Ændringer vedrørende kompensationsordningen:
For at sikre skatteydere med særligt store rentefradrag og ligningsmæssige fradrag mod skattestigninger som følge af skattereformen er der i både det oprindelige forslag offentliggjort af skatteministeriet den 20. marts 2009 og det nu fremsatte lovforslag medtaget en kompensationsordning som beskrevet i ovenstående SkatteNyt.
Kompensationsordningen er indført for, at disse skatteydere ikke mister mere som følge af begrænsningen af værdien af rentefradrag og ligningsmæssige fradrag, end de får i indkomstskattelempelser. Beregningsmetoden for kompensationsordningen er baseret på en beregning af fordele ved skattereformen minus ulemper ved skattereformen. Såfremt ulemperne overstiger fordelene, modregnes differencen i stats- og kommuneskatterne.
Kompensationsordningen er dog ændret på følgende punkter i lovforslaget i forhold til det oprindelige udkast:
I beregningsmetoden for kompensationsordningen tages der nu højde for skatteforhøjelsen som følge af, at personfradraget ikke forhøjes fra 2009 til 2010.
Såfremt summen af fordelene ved skattereformen fratrukket skatteforhøjelsen som følge af nulreguleringen af personfradraget fra 2009 til 2010 som nævnt ovenfor er negativ, sættes summen heraf som noget nyt i forhold til det oprindelige udkast til 0, før de øvrige ulemper ved skattereformen fratrækkes. Hvis det samlede resultat herefter er negativt, dvs. at ulemperne overstiger fordelene, foretages der en regulering af indkomstskatterne.
Efter det oprindelige udkast blev kompensationsbeløbet for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udløb, opgjort samlet, hvorefter forskelsbeløbet, der herefter kunne modregnes i indkomstskatterne, blev fordelt forholdsmæssigt mellem ægtefællerne ud fra størrelsen af hver ægtefælles ulempe ved skattereformen. Efter det fremsatte lovforslag beregnes kompensationsbeløbet separat for hver ægtefælle, dog med fortsat overførsel af negativ nettokapitalindkomst og beløbsgrænser ved beregning af fordele og ulemper ved skattereformen som efter de almindelige regler.
De oprindeligt foreslåede ændringer i kildeskattelovens § 1 om fuld skattepligt er ikke medtaget i det fremsatte forslag.
Modregning af tab på aktier og indberetning af aktiekøb m.v.:
I forhold til omtalen i SkatteNyt nr. 22 er sondringen mellem børsnoterede aktier og unoterede aktier generelt erstattet af en sondring mellem aktier optaget til handel på regulerede markeder og aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder. Der er således sket en udvidelse af området for noterede aktier.
Lovforslaget lægger stadig op til, at fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder er betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om købet af aktierne.
Dvs. at der fremover vil være kildebegrænset fradragsret for tab på aktier optaget til handel på regulerede markeder, mens der vil være fuld fradragsret (skatteværdi af negativ aktieindkomst modregnes i slutskatten) for tab på aktier, der ikke er optaget til handel på regulerede markeder.
Efter de gældende regler er modregning af tab på børsnoterede aktier i ægtefællens gevinster og udbytter vedrørende sådanne aktier frivillig. Denne frivillighed foreslås ophævet ved at gøre modregningen obligatorisk. Desuden præciseres det i lovforslaget, at modregningsreglen ændres, så den gælder for aktier optaget til handel på regulerede markeder.
Aktieinvestering via privat holdingselskab:
I forhold til omtalen af lovforslagsudkastet i SkatteNyt nr. 22 er den bebudede obligatoriske lagerbeskatning af unoterede porteføljeaktier (aktier, hvor ejerandelen er under 10 %) fjernet. Det er dog fortsat muligt at vælge lagerbeskatning.
Lagerbeskatningen af unoterede aktier har været udsat for massiv kritik under høringsprocessen. Det oprindelige forslag om obligatorisk lagerbeskatning omfatter derfor nu alene aktier optaget til handel på et reguleret marked eller multilateral handelsfacilitet.
Ophævelse af aldersgrænsen for oprettelse af rate- og kapitalpension:
Efter de gældende regler skal rateordninger være oprettet inden opnåelse af efterlønsalder, og bestående ordninger kan efter dette tidspunkt kun forhøjes med indtil halvdelen af værdien af den eksisterende ordning på tidspunktet for opnåelse af efterlønsalderen.
Denne bestemmelse ophæves med virkning fra 1. juli 2009. Seneste tidspunkt for oprettelse styres herefter af reglen om, at udbetalingsperioden skal være på mindst 10 år og afsluttes ved alder 75 år eller senere, hvis efterlønsalderen er højere end 60 år.
Også den gældende regel om, at udbetalingerne fra en rateordning først påbegyndes 5 år efter oprettelsen, ophæves. 5-års-reglen opretholdes for ophørspension for selvstændigt erhvervsdrivende.
