Oversigten over Forårspakken er inddelt i følgende punkter:
1. Strukturen i skattesystemet
2- Arbejdsmarkedsbidrag
3. International beskatning
4. Personers aktieindkomst og aktieinvesteringer via privat holdingselskab
5. Medarbejderaktier og medarbejderobligationer
6. Pension
7. Personalegoder
8. Ændring af nogle ligningsmæssige fradrag
9. Selvstændigt erhvervsdrivende
10. Gaver til almennyttige foreninger
11. Restskat.
De udkast til lovforslag, der har været i høring, og som er grundlaget for informationerne i dette SkatteNyt, kan ses på Skatteministeriets hjemmeside.
De nye skatter kan beregnes i et skatteberegningsprogram på Skatteministeriets hjemmeside.
Lovforslag forventes fremsat i Folketinget sidst i april måned 2009.
Skattesatser
- Mellemskatten på 6 % afskaffes fra og med 2010.
- Topskatten er uændret 15 %.
- Grænsen for topskat sættes til 389.900 kr. i 2010 og til 409.100 kr. i 2011 (2010-niveau). Ud fra 2010-tal giver det en topskattegrænse i 2011 svarende til en månedlig bruttoløn på ca. 37.050 kr. efter fradrag for bidrag til pension, men før arbejdsmarkedsbidrag.
- Bundskatten nedsættes med 1,5 % og er fra 1. januar 2010 herefter 3,76 %.
- Over perioden 2012-18 omdannes sundhedsbidraget på 8 % til bundskat, idet der overflyttes 1 procentenhed om året. Bundskatten er fra og med 2019 herefter 11,76 %.
- Skatteloftet nedsættes fra 59 % til 51,5 % med virkning fra 1. januar 2010. AM-bidrag og kirkeskat indgår fortsat ikke i skatteloftet. Skatteloftet betyder, at den højeste skatteprocent bliver lidt over 56 % inklusive AM-bidrag og en gennemsnitlig kirkeskat.
- Beskæftigelsesfradraget sættes op fra 4,25 %, maksimalt 13.600 kr., til 5,60 %, maksimalt 17.900 kr. Forhøjelsen neutraliserer den forringede fradragsværdi som følge af, at ligningsmæssige fradrag fra og med 2019 kun har ca. 25,5 % fradragsværdi. Forhøjelsen sker gradvist frem til 2019.
- Den marginale skatteprocent inkl. arbejdsmarkedsbidrag og gennemsnitlig kirkeskat, men uden topskat, bliver godt 42 %. For personer, der hidtil har betalt både mellem- og topskat, og som efter de nye regler ikke skal betale topskat, sker der en nedsættelse på ca. 21 procentpoint af skat og AM-bidrag set under ét på den sidst tjente krone.
Positiv nettokapitalindkomst beskattes marginalt med indtil 51,5 % plus kirkeskat. Der indføres fra 2010 et bundfradrag på 40.000 kr. vedrørende positiv nettokapitalindkomst ved beregningen af topskat. Hvis den positive kapitalindkomst f.eks. er 50.000 kr., skal derfor kun 10.000 kr. medregnes i grundlaget for topskat. Skatten for positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget bliver herefter lidt over 38 % inklusive en gennemsnitlig kirkeskat. Uudnyttet bundfradrag kan overføres til en ægtefælle, såfremt ægtefællerne er gift ved indkomstårets udløb.
- Bundfradraget reguleres efter personskattelovens § 20 fra 2011.
- Skatteværdien af nettorentefradrag, der overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller), nedsættes gradvist fra 2012 til 2019 med 8 procentenheder. Ændringen sker ved, at sundhedsbidraget på 8 % gradvist ændres til bundskat med 1 procentenhed om året. Teknikken er, at renteudgifter fratrækkes i grundlaget for sundhedsbidrag, hvorimod renteudgifter ikke kan fratrækkes i grundlaget for bundskatten. Skatteværdien bliver herefter ca. 25,5 %.
