Ligesom i det tidligere udkast forslås det, at den begrænsede skattepligt for et fast driftssted i Danmark udvides til også at omfatte gevinster, tab og udbytter på selskabets aktier, når afkastet vedrører det faste driftssted. Nu er det kun næringsaktier og andele i kooperative andelsselskaber andelsselskaber. Det angives, at afkast på aktier, der indgår i det faste driftssteds anlægskapital, nu bliver omfattet af den begrænsede skattepligt. Der må forventes en hel del tvivlsspørgsmål om, hvornår aktierne vedrører det faste driftssted. Samtidig forslås der indført adgang for at danske faste driftssted kan opnå credit for udenlandsk skat på udbytter.
Tre eksisterende regler om fraflytterbeskatning i forbindelse med overførsel fra et dansk fast driftssted til dets udenlandske hovedkontor foreslås ophævet. Det drejer sig om bestemmelsen i aktieavancebeskatningsloven, hvorefter der sker beskatning af aktier, der overføres fra et fast driftssted i Danmark til dets udenlandske hovedkontor. Endvidere drejer det sig om bestemmelsen i kursgevinstloven, hvorefter der sker fraflytterbeskatning vedrørende fordringer og gæld, når disse overføres fra et fast driftssted i Danmark til dets udenlandske hovedkontor. Endelig foreslås det at ophæve bestemmelsen i selskabsskatteloven om, at der skal ske beskatning ved "intern overførsel" til et hovedkontor af varelager, maskiner, driftsmidler, immaterielle aktiver m.v. I alle tilfælde sker ophævelsen med henvisning til, at beskatningen også følger af territorialprincippet i selskabsskattelovens § 8.
I det tidligere udkastet var det foreslået, at fysiske personers mulighed for kun at medregne 90 % af genvundne afskrivninger på bygninger og installationer til den skattepligtige indkomst blev ophævet, sådan at 100 % fremover skulle medregnes. Dette forslag er også i det nu udsendte lovforslag, og som noget nyt foreslås det også, at personer skal medregne 100 % - og ikke kun 90 % - af genvundne afskrivninger på driftsmidler. De to ændringer skal have virkning for indkomståret 2010.
Det præciseres, at den samlede kontantomregnede afståelsessum efter ejendomsavancebeskatningslovens regler kun skal fordeles ud på mælkekvoter, hvis de er omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven og ikke afskrivningsloven.
Det foreslås, at ejere af fredede ejendomme ikke længere skal kunne opnå dobbeltfradrag ved at udgifter til forbedringer, der overstiger saldoen efter Ligningsrådets "forfald pr. år regel", både kan fradrages og tillægges anskaffelsessummen i det følgende år. Med virkning for indkomståret 2010 bliver det derfor indsat i bestemmelsen, at udgifter vedrørende fredede bygninger, der kan fradrages i efterfølgende år, ikke kan tillægges anskaffelsessummen.
Det foreslås, at skattepligtig avance på fast ejendom alene kan genanbringes i fast ejendom beliggende i Danmark, når det skattepligtige ejer af ejendommen ikke er fuldt skattepligtig til Danmark, mens selskaber, personer og fonde, der er fuldt skattepligtige til Danmark, kan genanbringe avance i fast ejendom i udlandet, men ifølge forslaget kun når ejendommen er beliggende i en stat, der er medlem af EU/EØS, Færøerne eller Grønland, og denne stat udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Det har hidtil været muligt at genanbringe avance i fast ejendom, der udlejes, når der var tale om fast ejendom, der benyttes til landbrug, gartneri, planteskole, frugtplantage eller skovbrug. Dette foreslås ændret, sådan at der - uanset hvad ejendommen anvendes til - ikke længere kan ske genanbringelse i fast ejendom, der fuldt ud anvendes til udlejning. Er det kun en del af ejendommen, der anvendes til udlejning, kan der ske genanbringelse i den ikke-udlejede del. Som noget nyt i forhold til det tidligere lovudkast gøres der to undtagelser hertil i lovforslaget. For det første åbnes der mulighed for, at der alligevel kan ske genanbringelse i fast ejendom, der er udlejet på erhvervelsestidspunktet, når bare udlejningen ophører inden udløbet af de frister, der gælder for genanbringelse. For det andet kan der alligevel ske genanbringelse i fast ejendom der anvendes til udlejning, hvis der er tale om udlejning til et selskab, som ejeren af den faste ejendom og dennes ægtefælle har direkte/indirekte bestemmende indflydelse på (forstået som ejerskab af mere end 50 % af kapitalen eller råden over mere end 50 % af stemmerne). Man skal her være opmærksom på, at den genanbragte ejendomsavance udløses til beskatningen, hvis ejernes bestemmende indflydelse over selskabet ophører. Beskatningen sker i det år, hvori den bestemmende indflydelse ændres.
