Dronningen og så offentliggøres i Lovtidende. Det må derfor ventes, at de nye regler først får virkning en (kort) tid efter vedtagelsen. For sager, der er anlagt før de nye reglers ikrafttræden, bevares muligheden for omkostningsdækning, men påklages sagen til næste klageinstans, efter de nye regler er trådt i kraft, vil udgifter ved denne klage kun være fradragsberettigede.
Særreglerne om fradrag for etableringsomkostninger til markedsundersøgelser og til advokat og revisor i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomheden falder bort med virkning for indkomståret 2010. Efter de nugældende regler kan omkostningerne først fradrages i etableringsåret. Da man kan tænke sig en situation, hvor der afholdes omkostninger til udvidelse/etablering af virksomhed i indkomståret 2009, men hvor selve etableringen først sker i 2010, ville fradragsretten umiddelbart være faldet væk efter de nye regler. Af det vedtagne lovforslag følger dog en særlig undtagelse for disse tilfælde. Omkostninger afholdt i indkomståret 2009, der fører til en etablering/udvidelse af virksomheden i indkomståret 2010, vil således fortsat kunne fradrages efter de hidtidige regler.
Fradrag for formueforvaltningsudgiver – defineret som udgifter til rådgivning vedr. investering i aktier med henblik på deltagelse i ledelsen og driften af det erhvervede selskab – kan fra og med indkomståret 2010 ikke længere fradrages. Det kan her nævnes, at der verserer skattesager, hvor SKAT efter de hidtidige regler nægter fradragsret, når det vurderes, at de anskaffede aktier først ville blive afstået, når det kunne ske skattefrit efter den hidtidige 3-års regel vedrørende selskabers aktiebesiddelser.
Den begrænsede skattepligt for et fast driftssted i Danmark udvides til også at omfatte gevinster, tab og udbytter på aktier, som et udenlandsk selskab ejer, når afkastet på aktierne vedrører det faste driftssted i Danmark. Afkast på aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, bliver således omfattet af den begrænsede danske skattepligt. Med virkning for indkomståret 2010 bliver det således afgørende for omfanget af et dansk fast driftssteds skattepligt, om hovedkontorets aktier kan allokeres til det faste driftssted. Det gælder i forhold til porteføljeaktier, hvor både avancer og udbytter er skattepligtige, men også i forhold til udbytter på koncernselskabs- og datterselskabsaktier. Som følge af den udvidede skattepligt for faste driftssteder indføres der samtidig adgang til, at danske faste driftssteder kan opnå credit for udenlandsk skat på udbytter.
Nuværende regler om fraflytterbeskatning i forbindelse med overførsel fra et dansk fast driftssted til dets udenlandske hovedkontor bliver ophævet med henvisning til, at beskatningen også følger af territorialprincippet i selskabsskattelovens § 8.
Adgangen til at medregne 20 % af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske, direkte ejede selskaber falder bort. Det sker ved, at medregningsprocenten nedsættes med 2,5 procentpoint pr. år i årene 2010 til og med 2016. Fra og med indkomståret 2017 kan aktier i direkte ejede udenlandske selskaber således slet ikke medregnes ved opgørelsen af det renteloft, der sætter maksimum for de renteudgifter, et dansk selskab kan fradrage i sin skattepligtige indkomst.
Med virkning for indkomståret 2010 skal der også anvendes et lagerprincip ved opgørelse af et selskabs indkomst til brug for testen af, om der udløses CFC-skattepligtig og ved opgørelse af CFC-indkomsten, hvis lagerprincippet skulle være anvendt efter danske regler. Har et udenlandsk selskab således børsnoterede porteføljeaktier, vil årets urealiserede værdistigning øge størrelsen af CFC-indkomst, hvorved risikoen for, at der udløses CFC-skattepligt øges. Det samme kommer til at gælde i forhold til CFC-beskatning af personer. Ud over at CFC-indkomsten øges, så vil ændringen i disse tilfælde imidlertid også øge risikoen for, at der udløses CFC-skattepligt ved, at skattemålingen i højere grad vil falde ud til, at det udenlandske selskab er lavt beskattet, ene og alene fordi beskatningsgrundlaget til forbrug for den danske skatteberegning er større (på grund af urealiserede avancer) end det udenlandske skattegrundlag.
Fonde får mulighed for fortsat at blive beskattet efter et realisationsprincip vedrørende deres porteføljeaktier (herunder også aktier optaget til notering). Det er dog en betingelse, at fonden anvender hele den skattepligtige indkomst og skattefrie indtægter (skattefrie udbytter og bundfradrag) til uddelinger. Hensættelser til fremtidige uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål samt det særlige konsolideringsfradrag på 25 % af uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål sidestilles med uddelinger. Uddelinger, der foretages på basis af hensættelser, medregnes ikke. Fonde, der vælger realisationsprincippet, kan alene fradrage eller fremføre tab til modregning i realiserede gevinster på porteføljeaktier.
