SkatteNyt 2009-12 - Så kom forårspakken 

En del af Skattekommissionens forslag er blevet ændret eller er ikke medtaget i "Forårspakken", og der er også enkelte nyheder. Alt i alt ser regeringens "Forårspakke" dog ud til at lægge sig tæt op af Skattekommissionens rapport.

Det offentliggjorte materiale om "Forårspakken" angiver endnu kun rammerne for det kommende lovforslag, og det er derfor indtil videre kun muligt at informere overordnet om de nye regler. Når lovforslaget kommer, kan der således vise sig ændringer i forhold til Skattekommissionens forslag, som det ikke er muligt at afdække nu, ligesom det også først er i lovforslaget, at det er muligt at få indblik i de valgte tekniske løsninger, der er af stor betydning for, hvad de endelige konsekvenser af "Forårspakken" bliver.

Personskat

Lempelser:

• Mellemskatten på 6 % afskaffes.
  
• Grænsen for topskat sættes op med 36.000 kr.
  
• Topskatten nedsættes fra 15 % til 13,5 %.
  
• Bundskatten nedsættes med 0,5 % og lægges over en periode sammen med sundhedsbidraget på 8 % til en ny bundskat på 12,76 %. I Skattekommissionens forslag var bundskattet nedsat med 1,5 %.
  
• Skatteloftet nedsættes til 51 % med virkning fra 2011. I 2010 er loftet 51,5 %. AM-bidrag og kirkeskat indgår ikke i skatteloftet. Skatteloftet betyder, at den højeste skatteprocent bliver ca. 55,7 % inklusive AM-bidrag og en gennemsnitlig kirkeskat. Skatteloftet i Skattekommissionens forslag var 50 %.
  
• Beskæftigelsesfradraget sættes op fra 4,25 % til 7 %, dog højst 22.300 kr. Forhøjelsen sker gradvist frem til 2019.
  
• Personfradraget forhøjes med 1.000 kr.
  
• "Grøn check" på 700 kr. til alle, der er fyldt 18 år.
  
• Positiv nettokapitalindkomst beskattes med indtil 51 % plus kirkeskat. Der indføres et bundfradrag på 40.000 kr. vedrørende positiv nettokapitalindkomst. Hvis den positive kapitalindkomst er f.eks. 50.000 kr., skal derfor kun 10.000 kr. medregnes i grundlaget for topskat. Skatten for positiv nettokapitalindkomst under bundfradraget bliver herefter ca. 38,4 % inklusive en gennemsnitlig kirkeskat. Bundgrænsen for ægtefæller er 80.000 kr.
  
• Aktieindkomst op til 48.300 kr. beskattes med 25 %. For aktieindkomst herover er skattesatsen 40 %.
  

Skærpelser:

• Skatteværdien af nettorentefradrag, der overstiger 50.000 kr. (100.000 kr. for ægtefæller), nedsættes gradvist fra 2012 til 2019 med 8 %-enheder. Ændringen sker ved, at sundhedsbidraget på 8 %, hvor renteudgifter nedsætter grundlaget, gradvist ændres til bundskat, hvor renteudgifter ikke kan fratrækkes i skattegrundlaget.
  
• Skatteværdien af ligningsmæssige fradrag, f.eks. befordringsfradrag, nedsættes tilsvarende over perioden 2012-19.
  
• Nedsættelsen af skatteværdien af renteudgifter og ligningsmæssige fradrag modificeres ved, at der indføres en kompensationsordning, der har virkning for personer, der har store renteudgifter eller store ligningsmæssige fradrag set i forhold til indkomsten. Hvis tabet som følge af den lavere værdi af rentefradraget og ligningsmæssige fradrag er større end gevinsten ved nedsættelse af indkomstskatten, beregnes hvert år en kompensation, der udligner nettotabet. Der indføres et årligt loft over indbetalinger til ratepensioner på 250.000 kr.
  
• Der indføres en udligningsskat, der betyder, at årlige udbetalinger fra private pensioner over 284.000 kr. beskattes med 8 % ekstra ud over den skat, der kan beregnes efter de almindelige skattesatser. Udligningsskatten afvikles gradvist og ophører i 2043.
  
• Reglerne om medarbejderobligationer ophæves.
  
