I SkatteNyt 2009-18 omtalte vi Skatteministerens udkast til lovforslag. Dette SkatteNyt beskriver det fremsatte lovforslag samlet.
Af væsentlige ændringer i forhold til lovudkastet kan nævnes:
- Mulighed for anvendelse af realisationsprincip for unoterede porteføljeaktier.
- Ændret definition af "mellemholdingselskaber", der skattemæssigt bortses fra.
- Anvendelse af handelsværdi (i stedet for indre værdi) ved fastsættelse af indgangsværdier og opgørelse efter lagerprincip for unoterede aktier.
Det er vigtig at være opmærksom på, at der fortsat er tale om et lovforslag, hvor der fortsat er behov for ændringer inden vedtagelsen, hvis lovændringerne skal fungere.
Aktier - Nye definitioner:
Der indføres en generel sondring mellem, "datterselskabsaktier", "koncernselskabsaktier" og "porteføljeaktier". Forslaget indebærer en afskaffelse af "3-års-reglen", og ejertiden vil ikke længere have betydning for beskatning af hverken avancer eller udbytter.
Gevinst, tab og udbytte vedrørende datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier medregnes ikke i selskabsindkomsten. Gevinst, tab og udbytte vedrørende porteføljeaktier medregnes i selskabsindkomsten uanset ejertid.
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab med en direkte ejerandel på mindst 10 % af aktiekapitalen. Tegningsretter indgår ikke ved opgørelsen af 10 %-grænsen. Datterselskabet skal endvidere være hjemmehørende i EU eller i et land, hvormed Danmark har indgået en dobbeltbeskatningsaftale, der nedsætter eller frafalder retten til at beskatte udbyttet.
Det foreslås, at selskabers udbytte og avance på datterselskabsaktier er skattefri uanset ejertid. Der er overordnet set tale om en lempelse, da avance på aktier efter gældende regler kun er skattefri efter mindst 3 års ejertid, mens der gælder et krav om mindst 12 måneders ejerskab for skattefrit udbytte.
For datterselskabsaktier i selskaber beliggende uden for EU og i et land, hvormed Danmark ikke har en dobbeltbeskatningsaftale (og som ikke opfylder betingelsen om at være koncernaktier, jf. nedenfor) indføres generel skattepligt på sådanne aktier.
Der forslås en væsentlig undtagelse fra reglen om mindst 10 % ejerskab. Undtagelsen indebærer at minoritetsaktionærer ikke kan anvende et "mellemholdingselskab" med henblik på at opfylde kravet om mindst 10 % andel af kapitalen. Reglen er efter den foreslåede formulering afgrænset af en række subjektive elementer. Ifølge undtagelsen anses "mellemholdingselskabets" selskabsaktionærer for direkte ejere af aktierne i datterselskabet (transparens), hvis:
- "mellemholdingsselskabets" primære funktion er ejerskab af aktier i datterselskabet og
- "mellemholdingselskabet" ikke udøver reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen, og
- mere end 50 % af "mellemholdingselskabets" aktiekapital direkte eller indirekte ejes af selskaber, der ikke ville kunne modtage udbytte fra datterselskabet ved direkte ejerskab.
Reglen synes i strid med den almindelige internationale accept af holdingselskaber og EU's moderdatterselskabsdirektiv.
Den foreslåede formulering rammer ikke mellemholdingselskaber, hvor mindst 50 % af aktiekapitalen ejes af fysiske personer. Formuleringen rammer desuden ikke mellemholdingselskaber, hvor mindst 50 % af aktionærerne er selskaber, der ville være berettigede til skattefrit udbytte fra datterselskabet ved direkte ejerskab.
Ved koncernselskabsaktier forstås aktier i selskaber, hvor aktionæren har bestemmende indflydelse i datterselskabet (sambeskatningsreglerne baseret på de regnskabsmæssige konsolideringsregler). Definitionen indebærer ikke, at sambeskattede koncernselskaber kan opgøre ejerandele samlet.
Koncernselskabsaktier omfatter desuden aktier ejet af fonde, hvor fonden tilsvarende har bestemmende indflydelse i selskabet.
