Weekendens skatteaftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti 

Søndag indgik regeringen således en aftale med Dansk Folkeparti, der på en del punkter følger det udspil, som tidligere er offentliggjort, men på en hel del andre punkter byder på væsentlige ændringer. Vi har fået oplyst, at det endelige lovforslag, der skal gennemføre aftalen, først bliver offentliggjort omkring april måned. Indtil da findes aftalen kun som offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside, og den giver kun et overordnet indblik i de kommende regler. På det grundlag følger vi neden for vores tidligere SkatteNyt 2009-12 op med en gennemgang af punkter, der nu er lagt fast i den indgåede skatteaftale, og en kommentarer om, hvad der er nu er ændret eller uændret m.v.

Det endelig lovforslag vil ifølge vores oplysninger først blive offentliggjort omkring april måned, så indtil da er det uvist, hvordan de nye regler skal implementeres teknisk.

Personskat

Lempelser:

• Mellemskatten på 6 % afskaffes fra og med 2010.
  
• Topskatten er uændret 15 %.
  
• Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr. i 2010 og yderligere 18.400 kr. i 2011. Ud fra 2009-tal giver det en topskattegrænse i 2011 (efter AM-bidrag) på 401.600 kr. svarende til en månedlig bruttoløn på ca. 36.400 kr. 
  Bundskatten nedsættes med 1,5 % og er fra 1. januar 2010 herefter 3,76 %. Bundskatten var i regeringens udspil kun nedsat med 0,5 %, hvorimod topskatten var nedsat med 1,5 %. Nedsættelserne har således byttet plads, men den marginale nedsættelsesvirkning er den samme, men der er nu også en nedsættelse til personer, der ikke betaler topskat.
  
• Over perioden 2012-19 omdannes sundhedsbidraget på 8 % til bundskat, idet der overflyttes 1 procentenhed om året. Bundskatten er fra og med 2019 herefter 11,76 %.
  
• Skatteloftet nedsættes fra 59 % til 51,5 % med virkning fra 1. januar 2010. AM-bidrag og kirkeskat indgår ikke i skatteloftet. Skatteloftet betyder, at den højeste skatteprocent bliver lidt over 56 % inklusive AM-bidrag og en gennemsnitlig kirkeskat.
  
• Skattesatsen uden topskat bliver godt 42 %. For personer, der hidtil har betalt både mellem- og topskat, og som efter de nye regler ikke skal betale topskat, sker der en nedsættelse på 22,5 % af skatten på den sidst tjente krone. Det vil i 2011 være tilfældet for indkomster i intervallet ca. 31.500 kr. om måneden til ca. 36.400 kr. om måneden.
  
• Beskæftigelsesfradraget sættes op fra 4,25 % til 5,60 %. Forhøjelsen neutraliserer den forringede fradragsværdi som følge af, at ligningsmæssige fradrag fra og med 2019 kun har ca. 25,5 % fradragsværdi. I regeringens udspil var der en forhøjelse til 7 %, dog højst 22.700 kr. Forhøjelsen sker gradvist frem til 2019.
  
• Regeringen spillede ud med en forhøjelse af personfradraget på 1.000 kr. Denne forhøjelse bliver ikke til noget, hvorefter personfradraget i 2010 fortsat er 42.900 kr., dvs. som i 2009. 
  
• Den grønne check er i forliget forhøjet fra 700 kr. til alle, der er fyldt 18 år, til 1.300 kr., hvortil kommer 300 kr. for hvert barn, dog højst for 2 børn. Den grønne check gøres dog indkomstafhængig, således at checken reduceres med 7,5 % af indkomst over 360.000 kr., dvs. en meget hurtig aftrapning. Den indkomst, der måles efter, er den indkomst, som indgår i grundlaget for topskat, det vil sige f.eks. løn og positiv kapitalindkomst over 40.000 kr. (80.000 for ægtefæller).
  
• Positiv nettokapitalindkomst beskattes med indtil 51,5 % plus kirkeskat. Der indføres et bundfradrag på 40.000 kr. vedrørende positiv nettokapitalindkomst. Hvis den positive kapitalindkomst er f.eks. 50.000 kr., skal derfor kun 10.000 kr. medregnes i grundlaget for topskat. Skatten for positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget bliver herefter lidt over 38 % inklusive en gennemsnitlig kirkeskat. Bundgrænsen for ægtefæller er 80.000 kr.
  