I praksis vil valg af realisationsprincippet medføre, at fonden skal uddele mindst 80 % af årets skattepligtige indkomst (med tillæg af eventuelle skattefrie udbytter og bundfradrag). Hvis fonden ikke opfylder betingelserne om uddeling i et år, eller hvis der skal ske efterbeskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, kan fonden ikke længere anvende realisationsprincip vedrørende porteføljeaktier optaget til notering, men skal overgå til lagerprincippet.
Ved underskud i fonde, der opstår efter, der er foretaget fradrag for uddelinger/hensættelser, er muligheden for at fremføre nettotab efter kursgevinstloven udvidet til også at omfatte nettotab efter aktieavancebeskatningsloven. Det fremførselsberettigede tab opgøres samlet.
Genanbringelse af ejendomsavance:
Når en ejer af ejendommen ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, kan skattepligten af avance på fast ejendom efter de nye regler kun udlignes ved genanbringelse i fast ejendom, som er beliggende i Danmark. Selskaber, personer og fonde, der er fuldt skattepligtige til Danmark, vil stadig kunne genanbringe ejendomsavance i fast ejendom i udlandet, men kun i fast ejendom beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, og denne stat udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Som udgangspunkt kan der ikke genanbringes skattepligtig ejendomsavance i fast ejendom, der anvendes til udlejning. Her indføres for det første en regel om, at der godt kan ske genanbringelse af ejendomsavance i fast ejendom, der er udlejet på erhvervelsestidspunktet, hvis udlejningen blot ophører inden udløbet af de frister, der gælder for genanbringelse. For det andet kan der ske genanbringelse i udlejet fast ejendom, når der er tale om fast ejendom, der udlejes til et selskab, som ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle har direkte/indirekte bestemmende indflydelse på (forstået som ejerskab af mere end 50 % af kapitalen eller råden over mere end 50 % af stemmerne).
Ophører den bestemmende indflydelse over selskabet, udløses den genanbragte ejendomsavance til beskatning i det år, hvori den bestemmende indflydelse ophører. Udløses en sådan beskatning, forhøjes ejerens anskaffelsessum for den faste ejendom med den del, som anskaffelsessummen tidligere blev nedsat med i forbindelse med genanbringelsen.
De nye regler har virkning for genanbringelser i fast ejendom, hvor den afståede faste ejendom er afstået den 22. april 2009 eller senere, eller den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombygning, nybygning eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.
Parcelhusreglen:
Med virkning for indkomståret 2010 kan en ejendom, som er blevet udstykket, sælges skattefrit under parcelhusreglen, selv om ejendommen ikke har tjent som bolig (efter udstykningen), når dette skyldes, at ejeren er flyttet til en beskyttet bolig eller et plejehjem. Det er et krav, at der er tale om et en- eller tofamilieshus, der har tjent til bolig for ejeren umiddelbart forud for fraflytningen. Den nye regel har virkning for indkomståret 2010.
Med virkning for indkomståret 2010 skal personer beskattes fuldt ud – og altså ikke kun af de nuværende 90 % – af genvundne afskrivninger på driftsmidler og på fast ejendom og installationer.
Med virkning for indkomståret 2010 kan udgifter vedrørende fredede bygninger, der kan fradrages i efterfølgende år, ikke tillægges anskaffelsessummen. Dermed skulle ejere af fredede ejendomme være afskåret fra at opnå dobbeltfradrag ved at udgifter til forbedringer, der overstiger saldoen efter Ligningsrådets "forfald pr. år regel", både fradrages og tillægges anskaffelsessummen i det følgende år.
Når en virksomhed omdannes skattefrit til et selskab, overtager selskabet aktiver og passiver i virksomheden med skattemæssig succession, dvs. f.eks. den oprindelige anskaffelsessum. Som følge af selskabers overgang fra realisationsprincip til lagerbeskatning vedrørende aktier og fordringer er der nu indsat en regel om, at selskabets indgangsværdi til brug for lagerbeskatningen skal være den oprindelige ejers faktisk anskaffelsessum for aktivet. Er en fordring således anskaffet af personen til kurs 80, så bliver selskabets primoværdi under lagerbeskatningen også kurs 80. Det er uden betydning, om handelsværdien på omdannelsestidspunktet er en anden. Den nye regel har virkning for indkomståret 2010. Konsekvensen af den nye regel må siges at være, at den skatteudskydelse, som reglerne om skattefri omdannelse giver mulighed for, begrænses væsentligt for aktiver, som selskaber er tvungne til at lade sig beskatte af efter et lageprincip.