- Beløbsgrænsen på 50.000/100.000 kr. er i 2012-niveau og reguleres ikke.
- Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradrag, nedsættes tilsvarende over perioden 2012-19. Skatteværdien bliver herefter ca. 25,5 %.
Nedsættelsen af skatteværdien af renteudgifter og ligningsmæssige fradrag modificeres ved, at der indføres en kompensationsordning, der har virkning for personer, der har store renteudgifter eller store ligningsmæssige fradrag set i forhold til indkomsten. Hvis tabet som følge af den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved nedsættelse af indkomstskatten, beregnes hvert år en kompensation, der udligner nettotabet. Kompensationsordningen indføres fra og med 2012.
Der indføres fra og med 2010 en årlig skattefri grøn check til alle, der er fyldt 18 år på 1.300 kr., hvortil kommer 300 kr. for hvert barn, dog højst for 2 børn. Den grønne check gøres dog indkomstafhængig, således at checken aftrappes efter særlige regler for personer med indkomster over 360.000 kr. Den indkomst, der måles efter, er den indkomst, som indgår i grundlaget for topskat, det vil sige f.eks. løn og positiv kapitalindkomst over 40.000 kr. (80.000 kr. for ægtefæller).
Ved gennemførelsen af Lavere skat på arbejde i 2007 blev arbejdsmarkedsbidraget ændret, således at bidraget fra og med indkomståret 2008 blev en almindelig indkomstskat, som er omfattet af de danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og øvrige danske skatteregler om lempelse for dobbeltbeskatning. Før var arbejdsmarkedsbidraget et socialt bidrag, som efter EU-reglerne m.v. kun kunne opkræves af personer, der er undergivet dansk social sikringslovgivning. Med Forårspakken forenkles arbejdsmarkedsbidraget, og det søges integreret i det almindelige personbeskatningssystem, således at der bliver større overensstemmelse mellem betaling af arbejdsmarkedsbidrag og betaling af de øvrige skatter af arbejdsindkomst og indkomst ved selvstændig virksomhed. Det sker ved at afskaffe forskellige fritagelser, som kunne begrundes med, at arbejdsmarkedsbidraget var et socialt bidrag, da loven blev indført.
- Ophævelse af bidragsfritagelse for personer, som efter EU-reglerne er socialt sikret i udlandet, eller som efter sociale overenskomster er omfattet af udenlandsk lovgivning på en række specifikke områder.
- Danske selskabers udenlandsk bosatte bestyrelsesmedlemmer skal i alle tilfælde betale arbejdsmarkedsbidrag, uanset skattepligts- og socialsikrings-status.
- Ophævelse af bidragsfritagelse for indkomst, som Færøerne eller Grønland efter de indgåede dobbeltbeskatningsaftaler kan beskatte, og som Danmark også kan beskatte.
- Ophævelse af bidragsfritagelse for indkomst fra frit erhverv udøvet i udlandet, indkomst fra faste driftssteder i udlandet og indkomst af fast ejendom i udlandet.
- Ophævelse af bidragsfritagelse for honorarindkomster m.v., som hverken kan henføres til personligt arbejde eller selvstændig virksomhed – f.eks. royalty, dog med visse begrænsninger for begrænset skattepligtige modtagere.
- Bidragspligten for selvstændigt erhvervsdrivende personer, som er skattepligtige i Danmark og hjemmehørende i udlandet, er ikke længere betinget af fast driftssted i Danmark.
- Personer, der er skattepligtige efter de særlige regler i kulbrinteskatteloven (30 % bruttoskat) bliver omfattet af bidragspligten.
- Bidragspligt på multimedier stillet til rådighed for en skattepligtig person. Multimedieskatten afløser den tidligere beskatning af fri telefon, som også var AM-bidragspligtig.