• Aktieindkomst op til 48.300 kr. beskattes med 27 % med virkning fra 1. januar 2012. For aktieindkomst herover er skattesatsen 42 % med virkning fra 1. januar 2010. 
  
• Kapitalpension skal efter de gældende regler udbetales senest ved alderen 70 år. Udbetalingsfristen forlænges med 5 år.
  
• Gaver til almennyttige foreninger m.v. kan fratrækkes fuldt ud op til overgrænsen, som for 2009 er 14.500 kr. Efter de gældende regler kan kun gaver på mindst 500 kr. fratrækkes.
  
• Tillægget til befordringsfradraget for befordring mellem hjem og arbejdsplads til personer med indkomst under 248.700 kr. forhøjes fra 25 % til 64 %. Desuden sættes grænsen for den daglige befordring, der udløser fradrag med den høje sats fra 100 km til 120 km fra 2012.

Skærpelser:

• Skatteværdien af nettorentefradrag, der overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller), nedsættes gradvist fra 2012 til 2019 med 8 %-enheder. Ændringen sker ved, at sundhedsbidraget på 8 %, hvor renteudgifter nedsætter grundlaget, gradvist ændres til bundskat, hvor renteudgifter ikke kan fratrækkes i skattegrundlaget. Skatteværdien bliver herefter 25,5 %.
  
• Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradrag, nedsættes tilsvarende over perioden 2012-19. Skatteværdien bliver herefter 25,5 %.
  
• Nedsættelsen af skatteværdien af renteudgifter og ligningsmæssige fradrag modificeres ved, at der indføres en kompensationsordning , der har virkning for personer, der har store renteudgifter eller store ligningsmæssige fradrag set i forhold til indkomsten. Hvis tabet som følge af den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved nedsættelse af indkomstskatten, beregnes hvert år en kompensation, der udligner nettotabet. Der indføres et årligt loft over indbetalinger til ratepensioner på 100.000 kr. Her har forliget medført en markant skærpelse set i forhold til regeringens udspil, hvor der var en årlig grænse på 250.000 kr.
• Grænsebeløbet gælder også for selvstændigt erhvervsdrivende. Efter de gældende regler er der ingen overgrænse for indbetalinger på ratepension. Præmier til livrenter kan indbetales med fradragsret ud over grænsen på 100.000 kr.
  
• Der indføres en ekstra skat (udligningsskat) på private pensioner over en vist beløb. I regeringens udspil var skatten på 8 % af den del af pensionen, der overstiger 284.000 kr. Efter forliget skal der i foråret 2009 udarbejdes en konkret model for udligningsskatten.
  
• Reglerne om medarbejderobligationer ophæves med virkning fra 1. januar 2010.
  
• Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 H begrænses til 10 % af lønnen med virkning fra 1. januar 2010. Efter
• Skattekommissionens forslag skulle reglerne om medarbejderaktier i både ligningslovens § 7 A og § 7 H helt ophæves. Regeringens udspil er således mere moderat og indebærer fortsat mulighed for, at medarbejdere kan modtage aktier i arbejdsgiverens selskab på lempelige vilkår, men værdien af de aktier, der kan modtages, begrænses generelt til 10 % af årslønnen.
  
• En multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon m.v. med et skattepligtigt beløb på 5.000 kr. Det skattepligtige beløb er på 5.000 kr., uanset om arbejdsgivers udgift til telefon m.v. er mindre end 5.000 kr.
• Multimedieskatten indføres fra 1. januar 2010.
  
• Der indføres et miljøtillæg vedrørende beskatning af fri bil, således at det skattepligtige beløb forhøjes med et beløb svarende til bilens ejerafgift.
  
• Der indføres et loft over fradrag i henhold til rejsereglerne på 50.000 kr. pr. år med virkning fra 1. januar 2010.
  
• Genvundne afskrivninger beskattes fuldt ud. Efter de gældende regler beskattes kun 90 %.
  
• Genanbringelsesreglerne for fast ejendom skærpes hurtigst muligt.
  

Nogle af Skattekommissionen forslag er ikke med i forliget, herunder:

• Skattefrie sundhedsforsikringer opretholdes.
  
