Vores tidligere SkatteNyt gav et overblik over Kommissionens samlede forslag, og med dette SkatteNyt vil vi gå lidt dybere i indholdet og konsekvenserne af de foreslåede skærpelser på aktionær- og erhvervsbeskatningsområdet. Dette SkatteNyt er derfor af interesse for dem, som ønsker at vide mere om detaljerne og de tekniske konsekvenser af Kommissionens forslag.
En lavere beskatning af personers indkomst skal efter Skattekommissionens opfattelse bl.a. finansieres ved skærpelser inden for erhvervsbeskatningen. Kommissionens rapport offentliggjort den 2. februar 2009 indeholder derfor flere forslag til ændring af erhvervsbeskatningen. Forslagene er i flere tilfælde vidtgående, bl.a. også fordi grundlæggende opfattelser af, hvordan den skattemæssige behandling skal være, står til at blive ændret. Væsentligt er her, at investeringer i porteføljeaktier ikke længere skal sidestilles med øvrige aktieinvesteringer, men derimod med investering i andre finansielle aktiver, f.eks. obligationer. Nævnes kan også, at Kommissionen går videre af det spor, som Skatteministeriet har lanceret ved de seneste lovgivningsinitiativer på selskabsbeskatningsområdet, nemlig at selskaber kun skal have fradrag for udgifter, der medgår til skabelse af indkomst, der er skattepligtig i Danmark.
Skattekommissionens rapport indeholder ikke konkrete bud på, hvornår forslagene skal have virkning. På det punkt kendes derfor kun de politiske udtalelser om, at en skattereform skal vedtages inden sommerferien og have virkning for indkomståret 2010. I relation til personbeskatning er der praktiske fordele ved, at nye regler først får virkning ved starten af et indkomstår. Samme praktiske hensyn gør sig ikke gældende for de foreslåede ændringer på erhvervsbeskatningsområdet. Hvis nye regler kan imødegås ved forudgående skatteplanlægning, er det almindeligt, at reglerne tillægges virkning allerede på tidspunktet for lovforslagets fremsættelse. Det kan derfor ikke udelukkes, at der på erhvervsbeskatningsområde gennemføres regler, der allerede får virkning her i første halvår af 2009.
Rapporten indeholder en række forslag, der vil betyde gennemgribende ændringer af aktieavance- og udbyttebeskatningen for selskaber.
For selskaber skal det fremover være afgørende, om aktiebesiddelsen repræsenterer under 10 % af kapitalen i det enkelte selskab (porteføljeaktier) eller 10 % eller derover (datterselskabsaktier).
Det foreslås, at avance og udbytter på sådanne aktier fremover skal være skattefri efter 1 års ejertid. Det positive ved forslaget er, at der dermed gøres op med den eksisterende (ulogiske) asymmetri i beskatningen af udbytter og aktieavancer. I dag kan værdier i et selskab således modtages skattefrit efter 1 års ejertid, hvis de realiseres som udbytte, hvorimod der skal gå 3 år, hvis værdierne i stedet skal realiseres skattefrit ved et salg.
For at hindre udnyttelse af asymmetrien blev der i 2007 indsat regler i LL § 16 A og LL § 16 B, hvorefter udlodninger i forbindelse med kapitalnedsættelse og tilbagesalg af aktier for selskabsaktionærer, der opfylder betingelserne for skattefrit udbytte, ikke længere skulle beskattes som udbytte men som aktieavance. Årsagen var den såkaldte "elevatormodel", hvor et skattepligtigt salg af aktier inden 3 års ejertid blev tilrettelagt som et skattefrit udbytte ved tilbagesalg af aktier til udstedende selskab kombineret med en ny aktionærs kapitalindskud i selskabet. Gennemføres kommissionens forslag, må disse regler fortsat antages at have betydning, men nu kun i 1 år, da beskatningen af udbytte og avance herefter ligestilles.
Det må formodes, at skattefriheden af udbytte fra udenlandske selskaber fortsat - foruden 1 års ejertid - vil afhænge af, hvilket land det udloddende selskab er hjemmehørende i.