Selskabers udbytte og avance på koncernselskabsaktier er skattefri uanset ejertid. Der er tale om en lempelse, da avance på aktier efter gældende regler kun er skattefri efter mindst 3 års ejertid, mens der gælder et krav om mindst 12 måneders ejerskab for skattefrit udbytte.
Datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier omfatter ikke konvertible obligationer eller tegningsretter til konvertible obligationer.
Gevinst og tab på konvertible obligationer og tegningsretter hertil medregnes derfor til selskabsindkomsten. Der er dog ikke fradrag for tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter hertil.
Porteføljeaktier er aktier, der ikke er hverken datterselskabsaktier eller koncernselskabsaktier, jf. ovenfor – dvs. først og fremmest aktier, hvor ejerandelen er mindre end 10 %.
Der indføres generel skattepligt for porteføljeaktier - dvs. 3-års-reglen ophæves. Udbytte fra porteføljeaktier medregnes fuldt ud – dvs. den gældende regel om medregning af kun 66 % af udbyttet afskaffes.
Gevinst og tab på porteføljeaktier opgøres og medregnes som udgangspunkt efter lagerprincippet. For aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet kan selskabsaktionærer dog vælge at anvende realisationsprincippet.
I det følgende anvender vi begreberne "børsnoteret" (optaget til handel) og "unoteret" (ej optaget til handel), men bemærk, at begrebet "optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet" er bredere og omfatter flere aktier end det nugældende begreb "børsnoteret".
Der indføres særlige regler for kapitalfondspartneres og - ledelsers investeringer i venture og private equity fonde m.v.
Lagerprincippet anvendes som nævnt for alle børsnoterede porteføljeaktier samt for unoterede porteføljeaktier, hvor selskabsaktionæren ikke har valgt beskatning efter et realisationsprincip.
For aktier, der beskattes efter lagerprincippet, er gevinst skattepligtig, og tab kan fradrages i selskabsindkomsten, dvs. aktietab kan fradrages i andre indkomster.
Lagerprincippet indebærer en løbende opgørelse år for år, hvor skatten ved gevinst skal betales uanset aktierne ikke er afstået.
For både børsnoterede og unoterede aktier anvendes handelsværdien ved lageropgørelsen.
For selskabsaktionærer, der vælger at anvende realisationsprincippet på unoterede aktier, er gevinst skattepligtig. Tab kan udelukkende modregnes i gevinst på realisationsbeskattede aktier. Tab, der ikke kan anvendes i indkomståret, kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på realisationsbeskattede aktier.
Vælger selskabet realisationsprincippet, gælder valget for samtlige unoterede porteføljeaktier.
Prisen for valg af et realisationsprincip er således en begrænsning af anvendelsen af tab, mens gevinster altid er skattepligtige ved salg. Der kan ikke vælges realisation, hvis aktionæren en gang har anvendt lagerprincippet for unoterede aktier.
Hvis selskabet ophører med at anvende realisationsprincippet og overgår til lagerprincippet, kan fremførte tab på realisationsbeskattede aktier modregnes i gevinst på lagerbeskattede aktier.
Fonde kan forblive beskattet efter et realisationsprincip vedrørende deres porteføljeaktier under betingelse af, at fonden anvender hele sin skattepligtige indkomst og sine skattefrie indtægter til uddelinger. Hensættelser til fremtidige uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål samt det særlige konsolideringsfradrag på 25 % af uddelinger til almenvelgørende/-nyttige formål sidestilles med uddelinger. Uddelinger, der tages af foretagne hensættelser, medregnes ikke. Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorledes et realiseret tab skal behandles, når realisationsprincippet anvendes efter denne særbestemmelse for fonde. Endvidere får fonde adgang til at anvende realisationsprincippet for unoterede porteføljeaktier. Realiseret tab på disse aktier kan alene fradrages eller fremføres til modregning i gevinster på tilsvarende realisationsbeskattede aktier.
Afskaffelsen af 3-års-reglen betyder, at gevinst og tab på aktier ejet 3 år eller mere fremover skal medregnes i selskabsindkomsten – det gælder også nuværende aktiebesiddelser, og uanset om der anvendes lager- eller realisationsprincip.