I tråd hermed foreslås den eksisterende regel om, at kapitalpension ikke kan oprettes efter opnåelse af efterlønsalderen, medmindre personen allerede har en kapitalpension, ophævet. Bestemmelsen om, at kapitalpension skal være udbetalt inden alderen 75, eller senere, hvis efterlønsalderen er højere end 60 år, bliver derfor styrende for det seneste tidspunkt for oprettelse af en kapitalpension.
Overgangsregler:
Der er enkelte ændringer til overgangsreglerne vedrørende rater og ophørende livrenter.
Således kan der fortsat foretages fradrag for beløb, der hidrører fra et tidligere fradragsfordelt indskud, selv om fradraget overstiger grænsen på 100.000 kr., uden at en del af ordningens værdi overføres til en livsvarig livrente.
På baggrund af, at fradragsbegrænsningen også gælder tidligere oprettede ordninger, indeholder forslaget en række overgangsregler for forskellige særlige situationer, som vi ikke har omtalt her og heller ikke i SkatteNyt 2009-22.
Multimediebeskatning:
Det skattepligtige beløb er ifølge lovforslaget fastsat til 3.000 kr. pr. år (2010-niveau) i stedet for som oprindeligt 5.000 kr. Hvis en ansat får stillet multimedier til rådighed af en eller flere arbejdsgivere, bliver beskatningen også højest på 3.000 kr.
Der bliver ikke adgang til modregning af egne udgifter, og hver person i husstanden med arbejdsgiverbetalt multimedier beskattes hver med 3.000 kr.
Det er i bemærkningerne præciseret, at kontante tilskud til dækning af telefonudgifter fortsat fuldt ud er skattepligtig A-indkomst. Der ændres heller ikke ved praksis om udlæg efter regning, dvs. hvis arbejdsgiveren betaler for dokumenterede faktiske erhvervsmæssige samtaler, er refusionen skattefri.
Beskatning sker for det hele antal måneder, som godet har været stillet til rådighed.
I bemærkningerne til lovforslaget er rådighedsbegrebet præciseret. Udgangspunktet er fortsat, at såfremt den ansatte har mulighed for at bruge multimediegodet privat, beskattes der med de 3.000 kr. pr. år.
Det bemærkes dog, at beskatning forudsætter, at goderne direkte er til rådighed for arbejdstagerens private anvendelse.
Der er nævnt visse eksempler, hvor multimediebeskatningen ikke sker.
Hvis en skolelærer låner en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning, sådan at der er tale om ren erhvervsmæssig anvendelse, kan beskatning undgås. Det er en forudsætning, at godet ikke direkte er stillet til rådighed, men at godet kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Der er i bemærkningerne tilføjet, at det er en forudsætning, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og at der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån. Hvis en computer ofte befinder sig på lærerens bopæl, skal der ske beskatning.
Et andet eksempel, hvor multimediebeskatning undgås, er for ansatte på tjenesterejse, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere goderne på arbejdspladsen. Det er en betingelse for at undgå beskatningen, at multimedierne kun må anvendes erhvervsmæssigt.
Formodningen for privat rådighed over en telefon kan afkræftes, selv om telefonen tages med hjem i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået tro og love-erklæring om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverens fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Denne kontrol skal ske via specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet m.v. ikke udløser beskatning, videreføres ikke.
Telefoner omfatter også små håndholdte computere, hvis hovedfunktion er telefoni og evt. kalender- og tidsregistreringsfunktion, såsom PDA'er (Personal Digital Assistant), smartphones og lignende.
Bemærk, at det kun er for telefoner m.v., denne håndtering gælder. Da der ikke findes dokumentation for anvendelsen af computer og internetadgang, undgås beskatning ikke ved tro og love-erklæring, kontrol m.v. for disse goder.
Frivillige ulønnede medhjælpere omfattes ifølge lovforslaget ikke af multimediebeskatningen, når multimedierne stilles til rådighed med henblik på at yde bistand i en forenings skattefrie virksomhed. Medhjælperne bevarer således deres status som ulønnede.
Den særlige hjemme-pc-ordning, hvor den ansatte på sin selvangivelse kan fratrække op til 3.500 kr. årligt, skal ifølge lovforslaget fortsat gælde for aftaler, der er indgået inden den 22. april 2009. Multimedieskatten vedrørende dette særlige gode har først virkning fra og med 2013.
Ændringer vedrørende rejseregler for lønmodtagere:
I forhold til udkastet til lovforslaget er der en enkelt ændring vedrørende rejsereglerne, som vi vil nævne. Der indføres fra 1. januar 2010 et loft på 50.000 kr., som skal gælde for lønmodtagere, som tager fradrag efter rejsereglerne. Det foreslås her, at det sædvanlige bundbeløb (5.500 i 2010-niveau) for lønmodtagerudgifter ikke skal gælde for rejsefradrag.