Det betyder en markant forøgelse af afgiftstrykket generelt, men især produktionsvirksomheder vil opleve en meget høj afgiftsforøgelse, idet deres energiforbrug anvendt til procesformål ikke længere vil være fuldt ud godtgørelsesberettiget, samtidig med at afgiftssatsen også øges.
Lovforslag nr. 207, der ændrer energiafgiftslovene, er nu fremsat i Folketinget den 22. april. Af lovforslaget fremgår det, at der i forhold til aftalen, som regeringen indgik med Dansk Folkeparti, ikke er de store ændringer. Det betyder, at der lægges op til følgende ændringer:
I sommeren 2008 besluttede Folketinget, at der frem til 2015 skulle ske en pristalsregulering af energiafgifterne, således at skattestoppet reelt ikke udhulede effekten af energiafgifterne. Derfor bliver satserne for energiafgifter, CO2-, NOx- og svovlafgift i dag reguleret med 1,8 % årligt frem til 2015.
Med lovforslaget lægges der op til en fortsættelse af pristalsreguleringen efter 2015. Men i modsætningen til perioden frem til 2015 vil den årlige regulering ske på baggrund af nettoprisindekset.
Energiafgiften på brændsler øges med 15 % svarende til 7,5 kr./GJ, mens energiafgiften på el øges med 5 % svarende til 3 øre/kWh. Denne forøgelse vil påvirke såvel husholdninger som erhvervslivet. Husholdningerne kompenseres dog, idet de samtidig vil modtage en grøn check. Derimod vil erhvervslivet opvarmningsbehov samt varmt vand til eksempelvis rengøringsformål blive belastet af denne afgiftsstigning fuldt ud.
Energiafgifterne på el til proces hæves med 17 kr./GJ svarende til 6 øre/kWh, mens energiafgiften på brændsler hæves med 15 kr./GJ. Denne forøgelse af energiafgifterne gennemføres ved, at erhvervenes godtgørelse af energiafgifterne til proces minimeres, således der fremover alene vil kunne godtgøres 75 % af energiafgiften til proces mod den nuværende 100 % godtgørelse.
I forbindelse med den tekniske høring har der været megen kritik af denne afgiftsforøgelse, da det vil ødelægge mange danske produktionsvirksomheders konkurrenceevne. Derfor er der nu gennemført nogle fritagelser, nogle lempelser og en langsommere indfasning af afgifterne end først planlagt.
En langsommere indfasning af de øgede energiafgifterne er bestemt for erhvervene. Således vil afgiften fra 1. januar 2010 være på 4,5 kr./GJ for fossile brændsler og 1,6 øre/kWh for elektricitet. Fra 2013 gennemføres forhøjelsen fuldt ud.
Således fritages mineralogiske processer, metallurgiske processer, kemisk reduktion og elektrolyse for så vidt angår energiforbrug anvendt til tunge processer fra 1. januar 2010.
Landbruget og gartnerierne lempes, således at de skal betale en lavere afgiftssats på 1,25 kr./GJ svarende til minimumsafgiftssatsen i EU's energibeskatningsdirektiv.
I lovbemærkningerne fremgår det, at der i perioden frem til 2012 vil blive foretaget en undersøgelse af de energiintensive virksomheders konkurrenceforhold.
På nuværende tidspunkt eksisterer der forskellige regler for beregning af andelen af brændsler anvendt til varmeproduktion og andelen anvendt til produktion af el i decentrale og centrale værker. For at ligestille og mindske administrationspresset hos de centrale værker gennemføres en ligestilling af afgiftsreglerne, således at det fremover vil være reglerne for de decentrale værker, der gælder.
I forlængelse heraf fjerner man to af fire beregningsformler, idet disse ikke længere er anvendt. Således vil det fremover være varmevirkningsgrad på 1,25 og elvirkningsgrad på 0,65, som kan bruges til beregning af splittet af brændsler anvendt til el og varme produktion.
Der indføres en afgift på smøreolie på 224,8 øre/kWh for at ligestille smøreolier med andre fossile brændsler. Denne afgift indføres under mineralolieafgiftsloven og følger dermed de almindelige godtgørelsesbestemmelser i mineralolieafgiftsloven.
Det har været muligt for eksempelvis kommuner at fratrække elafgiften til belysning ved at udlicitere belysningsopgaven til en driftsoperatør. Med dette lovforslag lukkes denne mulighed, således at det er aftagerens afgiftsmæssige forhold, som er bestemmende for, om der kan gives godtgørelse. Dette betyder i praksis, at muligheden for afgiftsgodtgørelse vil bortfalde.
Med lovforslaget sikres en ligestilling mellem el og brændsler anvendt til rumopvarmningsformål og køling, der sker af hensynet til komfort. Det betyder, at der fremover skal betales fuld energiafgift på el og brændsler anvendt til køling, når kølingen sker af komforthensyn. Køling i produktionsprocessen vil fortsat være omfattet af muligheden for at opnå godtgørelse.
Det har været muligt at opnå afgiftsfritagelse af eget produceret og forbrugt el. Med lovforslaget sikres det, at eget produceret og anvendt el i elværker m.v. alene kan friholdes for afgifter, når det anvendes til elfremstilling, og delvist når det anvendes til procesformål.
Afgiften på at deponere affald har ikke været hævet siden slutningen af 1990'erne, hvorfor den forslås hævet med 100 kr./ton affald. Afgiften vil fremover være 475 kr./ton affald.
Desuden gennemføres der en indeksering af den affaldsvarmeafgift, som er forslået indført med L126, således af ligestillingen mellem fossile brændsler og affald fastholdes.
Tidligere har farligt affald været fritaget for afgift, men da man fra politisk side ønsker at minimere muligheden for at "svine" affaldet ekstra til for at undgå afgift, indføres der med lovforslaget en afgift på farligt affald svarende til deponeringsafgiften på 475 kr./ton farligt affald.