Der foreslås ingen ændring af, hvordan avance og tab på datterselskabsaktierne skal opgøres. Det må derfor formodes, at beskatningen fortsat skal ske ved realisation, at avancer skal opgøres efter gennemsnitsmetoden og at tab på datterselskabsaktier (med en ejertid på under 1 år) fortsat kun kan fremføres til modregning i fremtidige gevinster på datterselskabsaktier.
Man kan overveje, hvad der skal ske for tab på datterselskabsaktier, der er realiseret før de nye regler får virkning. Er der f.eks. i 2008 realiseret et tab på aktier med en ejertid på 2 år, kan det efter de gældende regler modregnes i fremtidige skattepligtige gevinster på aktier. Efter de foreslåede regler kan tabet imidlertid ikke anvendes, fordi det vedrører aktier med en ejertid på mere end 1 år. Spørgsmålet er, om man politisk finder det rimeligt, at sådanne "gamle" tabs fradragsværdi falder væk, fordi overgang til nye regler også betyder, at eksisterende (ikke realiserede) avancer på aktier med en ejertid mellem 1 og 3 år bliver skattefri.
Der ser også ud til at opstå en teknisk udfordring, når et selskab først anskaffer sig aktier svarende til porteføljeaktier (dvs. under 10 %) og senere øger kapitalandelen til 10 % eller mere ved yderligere køb. Udfordringen skyldes, at der foreslås en væsentlig anden beskatningsmetode for porteføljeaktier, jf. nedenfor. Hvilken anskaffelsessum vedrørende porteføljeaktierne skal medregnes under gennemsnitsmetoden, når der sker overgang til datterselskabsaktier, og hvilken anskaffelsessum skal tages ud af gennemsnitsmetoden, når aktiebesiddelsen overgår fra datterselskabsaktier til porteføljeaktier som følge af salg af en del af aktiebesiddelsen?
Rapporten tager ikke stilling til disse problemer, som derfor må løses i forbindelse med udarbejdelse af det endelige lovforslag.
I relation til selskaber, der ejer aktier i porteføljeselskaber, foreslår Kommissionen væsentlige ændringer i beskatning af aktieavance og udbytte samt af beskatningstidspunktet.
Selskabsaktionærer er i dag kun skattepligtige af 66 % af udbytte på porteføljeaktier. Med en selskabsskattesats på 25 % svarer det til, at udbyttet beskattes med 16,5 %. Efter Kommissionens forslag skal selskabsaktionærer fremover være skattepligtig af 100 % af udbyttet. Beskatningen hos selskabsaktionæren stiger således med 8,5 % (fra 16,5 % til 25 %), hvilket må karakteriseres som en væsentlig stigning.
I 2008 blev kildeskatten på udbytter til udenlandske selskaber på porteføljeaktier (under 10 %) reduceret fra 28 % til 15 %. Ændringen skete for at sikre, at danske kildeskatteregler var forenelige med EU-retten. Der var særlig tænkt på udbytter til udenlandske pensionsselskaber, der med en kildeskat på 28 % blev højere beskattet end danske pensionsselskaber, der modtog udbytter med en beskatning på 16,5 %. Hvis danske selskaber fremover skal beskattes med 25 % af udbytte på porteføljeaktier, er der en risiko for, at kildeskatten på tilsvarende udbytter til udenlandske selskabsaktionærer også sættes højere end de nuværende 15 %, fordi det da kan ske uden at være i strid med EU-retten. Sker det, vil Kommissionens forslag også få effekt for udenlandske selskaber.
Avance på aktier kan i dag realiseres skattefrit, når selskabsaktionærer har ejet aktierne i mindst 3 år. Ifølge Kommissionen skal det ændres til, at avance på porteføljeaktier er skattepligtig uanset ejertid.