- Kun arbejdsmarkedsbidrag på det beløb, som indgår i den skattepligtige indkomst for så vidt angår fratrædelsesgodtgørelser og jubilæumsgratialer m.v., jf. ligningslovens § 7 U, (dvs. beløb over 8.000 kr.-grænsen) og visse gaver, legatbeløb og andre indkomster som nævnt i ligningslovens § 7 O, f.eks. vederlag for afløsning af uafdækket pensionstilsagn (af ligningslovens § 7 O-indkomsten, som overstiger 14.500 kr. (2009), medregnes kun 85 % til den skattepligtige indkomst).
Arbejdsmarkedsbidraget er således fortsat en bruttoskat på 8 %, som opkræves af hele det skattepligtige bidragsgrundlag uden fradrag (dvs. bruttoindkomsten), og bidraget vil fortsat fragå ved opgørelsen af den personlige indkomst og dermed være en indkomstskat, som er fradragsberettiget før beregningen af de øvrige indkomstskatter.
Ændringerne skal have virkning fra og med indkomståret 2011.
Reglerne om fuld skattepligt i kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, ændres sådan, at fuld skattepligt omfatter "personer, som ved rådighed over helårsbolig eller på anden måde opretholder bopæl i Danmark". Forslaget indebærer, at fuld skattepligt indtræder ved tilflytning til Danmark ved rådighed over enhver form for bolig, som faktisk anvendes som sådan, uanset formelle kriterier som zonestatus, bopælspligt m.v. Sommerhuse, hotellejligheder, værelser til rådighed og lignende kan således i relation til indtræden af fuld skattepligt udgøre helårsboliger.
Der indsættes desuden i kildeskattelovens § 48 F en bestemmelse, som gør det mere fleksibelt for udenlandske forskere, som ad flere omgange er tilknyttet et dansk universitet, at kvalificere sig til beskatning med 25 % eller 33 %.
Det foreslås at nedsætte det højeste trin for aktieindkomst fra 45 %/43 % til 42 % (af aktieindkomst over 48.300 kr.) fra 1. januar 2010.
Det laveste trin foreslås nedsat fra de nuværende 28 % til 27 %, men først med virkning fra 2012.
Den bebudede ensretning af reglerne for modregning af tab ved realisation af børsnoterede og unoterede aktier er opgivet. Efter lovforslaget vil modregning af tab ved realisation af børsnoterede aktier fortsat være begrænset til gevinster ved realisation af andre børsnoterede aktier. Herefter vil det stadig alene være sådan for unoterede aktier, at skatteværdien af negativ aktieindkomst kan modregnes i slutskatten.
De gældende regler om indberetning om aktiebeholdningen ved årets udgang foreslås udvidet fra alene at omfatte børsnoterede aktier til at omfatte alle deponerede aktier. Kursværdien skal dog alene indberettes for så vidt angår aktier optaget til handel på regulerede markeder.
Den foreslåede ændring hænger sammen med forslaget om at gøre fradragsret for tab på aktier, optaget til handel på regulerede markeder (herunder børsnoterede aktier), betinget af, at SKAT har modtaget oplysninger om købet af aktierne.
Lovforslaget om harmonisering af reglerne for selskabers aktier og udbytter har betydning for personer, der har investeret i mindre aktiebeholdninger via deres eget investeringsselskab.
Lovforslaget lægger op til en afskaffelse af treårsreglen for selskabers porteføljeaktier (aktier, hvor ejerandelen er under 10 %). I stedet foreslås, at gevinst og tab på porteføljeaktier, uanset ejertid, bliver skattepligtige efter lagerprincippet fra 1. januar 2010. Lagerbeskatning vil sige løbende beskatning ved udgangen af hvert indkomstår af både realiserede og urealiserede gevinster og tab. Avancen på urealiserede aktier opgøres som forskellen mellem værdien ved årets udgang og værdien ved årets begyndelse.
Personer, der foretager investeringer i porteføljeaktier via deres eget selskab, skal være opmærksomme på, at der ved fastsættelsen af aktieværdi "indgangsværdi" ved første lageropgørelse pr. 1. januar 2010 sondres mellem aktier ejet over og aktier ejet under tre år.
