Lovforslagene på momsområdet medfører, at momsfritagelserne for salg af fast ejendom, rejsebureauvirksomhed og ejendomsadministration ophæves, samtidig med, at der indføres en pålægsmoms på administration af egne ejendomme.
Desuden forhøjes en række punktafgifter og endelig indføres en ændret beskatning af primært varebiler.
Der eksisterer i dag en række særregler på momsområdet. Forskellige former for erhvervsaktivitet, som er fritaget for moms, medfører en konkurrencemæssig begunstigelse i forhold til beslægtede aktiviteter. Forslaget indeholder derfor en ophævelse af momsfritagelserne inden for salg af fast ejendom, ejendomsadministration og rejsebureauvirksomhed.
Med lovforslaget indføres momspligt på erhvervsmæssigt salg af fast ejendom i form af nye bygninger med tilhørende jord og byggegrunde. Anden levering af fast ejendom vil fortsat være momsfritaget.
Bestemmelsen træder i kraft 1. januar 2011.
I forbindelse med levering af byggegrunde fastsættes en overgangsordning. I det omfang en leverandør af en grund har haft udgifter til byggemodning, advokat, revisor m.v. inden lovens ikrafttrædelse og sælger denne med afgift efter lovens ikrafttrædelse, kan afgiften af fradragsberettigede byggemodningsudgifter m.v., der ikke tidligere er fradraget, godtgøres hos told- og skatteforvaltningen. Godtgørelse kan indrømmes i forbindelse med salg, der sker senest 5 år efter lovens ikrafttrædelse. Anmodningen om godtgørelse skal indsendes samtidig med angivelsen af afgift vedrørende salget. En anmodning om godtgørelse skal kunne dokumenteres ved bilag.
Der er ikke foreslået en overgangsordning for nye ejendomme, idet loven efter bemærkningerne kun har virkning for nye ejendomme, hvor byggeriet eller til-/ombyggeriet påbegyndes efter lovens ikrafttrædelse.
Med lovudkastet vælger Danmark at indføre momspligt på transaktioner udført af rejsebureauer, der handler i eget navn over for den rejsende og til rejsens gennemførelse anvender indkøb fra andre virksomheder, dvs. såkaldte pakkerejser inden for EU. Momspligten omfatter også virksomheder, som arrangerer turistrejser inden for EU.
Momsen beregnes på grundlag rejsebureauets fortjenstmargen, som er forskellen mellem rejsens pris uden moms og bureauets faktiske omkostninger til andre virksomheder, når disse indkøb direkte kommer den rejsende til gode. Rejsebureauet får momsfradrag for generalomkostninger. Momsregistrerede virksomheder får mulighed for momsfradrag ved køb af rejsebureauydelser fra et dansk rejsebureau.
Ved rejser uden for EU's momsområde skal der ikke betales moms. Rejsebureauet har momsfradrag generelle omkostninger.
Lønsumsafgiftspligten ophører for rejsebureauer.
Momsfritagelsen for turistkontorers oplysnings- og informationspligt ophæves. Samtidig ophæves lønsumsafgiftspligten.
Momspligten indføres fra 1. januar 2011. Samtidig ophæves pligten til at betale lønsumsafgift.
Efter forslaget ophæves momsfritagelsen for ejendomsadministration og samtidig indføres momspligt for udlejere og foreninger, der selv ønsker af forestå administratione af egen fast ejendom.
Pålægsmomsen indføres for at forhindre konkurrenceforvridning mellem på den ene side eksterne administrationsselskaber, der opkræver et vederlag for administrationen, og på den anden side udlejere, ejerlejligheds- eller andelsboligforeninger, som ønsker selv at forestå administrationen af egne ejendomme.
Momspligten kommer også til at omfatte viceværtydelser udført af en boligorganisations egne medarbejdere i tilknytning til boligorganisationens ejendomme samt for viceværter ansat af en ejerlejligheds- eller andelsboligforening til at servicere boligerne i den pågældende ejendom.
Samtidig med indførelse af momspligten ophæves lønsumsafgiftspligten.
Momspligten indføres med virkning fra 1. januar 2011.
Den finansielle sektor er fritaget for moms, men betaler til gengæld lønsumsafgift. Efter forslaget lægges op til en forhøjelse af lønsumsafgiften i den finansielle sektor.
Konkret foreslås en udvidelse af lønsumsafgiftsgrundlaget, således at afgiften fremover bliver 9,13 % af virksomhedens lønsum, med tillæg af 1,25 % af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for selskabsskattepligtig indkomst.
Overskuddet opgøres som positiv skattepligtig indkomst inden fradrag af lønsumsafgiften. Endvidere opgøres overskuddet inden eventuel sambeskatning med andre selskaber efter selskabsskattelovens §§ 31 og 31 A. Det indebærer, at over- eller underskud, der hidrører fra virksomhed i udlandet, ikke medregnes i overskuddet.
Der kun betales tillæg med 1,25 % af overskuddet i de år, der er overskud. I det omfang en virksomhed ikke har overskud, men underskud (negativ skattepligtig indkomst), kan afgiftsgrundlaget ikke blive negativt, idet underskud ikke indgår i beregningsgrundlaget. Virksomhederne skal altså, selv om de har underskud, jf. opgørelsen af deres selskabsskattepligtige indkomst, fortsat betale lønsumsafgift af selve lønsummen som hidtil.
For virksomheder, der ikke er skattepligtige efter selskabsskatteloven, sker forhøjelsen i stedet ved en satsstigning på 1,37 procentpoint, således at den nye sats bliver 10.5 %.
Initiativet træder i kraft 1. januar 2013.