• Medarbejderaktier efter ligningslovens § 7 H begrænses til 10 % af lønnen. Efter Skattekommissionens forslag skulle reglerne om medarbejderaktier i både ligningslovens § 7 A og § 7 H helt ophæves. Regeringens udspil er således mere moderat og indebærer fortsat mulighed for, at medarbejdere kan modtage aktier i arbejdsgiverens selskab på lempelige vilkår, men værdien af de aktier, der kan modtages, begrænses generelt til 10 % af årslønnen.
  
• En multimediebeskatning på arbejdsgiverbetalt bredbånd, fri telefon m.v. med et skattepligtigt beløb på 5.000 kr.
  

Nogle af Skattekommissionen forslag er ikke med i regeringens udspil, herunder:

• Skattefrie sundhedsforsikringer opretholdes.
  
• Der kommer ikke AM-bidrag og indberetningspligt på alle personalegoder.
  
• Afgift på sumudbetalinger fra ratepensioner til arvinger forhøjes ikke fra 40 % til 50 %.
  
• Der indføres ikke AM-bidrag på DIS-indkomst.

Erhvervsbeskatningsområdet

De bebudede skattelettelser skal finansieres, og i regeringens udspil er det – meget i tråd med skattekommissionens forslag – erhvervslivet, der især skal bidrage. "Forårspakken" er endnu kun offentliggjort i en meget overordnet beskrivelse. Det er derfor usikkert, om regeringen fuldt ud følger Skattekommissionens forslag, ligesom det er uvist, hvordan implementeringen skal ske. Det sidste er af særlig interesse, da overgangsregler har stor betydning for, hvordan de endelige skattemæssige konsekvenser tager sig ud. Som et eksempel kan nævnes, at det vil have stor betydning, hvordan selskaber kan forholde sig til realiserede og urealiserede tab på porteføljeaktier, når beskatningen heraf ændres fra et realisationsprincip til et lagerprincip. Se vores tidligere SkatteNyt om disse problemstillinger – SkatteNyt 2009-10 .

På erhvervsbeskatningsområdet ser der ikke ud til at være helt nye forslag på vej med "Forårspakken". Regeringen holder sig således langt hen af vejen til Skattekommissionens forslag, dog sådan at enkelte af Skattekommissionens forslag ser ud til at være faldet væk.

Forskelle mellem "Forårspakken" og Skattekommissionens udspil:

• Skattekommissionen foreslog, at transparensreglen for fondsejede selskaber skulle ophæves. Dette forslag ses ikke gentaget i "Forårspakken".
  
• Skattekommissionens forslag ville medføre, at selskaber, der kontrolleres af fonde, ikke kan slippe for beskatning mod at overføre overskuddet til fonden til anvendelse til almenvelgørende/-nyttige formål. Når Skattekommissionens forslag falder bort, kan det måske ses som udtryk for, at mange almenvelgørende/-nyttige udlodninger bliver givet til forskning og udvikling. Falder fradragsretten væk, får fondene mindre at udlodde, og dermed kommer der færre midler til forskning og udvikling. Det er ikke hensigtsmæssigt – især ikke i disse tider – så det er muligvis grunden til, at det ser ud til, at regeringen har taget ophævelse af transparensreglen af tapetet.
  
• Skattekommissionen foreslog inden for kulbrintebeskatningsområdet, at bevillinger til olie- og gasudvinding givet før den 1. januar 2004 fremover skal beskattes efter de skærpede regler, der ellers kun gælder bevillinger givet den 1. januar 2004 eller senere. Dette forslag ses ikke gentaget i "Forårspakken".
  
• Skattekommissionens forslag om, at kapitalpartners merafkast på aktier skal omkvalificeres til (skattepligtig) arbejdsindkomst er heller ikke gentaget i "Forårspakken". Igen er det dog nødvendigt at bemærke, at indholdet af "Forårspakken" endnu er så overordnet beskrevet, at forslaget vedrørende kapitalpartnere – der er noget mere "enkeltstående" end de øvrige forslag – fortsat kan være i spil. 
  