Aktier ejet mindre end tre år indgår i lagerbeskatningen med den faktiske anskaffelsessum som indgangsværdi, medmindre den skattemæssige anskaffelsessum er højere end handelsværdien. I så fald skal anskaffelsessummen nedsættes med modtagne skattefri udbytter/tilskud.
Aktier ejet i mere end tre år indgår i lagerbeskatningen med handelsværdien som indgangsværdi. For unoterede aktier er det dog andelen af indre værdi, der indgår som indgangsværdi i stedet for handelsværdien.
Unoterede aktier skal efter forslaget værdiansættes til regnskabsmæssig indre værdi.
Reglerne om medarbejderobligationer ophæves med virkning for tildeling af obligationer, der sker den 1. januar 2010 eller senere.
Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 H begrænses til 10 % af lønnen med virkning for tildelinger, der sker den 1. januar 2010 eller senere.
Det kan overvejes at fremrykke planlagte tildelinger af aktieoptioner og tegningsretter til 2009, for dermed at have muligheden for at benytte den såkaldte 15 %-regel, der foreslås ophævet med virkning for tildelinger, som sker den 1. januar 2010 og senere. Efter den såkaldte 15 %-regel i ligningslovens § 7H kan ansatte ubegrænset tildeles aktieoptioner eller tegningsretter i arbejdsgiverkoncernen, såfremt udnyttelseskursen for den tildelte aktieoption eller tegningsret er maksimalt 15 % lavere end de underliggende aktiers kursværdi.
Der indføres et årligt loft på 100.000 kr. for fradragsberettigede indbetalinger til rateforsikringer, ratepensioner og ophørende livrenter (med eller uden garanti). Beløbsgrænsen gælder samlet for pensionsordninger, der oprettes i og uden for ansættelsesforhold. For arbejdsgiverordninger gælder loftet efter fradrag af AM-bidrag.
Hvis der indbetales mere end 100.000 kr., er der således ikke bortseelsesret eller fradragsret. Det overskydende beløb kan 1) tilbagebetales eller 2) overføres til en ordning, der ikke er omfattet af loftet eller 3) blive stående på ordningen, hvilket har den virkning, at beløbet – kun selve det indbetalte beløb, ikke senere afkast heraf – til sin tid kan udbetales uden beskatning. Tilbagebetaling eller overførsel forudsætter, at pensionsaftalen giver mulighed for dette.
Beløbsgrænsen gælder i en overgangsperiode ikke for obligatoriske bidrag i henhold til en kollektiv overenskomst.
Loftet gælder fra og med 2010, også for ordninger, der er oprettet før lovforslagets offentliggørelse. For så vidt angår igangværende ordninger med en præmiebetalingstid på mindst 10 år, kan de resterende indbetalinger nedsættes til 100.000 kr. eller mindre, eller det overskydende bidrag kan indsættes på en livsvarig livrente, forudsat pensionsaftalen giver mulighed for dette. Hvad angår ordninger oprettet med kapitalindskud, der er fradragsfordelt, kan den resterende del af indskuddet fradrages, forudsat at en forholdsmæssig værdi af pensionsordningens værdi overføres til en livsvarig livrente. Beløbet kan i stedet udbetales uden afgift. Også her er det en forudsætning, at pensionsaftalen giver mulighed for overførsel eller udbetaling.
Grænsebeløbet gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, men først fra og med 2015. Indtil da kan selvstændige erhvervsdrivende således anvende reglen om at indskyde op til 30 % af overskuddet fra selvstændig virksomhed til rater og ophørende eller livsvarige livrenter set under ét.
30 %-reglen for selvstændige erhvervsdrivende fortsætter efter 2015 på den måde, at der kan indbetales 30 % af overskuddet på livsvarige livrenter. Herudover kan den selvstændige indskyde op til 100.000 kr. årligt på en rateordning/ophørende livrente.