De ændrede regler vedrørende genanbringelse af ejendomsavance foreslås tillagt virkning for genanbringelse i fast ejendom, hvor den afståede ejendom er afstået den 22. april 2009 eller senere, eller den erhvervede faste ejendom eller aftalen om ombytning, nybygning eller tilbygning er erhvervet henholdsvis indgået den 22. april 2009 eller senere.
Skattefrihed af ejendomsavancer er efter parcelhusreglen bl.a. betinget af, at grundarealet er mindre end 1.400 kvadratmeter. Hvis ejendommen er større, kan der ske udstykning, sådan at avance, der knytter sig til den udstykkede ejendom, der kan "rummes" inden for parcelhusreglen, kan modtages skattefrit, hvis de øvrige betingelser er opfyldt. En af disse er, at ejendommen tjener som bolig for ejeren efter udstykningen. For at der ikke skal opstå uheldige situationer, hvor ejeren bliver nødt til at flytte på plejehjem eller i beskyttet bolig, inden udstykningssagen er færdig, foreslås det, at selv om ejendommen ikke kommer til at tjene som bolig efter udstykningen, så skal avancen være skattefri, når ejeren har anmodet om udstykning, og ejeren ifølge erklæring fra de sociale myndigheder er flyttet til en beskyttet bolig eller plejehjem, inden udstykningen er færdigbehandlet. Som noget nyt er der i lovforslaget tilføjet den yderligere betingelse, at boligen skal have tjent som ejerens bolig umiddelbart før fraflytningen til plejehjem etc.
Ved underskud i fonde, der opstår efter der er foretaget fradrag for uddelinger/hensættelser, er det kun den del, der svarer til et fradragsberettiget nettotab efter kursgevinstloven, der kan fremføres til modregning i følgende år. Som noget nyt i forhold til det tidligere lovudkast foreslås det, at denne regel også skal gælde nettotab efter aktieavancebeskatningsloven. Den andel af underskuddet, der kan fremføres, skal opgøres samlet for begge typer nettotab, dvs. et nettotab efter aktieavancebeskatningsloven skal reduceres med kursgevinst efter kursgevinstloven, inden det kan opgøres, hvor stort et underskud fonden må fremføre.
Lovforslaget indeholder også den nyhed, at fondene kan forblive beskattet efter et realisationsprincip vedrørende deres porteføljeaktier under betingelse af, at fonden anvender hele sin skattepligtige indkomst og sine skattefrie indtægter (indkomst omfattet af bundfradraget og skattefrie udbytter) til uddelinger. Hensættelser til fremtidige uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål samt det særlige konsolideringsfradrag på 25 % af uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål sidestilles med uddelinger. Uddelinger, der tages af foretagne hensættelser, medregnes ikke. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorledes et tab skal behandles, når realisationsprincippet anvendes efter denne særbestemmelse for fonde. Endvidere får fonde adgang til at anvende realisationsprincippet for porteføljeaktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Realiseret tab på disse aktier kan alene fradrages eller fremføres til modregning i gevinster på tilsvarende realisationsbeskattede aktier.
Hvis fonden ikke opfylder betingelserne i et år, eller hvis der for et givet år skal ske efterbeskatning af ubenyttede hensættelsesbeløb hensat i indkomståret 2010 eller senere, skal fonden overgå til lagerprincippet i det pågældende år vedrørende porteføljeaktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet. Ved overgangen til lagerbeskatning fastsættes aktiernes indgangsværdi til den oprindelige anskaffelsessum.
Endelig indeholder lovforslaget endnu en undtagelse til lagerbeskatningen af porteføljeaktier. Fonde, som ejer kapitalen i et fideikommis, skal således anvende realisationsprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på porteføljeaktier. Hvis aktierne afstås, fordi kapitalen helt eller delvist overgår til fri ejendom, skal gevinst og tab ikke medregnes. I begge tilfælde er det en betingelse, at aktierne er underlagt rådighedsindskrænkninger i henhold til lov om fonde og visse foreninger, og efter disse regler ikke kan anvendes til uddeling.