• Der kommer øjensynlig ikke AM-bidrag på alle personalegoder.
  
• Afgift på sumudbetalinger fra ratepensioner til arvinger forhøjes ikke fra 40 % til 50 %.
  
• Der indføres ikke AM-bidrag på DIS-indkomst.
  

Andre tiltag:

• Det bliver muligt at hæve sin SP-opsparing i perioden 1. juni 2009 - 31. december 2009 mod en afgift på 35 % af de første 15.000 kr. og 50 % af resten. Alternativet er at lade opsparingen stå indtil pensionering, hvorefter SP-pensionen indkomstbeskattes, evt. med tillæg af en udligningsskat, jf. ovenfor.
  
• Der indføres indberetningspligt for køb af aktier. Efter de gældende regler indberettes kun salg. 
  
• Arbejdsgiver skal indberette samtlige skattepligtige personalegoder.
  
• Muligheden for at indbetale restskat på indtil 40.000 kr. inden 1. juli ophæves.

Erhvervsbeskatningsområdet

Der er i forhold til regeringens udspil den 24. februar 2009 en vigtig ændring vedrørende udbytte og aktieavancer på datterselskabsaktier, som nu foreslås gjort skattefrie uanset ejertid. Som noget nyt angiver aftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti af 1. marts 2009 også, hvornår de forslåede ændringer skal have virkning. Endelig er der en række nye forslag til at effektivisere skattekontrollen og mindske skatteplanlægning.

Ifølge vores oplysninger vil lovforslaget, der skal gennemføre aftalen, først blive offentliggjort i april, så indtil da er det uvist, hvordan de foreslåede ændringer teknisk gennemføres. Endnu har vi derfor kun konturerne af de kommende regler, som vi gennemgår nedenfor i oversigtsform.

Udbytte- og aktieavancer: Der foretages stadig en sondring mellem datterselskabsaktier (10 % eller derover) og porteføljeaktier (under 10 %).

• Udbytter og aktieavancer på datterselskabsaktier skal være skattefri for selskaber og fonde uanset ejertid. Den eksisterende frist på 3 år blev af Kommissionen foreslået nedsat til 1 år, og nu tager regeringen og Dansk Folkeparti altså skridte fuldt ud og simpelthen fjerner skattepligten. Der angives et nyt begreb – "koncernselskabsaktier" – som ikke defineres i skatteaftalen. Det kan muligvis betyde, at udbytte og aktieavancer på aktier, som et enkelte selskab i en koncern modtager, er skattefri, selv om det enkelte selskab ejer mindre end 10 % af kapitalen, når blot de øvrige koncernselskaber ejer den yderligere andel af kapitalen, der skal til for, at aktierne er "datterselskabsaktier". 
  
• Aktieavancer på porteføljeaktier forslås stadig gjort skattepligtige for selskaber og fonde uanset ejertid, og udbytte på sådanne aktier skal være 100 % skattepligtigt i stedet for som nu, hvor kun 66 % af udbyttet er skattepligtigt. Det foreslås også stadig, at aktieavancebeskatningen skal ske efter et lagerbeskatningsprincip. Som noget nyt nævnes det, at lagerbeskatningen skal omfatte selskabers og fondes "porteføljeaktier og obligationer ". Heri kan ligge, at der også for obligationer indføres "tvungen" lagerbeskatning af fortjeneste og tab (i dag sker beskatning som udgangspunkt efter et realisationsprincip).
  
• Ifølge skatteaftalen skal disse forslag træde i kraft for indkomståret 2010.
  

• Ligningslovens § 8 J: Fradrag for omkostninger til advokat og revisor ved etablering og udvidelse af virksomhed skal falde bort med ikrafttrædelse for indkomståret 2010. Ophævelsen af ligningslovens § 8 J sker med henvisning til, at fradrag for etableringsudgifter strider mod de skattemæssige principper, og at ligningslovens § 8 J er konkurrenceforvridende i forhold til andre rådgivningsbrancher, der leverer tilsvarende ydelser.
  
• Ligningslovens § 8 I: Det er kort nævnt, at fradrag for markedsundersøgelser også skal falde væk. Den anførte begrundelse for bortfaldet passer dog kun på ligningslovens § 8 J-fradrag, så det er (også her) usikkert, hvad der skal ske.
  