Præmier til livsvarige livrenter i forsikringsselskaber og pensionskasser kan fortsat indbetales med fradragsret uden begrænsning.
Når der er oprettet pensionsordninger i ansættelsesforhold, som er omfattet af loftet, går bortseelsesretten for indbetalingerne til arbejdsgiverordningen forud for en privattegnet ordning, således at fradragsretten for den private ordning begrænses til forskellen mellem 100.000 kr. og indbetalingerne på arbejdsgiverordningen.
Med virkning fra den 20. marts 2009 kan der ikke efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41 overføres midler fra en livsvarig livrente til en ophørende livrente.
Reglerne om ophørspension for selvstændige opretholdes som hidtil.
Reglerne om fradragsfordeling ophæves for rateordninger og ophørende livrenter. Efter de gældende regler i pensionsbeskatningsloven fordeles fradragsretten for engangsindskud på pension over 10 år. Tilsvarende sker der en omberegning af fradraget, hvis indbetalingerne på en pensionsordning ophører, inden der er indbetalt på ordningen i 10 år. Reglerne om fradragsfordeling og omberegning ophæves således for de ordninger, der er omfattet af loftet på 100.000 kr., dvs. rateordninger og ophørende livrenter. Ændringerne betyder, at der i et givet år kan indbetales et engangsbeløb på indtil 100.000 kr. på en pensionsordning, hvor den hidtidige grænse for engangsindskud uden fradragsfordeling som følge af opfyldningsfradraget var 46.000 kr.
For livsvarige livrenter gælder fradragsfordelingsreglerne fortsat, og her er opfyldningsfradraget som hidtil 46.000 kr.
Med hensyn til tidligere indskud, der er under fradragsfordelingsordningen, kan fradragsfordelingsbeløb, der overstiger 100.000 kr., fortsat fradrages, forudsat en tilsvarende del af pensionsordningen overføres til en livsvarig livrente.
Alternativt kan beløbet udbetales uden afgift. Hvad angår pensionsordninger med 10-årig præmiebetalingsperiode, der endnu ikke er afsluttet, kan fremtidige indbetalinger, der overstiger 100.000 kr. grænsen, overføres til en livsvarig livrente.
Kapitalpension skal efter de gældende regler udbetales senest ved alder 70 år/opnået efterlønsalder. Udbetalingsfristen forlænges med 5 år. Udbetalingen kan fortsat ske på én gang eller ad flere gange. Der betales som hidtil en afgift på 40 % ved udbetaling (60 % ved udbetaling i utide).
Lovforslaget betyder desuden, at reglerne om, at kapitalpensionsindskud skal kunne rummes i den personlige indkomst, og at der ikke kan foretages indbetalinger på en kapitalpension, efter at udbetalingen er påbegyndt, ophæves. Der er fortsat et årligt loft for bidrag til kapitalpension på 46.000 kr.
Det bliver muligt at få udbetalt SP-opsparing i perioden 1. juni 2009 - 31. december 2009 mod en afgift på 35 % af de første 15.000 kr. og 50 % af resten. Hvis man vælger at hæve sin SP-opsparing, skal hele beløbet udbetales.
Alternativet er at lade opsparingen stå indtil pensionsalderen.
Regeringen overvejer en udligningsskat på private pensioner, som skal modvirke den fordel, der kan opstå ved, at pensioner hidtil har kunnet fradrages med en marginal skatteværdi på 59 %, men i fremtiden højst kan blive beskattet med 51,5 %. Der foreligger ikke udkast til lovforslag herom. I regeringens første udspil var skatten på 8 % af den del af pensionen, der overstiger 284.000 kr.
Der indføres fra 1. januar 2010 en multimediebeskatning på et skattepligtigt beløb på 5.000 kr. Beløbet er A-indkomst, og der skal betales AM-bidrag.