Ligheder mellem "Forårspakken" og Skattekommissionens forslag:

Regeringens "Forårspakke" nævner nedenstående områder, som også indgik i Skattekommissionens forslag. Det offentliggjorte materiale vedrørende "Forårspakken" er betydeligt mere overordnet end Skattekommissionens udspil, så det er usikkert, om det kommende lovforslag fra regeringen vil være udformet i fuld overensstemmelse med Skattekommissionens forslag. Lige nu ser det dog ud til, at regeringen vil forslås følgende:

• "Forårspakken" angiver, at der skal ske en "harmonisering af aktie- og udbyttebeskatningen", og da Skattekommissionen anvendte samme formulering, må det antages, at forslagene om, at den eksisterende 3-års regel for selskabers skattefri aktieavancer sættes ned til 1 år for datterselskabsaktier (10 % og derover), mens avance på porteføljeaktier (10 % og derunder) overgår til at være skattepligtig uanset ejertid. Endvidere må det antages, at den nuværende beskatning af udbytte på porteføljeaktier, hvorefter 66 % af udbyttet er skattepligtigt, ændres, sådan at 100 % af udbyttet bliver skattepligtigt.
  
• Selskabers fradragsret for renter ved køb af udenlandske aktier (§ 11 B, stk. 6-saldoen) skal falde væk, men til forskel fra Skattekommissionen skal bortfaldet ske ved en udfasning over 8 år.
  
• Ligningslovens § 8 J og § 8 I falder bort. Fradragsret for omkostninger til advokat og revisor i forbindelse med etablering og udvidelse af virksomhed og fradrag for markedsundersøgelser skal således falde væk.
  
• For personer skal genvundne afskrivninger beskattes med 100 % og ikke som nu med kun 90 %.
  
• Satserne til brug for opgørelse af den skattepligtige indkomst under tonnagebeskatning forhøjes, sådan at der hvert år sker en regulering med den følge, at den skattepligtige indkomst er stigende på trods af, at tonnagen er uændret.
  
• Omkostningsgodtgørelse i forbindelse med klage af skattesager m.v. falder bort for selskaber. "Forårspakken" angiver et varigt provenu på 50 mio. kr., hvilket også blev angivet af Skattekommissionen. Det må derfor formodes, at der stadig er tale om, at retten til omkostningsgodtgørelse skal falde bort, både når en sag tabes, og når den "overvejende vindes". Selskaberne skal i stedet have ret til at fradrage omkostningerne, dvs. med en skatteværdi på 25 %.
  
• Ligesom i Skattekommissionens forslag forudsættes en gennemgang af erhvervsstøtteordningerne at kunne bidrage til finansieringen. Skattekommissionen forudsatte et varigt finansieringsbidrag på ca. 0,8 mia. kr., men i "Forårspakken" angives alene et varigt provenu på 160 mio. kr. Af den grund kan det muligvis forventes, at ændringerne på dette område ikke bliver så vidtrækkende, som Kommissionen umiddelbart havde lagt op til. 
   

Afgiftsområdet
Regeringens oplæg til skattereformen indeholder en række forslag til ændringer vedrørende klima og miljø, sundhed og bilbeskatning.

Klima og miljø:

Regeringen har foreslået følgende:

• En forhøjelse af afgifterne på el og varme for husholdningerne samlet med ca. 15 %.
  
• Indførelse af energiafgifter for erhvervene, hvor regeringen foreslår, at energiafgiften på brændsler bliver 15 kr. pr. GJ, mens elafgiften bliver 17 øre pr. GJ (6 øre pr. kWh). I oplægget skrives der 17 øre. Vi formoder, at der er tale om en skrivefejl og, at det reelt er 17 kr. Dette svarer til, at den nuværende 100 % afgiftsgodtgørelse bliver reduceret til ca. 75 % afgiftsgodtgørelse.
  
• Der indføres afgift på andre klimagasser end CO2 ved energianvendelse svarende til CO2-afgiftssatsen på 150 kr. pr. ton CO2.
  
• En løbende aftrapning af CO2-afgiftsbundfradraget, der tildeles energiintensiv produktion uden for CO2-kvotesektoren, jf. gennemførelsen af afgiftsrationaliseringen som endnu ikke er trådt i kraft. Der er tale om en aftrapning af bundfradraget i perioden 2013-27 svarende til aftrapningen i gratistildelingen af CO2-kvoter, sådan at der sker en ligestilling af energiintensiv produktion inden for og uden for CO2-kvotesektoren.
  
• Ligestilling af afgiftsreglerne mellem centrale og decentrale kraftvarmeværker.
  
• Indførelse af afgifter på energi til aircondition på samme niveau som energi til rumvarme og varmt vand.
  
• Indførelse af energiafgift på smøreolie.
  