Med virkning fra og med den 22. april 2009 sker der fraflytterbeskatning, selv om der ikke på fraflytningstidspunktet har bestået skattepligt til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år, når det er en person, som tidligere har været flyttet ud, men er returneret til Danmark med sine aktier i behold. Hermed ønsker man at hindre, at en person flytter ud af Danmark, og som på det tidspunkt fraflytterbeskattes, men opnår henstand med skattebetalingen, kan omgå fraflytterbeskatning ved at flytte tilbage til Danmark med aktierne i behold,for derefter igen at flytte fra Danmark, inden der er gået 7 år.
Fra og med indkomståret 2010 vil der ikke længere gælde udbyttebegrænsning m.v., hvis en skattefri omstrukturering gennemføres uden tilladelse, men skattefriheden vil i stedet være betinget af et ejertidskrav på de modtagne aktier.
Efter de nye regler kan der efter en skattefri aktieombytning udloddes udbytte fra det erhvervede selskab til det erhvervende selskab uden begrænsninger, men det erhvervende selskab må ikke afstå aktierne i det erhvervede selskab i de første 3 år efter ombytningsdatoen.
Ved en skattefri spaltning uden tilladelse kan der ligeledes udloddes udbytte uden begrænsning, men selskabsdeltagere, der er selskaber, som efter spaltningen ejer mindst 10 % af kapitalen, må ikke afstå deres aktier i 3 år regnet fra datoen for spaltningens vedtagelse.
Endelig gælder der heller ingen begrænsninger for udbytte fra det modtagende selskab til det indskydende selskab efter en skattefri tilførsel af aktiver efter de nye regler, men det indskydende selskab skal (uanset ejerandelens størrelse) bevare ejerskabet til aktierne i det modtagende selskab i mindst 3 år regnet fra vedtagelsen af tilførslen.
I alle tre tilfælde gælder det, at det ikke er i strid med holdingkravet vedrørende aktierne, hvis der sker afståelse af disse i forbindelse med en efterfølgende skattefri omstrukturering, når der udelukkende ydes vederlag i form af aktier ved denne. Sker der en sådan efterfølgende omstrukturering, bevares det første holdingkrav (og det løber i den resterende tid af den oprindelige 3-års periode), og så kommer der en nyt 3 års holdingkrav som følge af den sidste omstrukturering.
Der indføres pligt til at give SKAT meddelelse, hvis der sker aktieafståelse inden for den 3 års periode, hvor ejertidskravet gælder.
Man skal bemærke, at den nye regel om statusskifte på aktier – hvorefter der sker beskatning, hvis aktieejerandelen går fra at være en porteføljeaktie til at blive en koncernselskabs- eller datterselskabsaktie – også gælder i forbindelse med skattefrie omstruktureringer.
Fusioner kan fortsat foretages skattefrit uden tilladelse, uden der kommer holdingkrav. Særligt ved fusioner – men også i forbindelse med de øvrige omstruktureringer – skal man være opmærksom på, at der udløses beskatning, hvis omstruktureringen medfører, at det modtagende selskab annullerer aktier vedrørende en aktiebesiddelse på under 10 %. Gennemføres der eksempelvis en skattefri lodret fusion, hvor et selskab fusioneres op i aktionærselskabet (som ejer mindre end 10 % af aktiekapitalen), så skal aktionærselskabet beskattes af avance på dets aktier i det indskydende selskab.
De nye regler, hvorefter der gælder et holdingkrav, har som udgangspunkt virkning for indkomståret 2010. For skattefrie omstruktureringer uden tilladelse, som er vedtaget den 22. april 2009 eller senere, følger det imidlertid også efter de nye regler, at udbyttebegrænsningen falder bort, og at opretholdelse af skattefriheden i stedet er betinges af et holdingkrav. Skattefriheden for disse skattefrie omstruktureringer, der er foretaget før vedtagelsen af de nye regler, er således nu betinget af, at der ikke sker aktieafståelse.
Til gengæld kom det under lovarbejdet også frem, at de nye regler medfører, at skattefrie omstruktureringer, som er vedtaget inden den 22. april 2009, ikke er betinget af hverken udbyttebegrænsning eller holdingkrav, når først indkomståret 2010 er startet. I resten af indkomståret 2009 vil skattefriheden fortsat være betinget af overholdelse af udbyttebegrænsningen, men når det er sagt, så ser der ud til at være en væsentlig lempelse på vej for deltagere i sådanne omstruktureringer.