Ansatte, der får stillet computer inklusive sædvanligt tilbehør, telefon eller internet til rådighed for privat benyttelse, beskattes. Det skattepligtige beløb er på 5.000 kr., uanset om arbejdsgivers udgift til telefon m.v. er mindre eller større end 5.000 kr. En egenbetaling kan ikke reducere den skattepligtige værdi. Hvis begge ægtefæller i en husstand har en eller flere multimediegoder stillet til rådighed, beskattes hver især af 5.000 kr.
Beskatning med 50 % af udstyrets værdi ved bruttotræksordning afskaffes.
Den særlige hjemme-pc-ordning, hvor arbejdsgiver betaler 25 %, og de ansatte kan fradrage op til 3.500 kr. på selvangivelsen, ophører. Hvor der er indgået aftale om pc-ordning inden den 20. marts 2009, gælder multimedieskatten for dette gode dog først fra og med 2013.
Også selvstændige erhvervsdrivende berøres af de 5.000 kr. i multimediebeskatning vedrørende telefon, pc eller internet, jf. punkt 9.
Der indføres et miljøtillæg vedrørende beskatning af fri bil, således at den skattepligtige værdi af fri bil forhøjes med et beløb svarende til bilens ejerafgift. Ændringen skal gælde fra 1. januar 2010. Miljøtillægget nedsættes ikke til 75 % i det fjerde år, og det er det til enhver til gældende miljøtillæg, der skal anvendes.
Arbejdsgiver skal indberette værdien af skattepligtige personalegoder. Indberetningspligten indføres fra og med 2010. De nærmere regler kommer i en bekendtgørelse. Det anføres i bemærkningerne, at kun goder, som arbejdsgiveren uden større besvær vil kunne indberette værdien for, skal indberettes med den skattepligtige værdi. For andre goder kan der blive tale om indberetning i form af krydsmarkering.
Tillægget til befordringsfradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads til personer med indkomst under 248.700 kr. (2010) forhøjes fra 25 % til 64 %. Forhøjelsen indfases fra 2012 til 2019. Desuden sættes grænsen for den daglige befordring, der udløser fradrag med den høje sats, fra 100 km til 120 km fra 2012.
Den midlertidige ordning vedrørende forhøjet befordringsfradrag i udkantskommuner forlænges med 5 år fra 2013 til 2018.
Der indføres et loft over fradrag i henhold til rejsereglerne på 50.000 kr. pr. år med virkning fra 1. januar 2010. For lønmodtagere gælder begrænsningen på de 50.000 kr. både fradrag for de faktiske rejseudgifter og fradrag efter standardsatserne. Ændringen berører ikke arbejdsgivers adgang til at udbetale skattefri rejsegodtgørelse.
For selvstændigt erhvervsdrivende gælder loftet på de 50.000 kr. kun for fradrag efter standardsatserne. De faktiske rejseudgifter kan fortsat fradrages fuldt ud for selvstændigt erhvervsdrivende.
Den lavere fradragsværdi af standardfradraget for dagplejere kompenseres ved en forhøjelse af fradragsprocenten fra 2012. Standardfradraget forhøjes gradvist fra de nuværende 46 % af vederlaget til 60 % af vederlaget i 2019.
Oplysningspligt vedrørende modtager af private renter, børnebidrag m.v.
Der indføres pligt til at oplyse identiteten på modtageren af renter i private gældsforhold, underholdsbidrag og børnebidrag. Opfyldelse af oplysningspligten er en betingelse for skattemæssigt fradrag. De nærmere regler herom, herunder ikrafttræden, fastsættes af Skatteministeren.
De erhvervsdrivende er omfattet af de foreslåede ændringer for personskat, men derudover er der forhold, der særligt gælder for selvstændigt erhvervsdrivende.
Loftet over indbetalinger til rateforsikringer, ratepensioner og ophørende livrenter på 100.000 kr. gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende, men først fra og med 2015. Indtil da kan selvstændigt erhvervsdrivende således anvende reglen om at indskyde op til 30 % af overskuddet fra selvstændig virksomhed til rater og livsvarige/ophørende livrenter. Efter 2015 kan selvstændige fortsat indskyde op til 30 % af overskuddet på en livsvarig livrente og desuden anvende den sædvanlige 100.000 kr.-regel på rater eller ophørende livrenter.