Overgangen til generel skattepligt indebærer, at der til brug for den fremtidige opgørelse af gevinst/tab på nuværende aktiebesiddelser fastsættes indgangsværdier. Ved fastsættelse af indgangsværdier sondres der mellem aktier, der ved begyndelsen af indkomståret 2010 er ejet i mindre end 3 år, og aktier, der er ejet i 3 år eller mere.
| Under 3 år |
3 år eller mere |
| Skattemæssig anskaffelsessum* |
Handelsværdien |
*) Hvis handelsværdien er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum, skal anskaffelsessummen dog nedsættes med modtagne skattefri udbytter/tilskud. Indgangsværdien kan dog aldrig blive lavere end handelsværdien.
Anvendes lagerprincippet udgør indgangsværdien primoværdi ved den første lageropgørelse for indkomståret 2010.
Det foreslås, at handelsværdien for porteføljeaktier også ved realisationsbeskatning skal selvangives for indkomståret 2010, når handelsværdien anvendes som indgangsværdi. Ved fastsættelsen af handelsværdien anvendes principperne, jf. praksis fra den gang der indførtes særlig aktieavancebeskatning, såkaldte "19-maj 1993 kurser".
De ændrede beskatningsregler giver f.eks. anledning til følgende overvejelser:
- Porteføljeaktiers overgang til lagerbeskatning betyder, at forventningen om et skattefrit salg efter 3 års ejertid bortfalder (også for nuværende aktiebesiddelser), idet avancen efter de foreslåede regler beskattes, uanset om aktierne ejes i mere end 3 år.
- For porteføjeaktier ejet under 3 år kan overgangen til lagerbeskatning medføre et fradrag i selskabsindkomsten for 2010 i det omfang, at aktiernes handelsværdi ved udgangen af indkomståret er mindre end den skattemæssige anskaffelsessum (indgangsværdien). Tilsvarende vil der være fradrag i selskabsindkomsten, såfremt aktierne realiseres i indkomståret 2010 til en værdi, der er lavere end den skattemæssige anskaffelsessum. Mange selskaber vil med aktiemarkedernes udvikling under finanskrisen have urealiserede tab på aktieporteføljen.
- For porteføljeaktier ejet 3 år eller mere vil der ikke være mulighed for opnå fradrag i forhold til den skattemæssige anskaffelsessum, og der vil samtidig kun ske beskatning af fremtidige værdistigninger, da handelsværdien anvendes som indgangsværdi.
- Tiltag, der skal iværksættes, for at selskabets position er bedst mulig ved indgangen til den nye beskatning i 2010.
For at forhindre at tab på aktier ejet i mere end 3 år overføres til nye aktier, foreslås værnsregler i to situationer, hvorefter aktier, der er erhvervet efter lovforslagets fremsættelse den 22. april 2009, får tildelt handelsværdien som indgangsværdi, uanset aktierne er under 3 års ejertid. Værnsreglen gælder aktier, der er erhvervet i forbindelse med en kapitalforhøjelse foretaget efter den 22. april 2009, samt aktier, der er erhvervet efter reglerne om skattefri aktieombytning uden tilladelse fra og med den 22. april 2009.
Uudnyttede tab:
Efter gældende regler kan selskabers tab på aktier ejet mindre end 3 år modregnes i selskabets gevinst på aktier ejet mindre end 3 år. Uudnyttede tab kan fremføres til modregning i senere år uden tidsbegrænsning.
Efter forslaget kan fremførselsberettigede tab på aktier ejet mindre end 3 år (2002-09) fradrages i selskabets gevinst på porteføljeaktier.
For selskaber, der anvender realisationsprincippet på unoterede porteføljeaktier, kan tab på unoterede aktier, der realiseres efter den 22. april 2009, dog kun modregnes i nettogevinst på realisationsbeskattede aktier.
Tab på egne aktier, datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier samt tab på koncerninterne konvertible obligationer, der realiseres efter 22. april 2009 kan ikke modregnes i 2010 eller senere.
Statusskifte:
Hvis en aktie skifter status fra datterselskabsaktie/koncernselskabsaktie til porteføljeaktie eller den anden vej, anses aktien for afstået og anskaffet igen på tidspunktet for statusskiftet og til handelsværdien på dette tidspunkt.