Forslagene i det nu udsendte lovforslag vedrørende skattefri ombytning af aktier, skattefri spaltning, skattefri tilførsel af aktiver og skattefri fusion svarer til forslagene i det tidligere udkast til lovforslag. De nugældende regler om skattefri ombytning af aktier, spaltning og tilførsel af aktiver uden tilladelse fra skattemyndighederne foreslås således ændret, sådan at der fra og med indkomståret 2010 ikke gælder begrænsninger for, hvor meget der kan udloddes skattefrit fra de deltagende selskaber efter omstruktureringen. I stedet indføres et "holdingkrav", hvorefter skattefriheden ved omstruktureringen er betinget af, at de aktionærer, der efter omstruktureringen ejer mere end 10 % af kapitalen i de deltagende selskaber, ikke afstår de modtagne aktier i en periode på 3 år efter vedtagelsen af omstruktureringen. Der kan dog ske afståelse af aktierne inden for 3-års-perioden, uden at det er i strid med et "holdingkravet", hvis afståelsen sker i forbindelse med en ny skattefri omstrukturering under forudsætning af, at der udelukkende ydes vederlag i form af aktier ved denne. I så fald fortsætter det oprindelige "holdingkrav" i den resterende løbetid, og samtidig kommer der nye "holdingkrav" som følge af den nye omstrukturering.
Det er vigtigt at bemærke, at den foreslåede beskatning ved statusskifte på aktier - dvs. når en aktie går fra at være porteføljeaktie til at være en datter- eller koncernselskabsaktie og omvendt - også skal finde anvendelse ved skattefrie omstruktureringer. Hvis en selskabsaktionær før omstruktureringen har en ejerandel på mindre end 10 %, men efter omstruktureringen kommer op på en ejerandel på 10 % eller mere, så bliver selskabsaktionæren skattepligtig af den avance på aktierne, der kan opgøres ved omstruktureringen. Tilsvarende kan man forestille sig, at hvis en selskabsaktionær ombytter en kapitalandel på 20 % i et dansk selskab - altså datterselskabsaktier - til en 20 % ejerandel i et udenlandsk selskab, der enten ikke er hjemmehørende i EU/EØS eller en DBO-stat eller er hjemmehørende i et af disse lande, men hvor der alligevel ikke skal kan ske nedsættelse/frafald af beskatningen på udbyttet efter direktivet eller DBO'en, så er situationen, at ombytningen medfører, at selskabsaktionæren går fra at have skattefrie aktier til at have skattepligtige aktier, der skal undergives lagerbeskatning.
Det er svært at se, at en sådan beskatning i forbindelse med ellers skattefrie omstruktureringer kan være forenelig med EU-direktivet, der netop forudsætter, at der ikke skal ske kapitalgevinstbeskatning af aktionærerne. Det gælder særligt i denne situation, hvor beskatningen som følge af statusskifte kan blive udløst ved omstruktureringer, både når de sker med eller uden tilladelse fra skattemyndighederne.
De nye regler skal i lovforslaget have virkning for indkomståret 2010. Som noget nyt følger det af lovforslaget, at det foreslåede "holdingkrav" også skal gælde for omstruktureringer uden tilladelse, der gennemføres før indkomståret 2010, hvis vedtagelsen af omstruktureringen sker den 22. april 2009 eller senere - dvs. på datoen for fremsættelsen af lovforslaget eller senere. Hvis en f.eks. aktionærer, der ejer mere end 10 % af kapitalen i de deltagende selskaber efter omstruktureringen, afhænder aktierne i et selskab, der har deltaget i en omstrukturering, hvor vedtagelsen er sket den 22. april 2009, inden den 23. april 2012, så bliver omstruktureringen skattepligtig i forhold til alle deltagere. Det angives i bemærkningerne, at det findes nødvendigt på denne måde at tillægge de nye regler virkning på et meget tidligt tidspunkt, fordi der ellers ikke vil være noget, der forhindrer selskaber i skattefrit at sælge aktier modtaget ved en skattefri omstrukturering efter kort tid uden skattemæssige konsekvenser. I bemærkningerne nævnes det imidlertid også, at når de nye regler træder i kraft i indkomståret 2010, vil aktier modtaget ved skattefrie omstruktureringer uden tilladelse efter de nugældende regler, som er vedtaget før den 22. april 2009, hverken være omfattet af udlodningsbegrænsning eller af "holdingkrav".
Ligesom i det tidligere udkast indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at indfrielse af en fordring på koncernforbundne selskaber, jf. ligningslovens § 2, ikke længere kan behandles som udbytte i de tilfælde, hvor aktierne i et nødlidende selskab er erhvervet samtidig med en fordring på selskabet. I disse tilfælde har afdragene ifølge den nugældende praksis typisk kunne modtages som skattefrit udbytte, men med virkning for afdrag på fordringer, der foretages den 22. april 2009 eller senere, vil afdragene være skattepligtig kursgevinst.