Endelig foreslår Kommissionen, at det eksisterende realisationsprincip, dvs. at aktieavancer først beskattes ved afståelse, ændres til, at der fremover skal ske lagerbeskatning af selskabers besiddelser af porteføljeaktier, investeringsforeningsbeviser og obligationer m.v. Lagerbeskatning betyder, at både realiseret og urealiseret gevinst opgøres og beskattes år for år. Lagerbeskatningen indebærer således en fremskyndet beskatning, og da skattepligtige avancer på aktier, som endnu ikke er solgt, også beskattes, fører metoden til en likviditetsmæssig belastning i relation til betaling af skatten.
For aktiebaserede investeringsforeningers aktiebesiddelser foreslås der særlige regler. Aktieavancer foreslås også skattepligtige uanset ejertid, men realisationsbeskatning fastholdes.
Ændringerne vedrørende porteføljeaktier rejser mange spørgsmål. Skal en "erhvervet" skattefrihed som følge af 3 års ejertid på ikke realiserede avancer på porteføljeaktier nu falde væk, eller skal ændringerne først have virkning for porteføljeaktier, der anskaffes efter de nye regler får virkning?
I det hele taget vil en overgang til lagerbeskatning sætte fokus på, om der kan fastsættes indgangsværdier og hvordan indgangsværdierne skal fastsættes, særligt også fordi unoterede aktier typisk er svære at værdiansætte. Da aktiemarkedet har været ramt af kursfald, må man også spørge, om det overhovedet er fair at anvende en løsning med fastsættelse af indgangsværdier - en indgangsværdi bestående af den måske lavest mulige kurs er således ikke en attraktiv løsning ved overgang til skattepligt.
Da Kommissionen har begrundet sine ændringsforslag med, at der skal undgås forvridning mellem investering i forskellige typer aktiver, kan man også overveje, om der her tales om en ligestilling, der også indebærer, at der fremover kan blive tale om én samlet lagerbeskatning for alle de investeringer, som en enkelt selskabsaktionær har foretaget - kan det således tænkes, at porteføljeaktier skal blandes sammen med beskatningen af obligationsbeholdningen via en fælles lagerbeskatning?
Den ønskede ligestilling mellem investeringer i forskellige aktiver rejser også spørgsmål om, hvordan tab skal håndteres. Et selskab kan fradrage tab på obligationer i den skattepligtige indkomst, mens et tab på aktier nu kun kan modregnes i fremtidige gevinster på tilsvarende aktier.
Ophævelse af kildeartsbegrænsningen for tab på porteføljeaktier kan være en løsning på den dobbeltbeskatning, som lagerbeskatningen kombineret med skattepligt på udbytte synes at føre til. Dette illustreres bedst med et eksempel:
- Et selskab køber i år 1 porteføljeaktier for 100 kr. Porteføljeselskabet har positiv indtjening i købsåret, og ultimo år 1 er værdien af porteføljeaktierne derfor 200 kr. I løbet af foråret i år 2 modtager selskabet kr. 100 i udbytte, og i slutningen af år 2 sælger selskabet porteføljeaktierne for 100 kr.
Under de nugældende regler bliver selskabet skattepligtig af det modtagne udbytte (16,5 % af udbyttet), men ikke skattepligtig af aktieavance, fordi anskaffelsessum og salgssum er ens.
Under de foreslåede regler vil selskabet være skattepligtig af værdistigningen i år 1(skat 25 kr.), fordi ultimoværdien af beholdningen er højere end anskaffelsessummen samme år. Ved udlodning af udbyttet i år 2 er selskabet også skattepligtig heraf med 25 % (skat 25 kr.). Der er nu betalt i alt 50 kr. i skat. Ved udgangen af år 2 realiseres et aktietab på 200, idet værdien af primobeholdningen i år 2 var 200, mens ultimobeholdningen pga. salget er 0. Hvis tabet på 200 ikke kan fradrages i den skattepligtige indkomst, er selskabet blevet beskattet af en større gevinst, end det reelt har haft.
Som det ses, beskattes værdistigningen i porteføljeselskabet 2 gange - dels via lagerbeskatningen i år 1 og dels via udbyttebeskatningen i år 2. Hvis aktietabet i år 2 er kildeartsbegrænset, kan dobbeltbeskatningen kun løses, hvis der gives adgang til at modregne aktietabet fra år 2 i aktieavance fra år 1, dvs. at carry back bliver mulig, eller at det bliver muligt at fradrage aktietabet i den skattepligtige indkomst, sådan at udbyttebeskatningen udlignes.