Reglerne om ophørspension for selvstændige opretholdes.
Multimediebeskatning indføres også for erhvervsdrivende. Multimedier kan herefter indgå i virksomhedsordningen, og den private anvendelse sættes til 5.000 kr. Der er fuld fradragsret for udgiften. De tidligere regler om en mindsteværdi for private samtaler (1.840 kr.) samt værdiansættelse af privat brug efter et konkret skøn bortfalder.
For selvstændigt erhvervsdrivende gælder loftet på de 50.000 kr. for rejseudgifter, jf. punkt 8, kun for fradrag efter standardsatserne. De faktiske rejseudgifter kan fortsat fradrages fuldt ud for selvstændigt erhvervsdrivende.
Genvundne afskrivninger skal beskattes fuldt ud. Efter de gældende regler beskattes kun 90 %.
Genanbringelsesreglerne for fast ejendom skærpes hurtigst muligt. Gevinst ved salg af fast ejendom skal ikke længere kunne genanbringes i nogen form for fast ejendom, der udlejes/bortforpagtes. Endvidere kan der kun ske genanbringelse af avancer i udenlandske ejendomme beliggende på Færøerne, i Grønland eller en EU/EØS-stat og der findes en aftale om udveksling af oplysninger mellem de danske og udenlandske myndigheder.
Desuden lukkes en mulighed for, at ejere af fredede bygninger opnår dobbeltfradrag, når Ligningsrådets anvisning om forfald pr. år anvendes.
Gaver til almennyttige foreninger m.v. kan fra 2012 fratrækkes fuldt ud op til overgrænsen, som for 2010 er 14.500 kr. Efter de gældende regler kan kun gaver på mindst 500 kr. fratrækkes.
Reglerne for betaling af yderligere forskudsskat efter udløbet af indkomståret foreslås ændret med virkning for indkomståret 2009.
Der kan nu frem til 1. juli i året efter indkomståret indbetales ubegrænset restskat mod betaling af en dag-til-dag-rente. Tillægget for rentegodtgørelse ved overskydende skat og restskattetillægget vil fremover følge renteniveauet for de pågældende års dag-til-dag-renter dog med faste rentespænd indbygget.
Dag-til-dag-rente ved foreløbig indbetaling af restskat
Renten beregnes fra 1. januar i året efter indkomståret og frem til den dag, hvor restskatten indbetales. Begge dage medregnes i renteopgørelsen. På SKATs hjemmeside vil der blive etableret et regnemodul, hvor der indtastes restskat, og hvilken dato der betales. Herefter bliver renten beregnet.
Der regnes ikke med rentes rente. Den beregnede rente anses for at være indeholdt i det beløb, der indbetales.
Forudsat renteniveauet er som marts 2009, vil dag-til-dag-renten udgøre 5,4 % årligt for perioden 1. januar 2010 til 1. juli 2010. Renten udmeldes kort efter 15. december i året før renteberegningen påbegyndes.
Dag-til-dag-renten er ikke fradragsberettiget.
Godtgørelsessatsen gøres tilsvarende variabel, så størrelsen af tillæggene så vidt muligt følger udviklingen i markedsrenten. Med den nuværende markedsrente vil godtgørelsessatsen for overskydende skat være 1,4 %.
Der ydes ikke godtgørelse, hvis der kommer en overskydende skat som følge af indbetalt ekstra forskudsskat – også selv om der er betalt en løbende dag-til-dag-rente.
Godtgørelsessatsen gøres tilsvarende variabel, så størrelsen af tillæggende så vidt muligt følger udviklingen i markedsrenten. Med den nuværende markedsrente vil godtgørelsessatsen for restskat være 7,4 %.