• Renteloftet – Udenlandske aktier: Den eksisterende regel om, at 20 % af anskaffelsessummen for aktier i udenlandske direkte ejede datterselskaber kan medregnes og dermed medvirke til at øge størrelsen af de renteudgifter, der kan fradrages i den danske indkomst inden for renteloftet, foreslås ifølge aftalen ophævet.
• Ophævelsen skal ske ved en udfasning af fradragsretten for renter ved køb af udenlandske selskaber over en 8-årig periode i årene 2010-17.
  
• Genvundne afskrivninger: Det fastholdes, at personer fremover skal beskattes 100 % af genvundne afskrivninger på fast ejendom og ikke som nu med kun 90 %. Den øgede beskatning skal træde i kraft for indkomståret 2010.
  
• Genanbringelsesregler – Fast ejendom: I tråd med Kommissionens forslag skal genanbringelsesreglerne for fast ejendom ifølge skatteaftalen strammes ved, at der ikke kan ske genanbringelse i udlejet fast landsbrugsejendom.
• Ligeledes skal genanbringelse fremover alene kunne ske inden for EU og EØS. Ændringen skal træde i kraft hurtigst muligt.
  
• Tonnageskatten: Hvor der tidligere er forslået en årlig procentregulering af tonnageskattesatserne, skal der ifølge skatteaftalen kun ske én forhøjelse af satsen med 15 % ("éngangsforhøjelse"). Forhøjelsen skal træde i kraft i 2010.
  
• Omkostningsgodtgørelse: Det tidligere forslag om, at selskaber skulle udelukkes fra at modtage omkostningsgodtgørelse, synes blødt noget op. Ifølge skatteaftalen er det kun "i visse" skatte- og afgiftssager, at retten til omkostningsgodtgørelse skal falde væk, mod at selskaberne i stedet kan fradrage udgifterne til klagesagen i deres skattepligtige indkomst. For "visse" sager vil selskaber således opleve, at 100 kr. brugt på førelse af en skattesag, der nu altid refunderes med 50 kr. og måske med 100 %, hvis selskabet får overvejende ret, fremover kun kan fradrages, hvilket svarer til en skatteværdi på 25 %. Det er et ikke uvæsentligt fald, som i skatteaftalen begrundes med, at den nuværende godtgørelse belaster klagesystemet unødigt, og at der vil opnås administrative fordele ved at afskaffe omkostningsgodtgørelsen. Ændringen skal træde i kraft 1. januar 2010.
  
• Erhvervsstøtteordninger: Ifølge skatteaftalen skal en række støtteordninger fastholdes i nominel værdi i perioden 2010-15, hvorved der opnås 160 mio. kr. til brug for finansiering af Forårspakken.
  I afsnittet om "Enkel og effektiv kontrol samt mindre skatteplanlægning" følger det, at afdrag på fordringer på nødlidende selskaber, hvor fordringen er anskaffet i forbindelse med erhvervelsen af aktierne, ikke længere skal behandles som udbytte, når der sker afdrag på fordringer ejet af et koncernforbundet selskab.
  
• Samme steds følger det, at der med henblik på, at SKAT automatisk skal kunne beregne skattepligtige aktiegevinster, indføres indberetningspligt vedrørende køb af investeringsforeningsbeviser og børsnoterede aktier, ligesom der gennemføres mindre justeringer af indberetningsreglerne vedrørende salg og beholdninger.

Moms- og afgifter

Momsfritagelser:

Der eksisterer i dag en række særregler på momsområdet. Forskellige former for erhvervsaktivitet, som er fritaget for moms, medfører en konkurrencemæssig begunstigelse i forhold til beslægtede aktiviteter.

Parterne er derfor enige om pr. 1. januar 2011 at ophæve momsfritagelsen for følgende erhvervsaktiviteter:

• Levering af fast ejendom
  
• Rejsebureauer
  
• Ejendomsadministration
  

Øget lønsumsafgift for selskaber i den finansielle sektor:

Den finansielle sektor er fritaget for moms, men betaler til gengæld lønsumsafgift. Parterne er enige om at udvide grundlaget for betaling af lønsumsafgift for den finansielle sektor med virksomhedens over-/underskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst. Lønsumsafgiften for virksomheder i den finansielle sektor, som er selskabsskattepligtige, vil herefter skulle beregnes som i alt 9,13 % af lønsummen plus 1,25 % af virksomhedens overskud opgjort efter reglerne for skattepligtig indkomst.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2013.