Skattekommissionens rapport forholder sig ikke til disse problemstillinger, og det er da også tekniske spørgsmål, som kan løses efterfølgende ved udarbejdelse af det endelige lovforslag. Det ovennævnte viser dog, at de mange åbne spørgsmål har stor betydning for, hvilke konsekvenser gennemførelsen af Skattekommissionens forslag reelt vil få.
Flere rejser sikkert spørgsmålet, om det kan betale sig at sælge porteføljeaktier nu, sådan at eventuel avance kan realiseres skattefrit efter de nuværende regler. Spørgsmålet skal afvejes i forhold til, hvornår man tror, at nye regler får virkning fra. Hvis et salg foretaget nu senere omfattes af de nye regler - det være sig ved, at virkningstidspunktet sættes bagud i tid eller at der fastlægges en metode for opgørelse af indgangsværdier, der regulerer for skattemotiverede salg inden reglernes virkningstidspunkt - står selskabsaktionæren med en skattepligtig avance frem for en skattefri.
- I relation til personlige holdingselskaber i "medarbejderselskaber". En struktur, hvor en medarbejder har et personligt holdingselskab, der besidder (portefølje)aktierne i et fælles medarbejderselskab, som så besidder aktierne i selve arbejdsgiverselskabet (hvorved der i det led er opnået ret til skattefrit udbytte), bør således genovervejes. Gennemføres Kommissionens forslag, vil det personlige holdingselskab blive underlagt lagerbeskatning og skal således afregne skat af urealiserede avancer.
- Da værdiansættelse af unoterede aktier er særlig svær som følge af, at der er få faktiske indikationer af handelsværdien, vil indførelse af lagerbeskatning rejse værdiansættelsesspørgsmål hvert år, hvor ultimoværdien af beholdningen skal fastlægges.
- Ved en lagerbeskatning på porteføljeaktier vil ikke-realiserede tab kunne påvirke opgørelsen af nettofinansieringsudgifterne under rentefradragsbegrænsningsreglerne i SEL § 11 B og § 11 C. Tilsvarende vil opgørelsen af nettofinansieringsindtægterne under CFC-reglen i SEL § 32 blive påvirket, hvis gevinst/tab på lagerbeskattede porteføjleaktier også skal medregnes, når det skal afgøres, om et datterselskabet er finansielt.
Kommissionens rapport indeholder også forslag til ændret beskatning af personers aktieindkomst. I dag beskattes aktieindkomst med 28 % op til og med 48.300 kr., mens aktieindkomst ud over dette beløb og op til og med 106.100 kr. beskattes med 43 % og med 45 % for aktieindkomsten herover.
Det foreslås ændret, sådan at der kun bliver to satser ved beskatning af aktieindkomst: 25 % for aktieindkomst til og med 48.300 kr. og 40 % herover. Satsen på 25 % er sat under hensyn til, at niveauet bliver det samme som skatteværdien af negativ kapitalindkomst (25,5 %), mens satsen på 40 % er sat for at beskatningen af den samlede skat på aktieindkomst (inkl. den underliggende selskabsskat) kommer på niveau med beskatningen af lønindkomst.
Vi har ovenfor skrevet, at selskabsaktionærer vil få en stigning på 8,5 % på beskatning af udbytte på porteføljeaktier. En sådan stigning påvirker også størrelsen af beskatningen hos personaktionæren i selskabet. Nedenfor er et eksempel, der viser, hvad beskatningen bliver hos personaktionæren, når der tages hensyn til den beskatning, der er sket forinden hos selskabet.
En person ejer sit eget holdingselskab. Gennem holdingselskabet har han investeret i porteføljeaktier. Det forudsættes, at personen modtager et udbytte på 100 fra selskabet, og at han under de nuværende regler omfattes af det øverste trin ved aktieavancebeskatningen, dvs. 45 %.