• Præcisering af afgiftsreglerne for beregning af afgift af el til vejbelysning, transformerstationer m.v.: Det fremgår ikke tydeligt, hvad der ligger nærmere i denne præcisering, men der kan være tale om, at regeringen vil lukke lovgivningsmæssige huller i forhold til visse virksomheders muligheder for elafgiftsgodtgørelse af visse forbrug, f.eks. elopvarmning af transformerstationer.
  
• En forøgelse af spildevandsafgiften med 50 %:
  
• Spildevandsafgiften skal forhøjes for at give yderligere tilskyndelse til en reduktion af de udledte vandmængder og til en forbedring af renseanlæggenes og de industrielle virksomheders rensning.
  

Sundhed:

Regeringen foreslår også en række tiltag, der skal påvirke sundheden:

• En omlægning af afgifterne på øl, vin, sodavand og spiritus: Omlægningen indeholder en nedsættelse af den volumenbaserede emballageafgift, som modsvares af en tilsvarende stigning af afgiften på øl, vin, sodavand og spiritus, sådan at den samlede afgiftsbelastning og derved forbrugerpriser er uændret.
  
• Cigaretafgiften forhøjes med 3 kr. pr. 20 stk., og sammensætningen mellem stykafgift og værdiafgift ændres.
  
• Afgiften på røgtobak forhøjes med 120 kr. pr. kg.
  
• Afgiften på chokolade- og sukkervarer forhøjes med 25 %.
  
• Afgiften på konsum-is forhøjes med 25 %.
  
• Afgiften på sodavand omlægges: Omlægningen består i, at afgiften på sukkerholdige sodavand forøges med 0,24 kr. pr. liter, mens afgiften på sukkerfrie sodavand nedsættes med 0,34 kr. pr. liter.
  
• Der indføres en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og olier på 20 kr. pr. kg.
  

Bilbeskatning:

Regeringen foreslår en ændring af bilbeskatning, som består af flere elementer:

• Der indføres en grøn ejerafgift på varebiler svarende til den kendte ejerafgift på personbiler, og samtidig forhøjes vægtafgiften på ældre varebiler.
  
• En grøn omlægning af registreringsafgiften for taxier, hvilket med stor sandsynlighed vil betyde en forøgelse af den reducerede registreringsafgift.
  
• Den grønne ejerafgift og vægtafgift forhøjes med 1.000 kr. årligt for dieselbiler uden partikelfilter.
  
• Et andet tiltag for at gøre mindre og mere miljøvenlige biler mere attraktive er at indføre et miljøtillæg på fri bil-ordninger, der følger gældende satser for ejerafgift, og beregnes som en %-andel af bilens værdi.
  
• Der indføres grøn kørselsafgift på lastbiler fra 2011.
  

Hvad er nyt?

På mange punkter er regeringens oplæg lig med Skattekommissionens udspil, men der er visse ting, som ikke er medtaget fra Skattekommissionens udspil, og derudover er der kommet nye punkter med.

Punkter fra Skattekommissionens udspil, som ikke er med i regeringens oplæg, er bl.a.:

• Indførelse af afgift på biobrændsler til opvarmningsformål.
  
• Indførelse af klimaafgift på udledning af metan i landbruget.
  
• Indførelse af en kvælstofafgift.
  Nye punkter fra regeringens side, som ikke var en del af Skattekommissionens udspil, er bl.a:
• Indførelse af afgifter på energi til aircondition.
  
• Indførelse af energiafgift på smøreolie.
  
• Præcisering af afgiftsreglerne for beregning af afgift af el til vejbelysning, transformerstationer m.v.
  
• Indførelse af en afgift på mættet fedt i mejeriprodukter og olier.
  
• Grøn kørselsafgift på lastbiler fra 2011.

Moms- og lønsumsafgiftsområdet
Regeringens oplæg indeholder følgende områder:

• Momsfritagelsen for levering af fast ejendom ophæves.
  
• Momsfritagelsen for ejendomsadministration ophæves.
  
• Momsfritagelsen for rejsebureauvirksomhed ophæves.
  
• Lønsumsafgift for den finansielle sektor øges. Dette vil umiddelbart sige, at regeringen har valgt ikke at ophæve momsfritagelsen for indenrigsbefordring og nulsatsen på aviser, hvilket var en del af skattekommissionens udspil. I øvrigt ses regeringen at have fulgt skattekommissionens forslag.