Afskaffelse af omkostningsgodtgørelse for selskabers omkostninger ved skattesager:

Parterne er enige om, at omkostningsgodtgørelse for selskaber i visse skatte- og afgiftssager afskaffes. Samtidig gøres udgifterne fradragsberettigede. Den nuværende godtgørelse belaster klagesystemet unødigt. En afskaffelse vil medføre betydelige administrative fordele.

Initiativet træder i kraft 1. januar 2010.

Renter på efterangivelser på momsområdet:

Efter gældende regler beregnes ikke renter af momsbeløb, der efterangives. Fremover tilskrives renter med 1 % pr. påbegyndt måned.

Klima og miljø:

Regeringens forlig med Dansk Folkeparti har stor betydning for beskatningen af klima og miljø:

• En forhøjelse af afgifterne på el og varme for husholdningerne samlet med ca. 15 % (17 kr. pr. GJ).
  
• Indførelse af energiafgifter for erhvervene, hvor regeringen foreslår, at energiafgiften på brændsler bliver 15 kr. pr. GJ, mens elafgiften øges med 17 kr. pr. GJ (6 øre pr. kWh). Dette svarer til, at den nuværende 100 % afgiftsgodtgørelse bliver reduceret til ca. 75 % afgiftsgodtgørelse.
  
• Der gives afgiftslempelser af en ukendt størrelse til mineralogiske processer, kemisk reduktion, elektrolyse, metallurgiske processer m.v.
  
• Fortsættelse af indekseringen af energiafgifterne efter 2015.
  
• En løbende aftrapning af CO2-afgiftsbundfradraget, der tildeles energiintensiv produktion uden for CO2-kvotesektoren, jf. gennemførelsen af afgiftsrationaliseringen som endnu ikke er trådt i kraft:
  Der er tale om en aftrapning af bundfradraget i perioden 2013-27 svarende til aftrapningen i gratistildelingen af CO2-kvoter, sådan at der sker en ligestilling af energiintensiv produktion inden for og uden for CO2-kvotesektoren.
  
• Ligestilling af afgiftsreglerne mellem centrale og decentrale kraftvarmeværker.
  
• Indførelse af afgifter på energi til aircondition på samme niveau som energi til rumvarme og varmt vand.
  
• Alle husholdninger, ikke-momsregistrerede og liberale erhverv skal betale afgift af belysning. Endvidere præciseres afgiftsreglerne, så der betales afgift af el til opvarmning i transformerstationer.
  
• Der indføres en afgift på de øvrige klimagasser svarende til CO2-afgiften på 150 kr/tCO2-ækvivalenter ved energianvendelse. Ligesom CFC og andre industrielle drivhusgassers afgift sættes de op til 150 kr/tCO2-ækvivalenter.
  
• Smøreolie pålægges en afgift på godt 60 kr. pr. GJ.
  
• En forøgelse af spildevandsafgiften med 50 % pr. 1. januar 2011.
  

Transport:

På transportområdet indføres der en række initiativer, som skal sikre en grøn transportprofil.

• Lastbiler pålægges en grøn kørselsafgift fra 2011 svarende til et statsligt provenu på 500 mio. kr. årligt.
  
• Forøgelse af vægt og ejerafgift på dieselbiler uden partikelfiltre med 1.000 kr. årligt.
  
• Grønt miljøtillæg for firmabiler svarende til bilens ejerafgift (beregnet ud fra antal km kørsel pr. liter benzin/diesel) tillægges bilens beskatningsgrundlag. Typisk omkring 3.000 kr. årligt i tillæg.
  
• Ejerafgift på varebiler gøres afhængig af bilens brændstoføkonomi. Forhøjelsen af tillægget indfases over to år fra 2010.
  
• Omlægning af registreringsafgift for hyrevogne skal sikre anskaffelse af miljørigtige hyrevogne.
• Registreringsafgiften stiger fra 20 % til 70 % samtidig med, at bundgrænsen for registreringsafgift øges fra 12.100 kr. til 230.000 kr.