Efter de nuværende regler er holdingselskabet skattepligtig af 66 % af udbyttet på 100 kr., dvs. holdingselskabet skal betale en skat på 25 % af 66 kr. = 16,5 kr. Der er herefter 83,5 kr., der kan videreudloddes til personen. Personen er skattepligtig med 45 % af udbyttet, hvilket giver en skat på 45 % af 83,5 kr. = 37,5 kr. Efter skat modtager personen således 46 kr., mens den samlede skat udgør 54 %.
Ifølge forslaget skal udbyttet beskattes fuldt ud i holdingselskabet, dvs. 25 % af 100 = 25 kr. i skat. Der er herefter 75 kr., som kan udloddes til personen. Ifølge forslaget skal udbyttet beskattes med 40 % hos personen, dvs. 40 % af 75 kr.= 30 kr. Personen modtager således 45 kr. efter skat og den samlede beskatning udgør 55 %.
Når det forudsættes, at personen nu er underlagt den nuværende højeste sats for aktieindkomst (45 %), viser eksemplet, at Kommissionens forslag medfører en forhøjelse af den samlede beskatning hos personaktionæren på 1 % (fra 54 % til 55 %). Tages der i stedet udgangspunkt i, at personaktionæren aldrig modtager udlodning over 106.100 kr. om året, dvs. den nuværende sats for aktieindkomst er 43 %, medfører Skattekommissionens forslag en stigning af den samlede beskatning på næsten 5 % i forhold til beskatningen i dag.
Disse betragtninger gør det aktuelt at overveje, om det fremover er mere hensigtsmæssigt, at personen selv foretager investeringerne direkte i stedet for gennem et selskab, hvorved man også undgår den foreslåede lagerbeskatning i selskabet. Den ændrede beskatning af porteføljeaktier vil også have betydning for, hvad der fremover findes hensigtsmæssigt at investere i.
Selskaber har allerede fået deres ret til at fradrage renter ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst begrænset på flere måder. Selskabers rentefradragsret begrænses således efter reglerne om tynd kapitalisering, efter renteloftet og efter EBIT-reglen. Renteloftet og EBIT-reglen blev indført med henvisning til, at der ikke skal gives fradrag i Danmark for finansieringsudgifter, der finansierer opkøb, hvis afkastet ikke er skattepligtigt i Danmark, fx opkøb af udenlandske selskaber. I erkendelsen af, at det kunne være vanskeligt at placere samtlige finansieringsudgifter i udlandet ved opkøb af datterselskaber, blev der dog gjort en undtagelse under renteloftsreglen, sådan at 20 % af anskaffelsessummen for aktier i direkte ejede udenlandske selskaber kunne medregnes og dermed øge renteloftet. Så sent som i det netop vedtagne lovforslag L 23 er reglen om medregning af udenlandske aktier blevet ændret.
Nu foreslår Kommissionen, at udenlandske aktier ikke længere skal kunne medregnes til renteloftet. Kommissionen følger således det allerede anlagte synspunkt om, at der kun skal gives fradrag for udgifter, der kan generere dansk skattepligtig indkomst. Man kan blive noget forundret over et sådant synspunkt, når globalisering fortsat er stigende og udenlandske virksomheder, der konkurrerer med danske, vælger at etablere sig i flere lande for at være repræsenteret på flest mulige markeder. Det kan danske selskaber selvfølgelig også fremadrettet, men så skal finansieringen ske i det enkelte udland. Ved at stille krav om, at finansieringen flyttes ud i flere forskellige udenlandske selskaber, risikerer man at stille danske koncerner ringere end udenlandske koncerner. Det forekommer uhensigtsmæssigt, særligt i en krisetid. Fra et EU-perspektiv kan man også overveje, om der foreligger ulovlig statsstøtte, når selskaber kan få rentefradrag ved køb af danske selskaber men ikke ved køb af udenlandske selskaber.