Lovforslaget lægger op til en 50 % forøgelse af samtlige satser i spildevandsafgiftsloven med virkning fra 1. januar 2011. Det betyder, at satserne for kvælstof sættes op med 10 kr. til 30 kr./kg, for fosfor sættes afgiftssatsen op med 65 kr. til 165 kr./kg, og for organiskmateriale hæves afgiftssatsen med 6,5 kr./kg til 16,5 kr./kg. Dette må være en fejl, da afgiften i dag er 11 kr./kg, hvorfor afgiften bliver hævet med 5,5 kr. Desuden hæves standardsatserne pr. m3 med 50 %.
Nogle typer af virksomheder, som arbejder indenfor forarbejdning af fisk, fremstilling af cellulose, rør- og sukkerroer, organiske pigmenter, pektinstoffer, pektinater, pektater m.v. og vitaminer, har nogle lempeligere forhold. De har en lempelse på mellem 70 og 80 % af afgiftsbetalingen, der overstiger 20.000 kr. Lempelsesmuligheden fastholdes, men bundgrænses øges med 50 %, således at der først kan opnås lempelse efter en afgiftsbetaling ud over de 30.000 kr.
Lovforslaget forslår en forøgelse af afgiften af CFC og andre industrielle drivhusgasser sættes op til 150 kr/tCO2-ækvivalenter med virkning fra 1. januar 2011. Det svarer til en forøgelse af afgiften på 50 %. Der er dog indsat en øvre grænse på 400 kr./kg, da afgiften vil kunne være op til 30 gange produktets pris såfremt afgiften på de 150 kr./tCO2-ækvivalenter blev fastholdt. Afgiften fastsættes efter den enkelte drivhusgas' GWP-værdi (Global Warming Potential). Lovforslaget gennemfører desuden FN's klimapanels seneste ændringer i enkelte drivhusgassers GWP-værdi, hvilket betyder, at afgifterne samlet stiger mere end 50 %.
Afgiften på chokolade- og sukkervarer forhøjes med 25 %. Det betyder, at chokoladeafgiften forhøjes til 17,75 kr. pr. kg. Dækningsafgiften og råstofafgiften (nødder mv.) forhøjes også med 25 %.
Afgiften på konsumis forhøjes med 25 %. Det betyder, at konsumisafgiften forhøjes til 4,25 kr. pr. liter.
Afgiften på sodavand (mineralvand, limonade m.v) omlægges, så sukkerholdige sodavand får en afgiftsstigning, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes. De nye afgiftssatser bliver: 115 øre pr. liter for varer med et sukkerindhold på over 0,5 gram sukker pr. 100 ml og 57 øre pr. liter for varer med et sukkerindhold på højst 0,5 gram sukker pr. 100 ml.
Afgiften på cigaretter forhøjes med gennemsnitlig 3 kr. pr. 20 stk., inkl. moms. Dette sker ved en ændring af sammensætning af styk- og værdiafgiften. Cigaretafgiften bliver herefter 62,98 øre pr. stk. + 20,8 % af detailprisen.
Afgiften på røgtobak forhøjes med 120 kr. pr. kg. Det betyder, at afgiften på røgtobak bliver 552,50 kr. pr. kg for pladetobak (pibetobak) og 572,50 kr. pr. kg for fintskåren tobak (til hjemmerulning af cigaretter).
Afgiften på emballage til vin og spiritus nedsættes med 50 %. Det betyder, afgiften på en flaske med et indhold på 70 cl. nedsættes til 80 øre pr. flaske.
Det foreslås, at ændringerne træde i kraft 1. januar 2010.
Virksomheder, der på ikrafttrædelsestidspunktet har et lager af påfyldte og nye ubrugte (tomme) emballager til vin og spiritus, kan på basis af en lageropgørelse få afgiftsdifference godtgjort, hvis denne overstiger 500 kr. Der er ikke forslået nogen godtgørelse for lager af sukkerfrie sodavand.
Forslaget om den aftalte afgift (25 kr. pr. kg) på mættet fedt i mejeriprodukter (undtagen mælk) og olier vil først bliver fremsat i næste folketingssamling (2009/10).
På transportområdet indføres der en række initiativer, som skal sikre en grøn transportprofil.
Vægt- og ejerafgiften på dieselbiler uden partikelfiltre øges med henblik på at fjerne insitamentet til at beholde og anskaffe en dieselbil uden partikelfilter. Tillægget er fastsat til 1000 kr. årligt.
Tillægget omfatter dieseldrevne personbiler, der er indrettet til befordring af højst 9 personer, føreren medregnet, og dieseldrevne varebiler med en tilladt totalvægt på ikke over 3.500 kg., der er erhvervet som nye den 18. marts 2009 eller senere.
Afgiftsændringen indføres med virkning fra 1. januar 2010.
Vægtafgiften for nye varebiler (erhvervet efter den 18. marts 2009) erstattes med en ejerafgift svarende til den, der gælder for personbiler. Loven træder i kraft fra 1. januar 2010. I perioden indtil lovens ikrafttrædelse vil beskatningen af nye varebiler derfor fortsat ske efter de hidtidige regler i vægtafgiftsloven.
Varebiler erhvervet før 18. marts 2009 berøres derimod ikke af ændringerne og beskattes også fremover efter reglerne i vægtafgiftsloven.
Registreringsafgiften for hyrevogne omlægges, så tilskyndelsen til at anskaffe miljørigtige vogne øges.
Registreringsafgiften for hyrevogne forhøjes fra 20 % til 70 %, men samtidig forhøjes bundgrænsen for registreringsafgiften fra 12.100 kr. til 230.000 kr. Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.