Statusskifte vil naturligvis kunne forekomme i forbindelse med køb eller salg af aktier, hvorved ejerandelen krydser 10 %-grænsen, men kan f.eks. også forekomme i forbindelse med, at der sker en kapitaludvidelse i selskabet, der udvander aktionærernes ejerandel.
Reglen om statusskifte gælder endvidere, hvor aktier byttes med aktier, der har en anden status som led i en skattefri omstrukturering.
Lagerbeskatning af obligationer m.v.:
Selskaber skal som udgangspunkt anvende lagerprincip ved opgørelse af gevinst og tab på alle fordringer, uanset om de er optaget til handel på et reguleret marked. Fra dette tvungne lagerprincip gælder følgende undtagelser:
- Koncerninterne fordringer
- Fordringer erhvervet som skattepligtigt vederlag for leverede varer og tjenesteydelser.
Livsforsikringsselskaber, realkreditinstitutter m.v. skal dog fortsat anvende lagerprincip på alle fordringer med en fravigelser, der følger af reglerne om fradrag for tab på hensættelser på udlån m.v.
Adgang til at vælge lagerprincip for opgørelse af gevinst og tab på gæld, herunder som følge af valutakursændringer, omfatter kun børsnoteret gæld, dvs. den hidtidige adgang til at vælge lagerprincip for valutakursreguleringer på unoteret gæld bortfalder. Der gælder en særlig adgang til realisationsbeskatning af blåstemplet gæld.
Finansielle kontrakter:
Som følge af ophævelsen af 3-års-reglen for aktier lempes reglen om begrænsning af fradrag for selskabers tab på aktiebaserede salgskontrakter. Det foreslås, at reglen kun skal omfatte tab på aktiesalgskontrakter, når kontrakten vedrører aktier, som for udsteder, erhverver eller et koncernforbundet selskab har karakter af datteraktier, koncernaktier eller egne aktier. Tilsvarende gælder kontrakter baseret på aktieindeks, hvori indgår sådanne aktier.
Udloddende investeringsbeviser:
For selskaber foreslås sondringen mellem aktiebaserede og ikke-aktiebaserede udloddende investeringsforeninger ophævet. Selskabers beviser i udloddende investeringsbeviser vil fra indkomståret 2010 blive beskattet efter reglerne for børsnoterede porteføljeaktier. Gevinst/tab er skattepligtig henholdsvis fradragsberettiget og opgøres og medregnes efter lagerprincippet.
Det foreslås desuden, at udloddende investeringsforeninger skal inkludere realiseret nettogevinst på aktier i minimumsudlodningen uanset aktiernes ejertid. Efter gældende regler medregnes kun nettogevinst på aktier ejet i mindre end 3 år. Ændringen vil gælde for realisation af aktier fra 2010.
Investeringsselskaber - Det modificerede lagerprincip:
Efter gældende regler skal gevinst/tab på aktier i investeringsselskaber omfattet af ABL § 19 ("kollektive investeringsselskaber") opgøres efter lagerprincippet, men først medregnes i investors skattepligtige indkomst dagen efter udgangen af investeringsselskabets indkomstår. Den forskudte indtægtsførelse foreslås ophævet, således at gevinst/tab i stedet henføres til den sidste dag i investeringsselskabets indkomstår.
Aktieindkomst:
Det foreslås at nedsætte de højeste beskatningssatser for aktieindkomst fra 45 % / 43 % til 42 % (af aktieindkomst over 48.300 kr. - 2009 sats) fra 1. januar 2010.
Den laveste beskatningssats foreslås nedsat fra de nuværende 28 % til 27 % men først med virkning fra 2012.
Tab på aktier:
Det foreslås, at fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om købet af aktierne.
Dvs. at der fortsat fremover kun vil være fradragsret for tab på børsnoterede aktier i gevinst og udbytte fra børsnoterede aktier, mens der vil være fuld fradragsret (skatteværdi af negativ aktieindkomst modregnes i slutskatten) for tab på unoterede aktier.
Efter de gældende regler er modregning af tab på børsnoterede aktier i ægtefællens gevinster og udbytter vedrørende sådanne aktier frivillig. Denne frivillighed foreslås ophævet ved at gøre modregningen obligatorisk.