Det foreslås, at selskaber undergives tvungen anvendelse af lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på fordringer. Det gælder som udgangspunkt både "børsnoterede" og "unoterede" fordringer samt fordringer i dansk og i fremmed valuta. Der gøres dog undtagelser, hvoraf kan nævnes, at der ikke skal ske lagerbeskatning af koncerninterne fordringer, jf. kursgevinstlovens § 4, og af vederlagsfordringer. For disse fordringer sker der fortsat realisationsbeskatning, men ønskes lagerbeskatning, kan der enten ansøges om tilladelse hertil hos SKAT efter den almindelige bestemmelse herom eller vælge lagerbeskatning efter en ny bestemmelse, men i så fald vælges der også lagerprincip for "børsnoteret" gæld. Endvidere følger det, at der kan vælges realisationsprincip for gæld vedrørende lån med indeksreguleret hovedstol og gæld, der skal indfries til en forud fastsat overkurs. Der er tale om et samlet valg for begge gældstyper.
Som følge af de foreslåede ændringer vedrørende aktieavancebeskatning foreslås det også, at adgangen til at fradrage tab begrænses, når kontrakten vedrører datter- eller koncernselskabsaktier eller egne aktier.
Det er fastholdt i lovforslaget, at selskaber og fonde mister retten til at modtage omkostningsgodtgørelse i klage- og genoptagelsessager, idet der i stedet gives adgang til at fradrage udgifterne.
Ligesom i det tidligere lovudkast foreslås de gældende særregler om fradrag for udgifter til markedsundersøgelser og udgifter til advokat/revisor ved udvidelse/etablering af virksomhed (ligningslovens § 8 I og § 8 J) ophævet.
For at hindre at ventureselskaber kan fradrage omkostninger til rådgivning vedrørende aktiekøb, selv om ligningslovens § 8 J ophæves, idet der for disse er tale om formueforvaltningsudgifter, foreslås der indsat en ny bestemmelse, hvorefter fradrag nægtes, når der er tale om udgifter til rådgivning ved investering i aktier, der anskaffes med henblik på at deltage i det købte selskabs ledelse og drift.
Det forslås, at 20 % af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske direkte ejede selskaber ikke længere skal kunne medregnes til renteloftet, dvs. at den nugældende "stk. 6-saldo" skal falde bort. Denne ændring skal ske ved, at medregningsprocenten på nu 20 % hvert år fra og med indkomståret 2010 skal nedsættes med 2,5 %. Fra og med indkomståret 2017 er det således tanken, at danske virksomheder ikke længere skal kunne fradrage finansieringsudgifter vedrørende udenlandske aktiviteter i dansk indkomst, når de er ramt af renteloftet.
Betingelsen om, at skattefriheden for tilskud er betinget af, at koncernforbindelsen består i mindst 12 måneder, forslås ophævet.
Den nugældende beskatning af en fysisk persons urealiserede avancer på aktier, når personen flytter ud af Danmark, sker kun, når personen har været skattepligtig til Danmark i en periode på minimum 7 år inden for de seneste 10 år før flytningen. Det nævnes, at fraflytningsskatten på aktier kan omgås, hvis en person, der har været flyttet ud Danmark, og der opnået henstand med fraflytterskatten, returnerer til Danmark med aktierne i behold, og derefter - inden der igen har bestået skattepligtigt til Danmark i mindst 7 år inden for mindst 10 år - flytter ud af Danmark for anden gang. Det foreslås derfor, at der skal ske fraflytningsbeskatning, selv om der ikke på fraflytningstidspunktet har bestået skattepligtig til Danmark i mindst 7 år inden for de seneste 10 år, når det er en person, som tidligere har været flyttet ud, men er returneret i Danmark med sine aktier i behold.
Det foreslås, at hvis der skal anvendes et lagerprincip i forhold til aktier og fodringer efter danske regler, så skal dette lagerprincip også anvendes ved testen af, om et selskabs indkomst for mere end 50 %'s vedkommende består af CFC-indkomst, sådan at der udløses CFC-skattepligt for det danske moderselskab. Denne ændring må antages at øge risikoen for, at der udløses CFC-skattepligt, idet lagerbeskatningen kan føre til større CFC-indkomst for det enkelte år, ligesom at flere aktiver bliver CFC-aktiver og dermed også tæller med, når det testes, om selskabets aktiver for mere end 10 %'s vedkommende er CFC-aktiver.
Lagerprincippet skal ifølge lovforslaget også anvendes, når det skal vurderes, om et selskab udløser CFC-skattepligt for personaktionæren. Her må formodes at opstå et særligt problem, fordi CFC-skattepligten for fysiske personer afhænger af, om det udenlandske beskatningsniveau udgør mindre end ¾ af en dansk beskatning. Hvis der skal anvendes et lagerprincip efter danske regler, mens beskatningen i udlandet sker efter et realisationsprincip, så vil den beregnede danske indkomst blive større også den danske skat, og så er der øget risiko for, at den udenlandske skat kommer under ¾ af dansk beskatning.