Ophævelse af transparensreglen for fondsejede selskaber
Den såkaldte transparensregel for fondsejede selskaber i selskabsskattelovens § 3, stk. 4 foreslås ophævet. Transparensreglen medfører, at fondsejede datterselskaber kan behandles som om virksomheden i datterselskabet blev drevet direkte af fonden. Teknisk foregår det ved, at selskabet kan fradrage de midler, som det udlodder til fonden, som er skattefri af udbyttet efter de almindelige regler. Hermed er opnået, at beskatningen af selskabets overskud overføres til fonden. Via de særlige regler om fradrag for fondes udlodninger/hensættelser til almenvelgørende henholdsvis almennyttige formål, kan beskatningen af driftsoverskuddet også friholdes for skat i fonden.
Med henvisning til, at det er vidtgående og muligvis konkurrenceforvridende at indtjent overskud i driftsselskabet skattefritages, når udlodningerne anvendes til almennyttige og almenvelgørende formål, foreslår Skattekommissionen, at transparensreglen ophæves. Driftsoverskuddet i datterselskabet skal dermed beskattes med 25 %, inden det kan udloddes til fonden og anvendes til de almennyttige og almenvelgørende formål.
Reglen blev oprindeligt indført, fordi det skulle være uden betydning, om fonden drev virksomhed i eget regi eller via et datterselskab. Behovet for at kunne adskille drift og fond må formodes at være uændret, men vægtes åbenbart mindre i forhold til de grunde, som Kommissionen anfører til støtte for bortskaffelse af reglen. Da transparensreglen er relevant i sammenhæng med, at der ydes bidrag til almenvelgørende eller almennyttige formål, kan det undre, at konkurrenceforvridende mekanismer fremføres som en begrundelse for bortskaffelse af reglen.
Som hovedregel er det kun driftsomkostninger, der kan fradrages i den skattepligtige indkomst. I 1990'erne afgav et udvalg en betænkning, hvori det med henblik på øget vækst blev anbefalet at udvide fradragsretten til visse etableringsomkostninger. Det er baggrunden for den nuværende regel i ligningslovens § 8 J, hvorefter omkostninger til advokat og revisor i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomhed kan fradrages i den skattepligtige indkomst. I de senere år er der ført flere retssager om reglens udstrækning, der bl.a. har ført til, at SKAT har måttet acceptere, at køb af aktier i datterselskaber skal anses for etablering af virksomhed, hvorfor omkostninger til advokat og revisor i denne forbindelse kan fradrages i den skattepligtige indkomst efter LL § 8 J.
Sammen med LL § 8 J kom også reglen i LL § 8 I, der handler om fradrag for udgifter til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering eller udvidelse af virksomhed.
Skattekommissionen foreslår, at begge regler ophæves, dvs. at udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etablering eller udvidelse af virksomhed samt udgifter til markedsundersøgelser ikke længere skal kunne fradrages. Når udgifterne ikke kan fradrages, bliver det aktuelt at overveje, om udgifterne i stedet kan aktiveres som en del af anskaffelsessummen for de aktiver, der anskaffes i forbindelse med etableringen/udvidelsen af virksomheden. Via aktiveringen vil omkostningerne således kunne fradrages via enten afskrivning eller medregning til anskaffelsessummen ved en fremtidig skattepligtig avance. Med højesteretsdommen om udbyderhonorar (SKM 2008.967) er der imidlertid skabt tvivl om, hvilke udgifter der kan aktiveres som en del af anskaffelsessummen. I relation til omkostninger, der afholdes ved etablering/udvidelse af virksomhed eller ved køb af driftsaktiver i øvrigt, ser det således ud til, at dansk erhvervsliv kan se frem til en væsentlig reduktion af fradragsretten.
Kommissionen har vurderet, at selskabers og fondes mulighed for at opnå omkostningsgodtgørelse til indkøb af professionel rådgiverbistand i visse skatte- og afgiftssager bør afskaffes. Som begrundelse henviser Kommissionen til, at der ikke er knyttet retssikkerhedsmæssige betænkeligheder til afskaffelsen af omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde, fordi disse typisk er bistået af professionelle rådgivere i forbindelse med udarbejdelsen af selvangivelsen. Anledningen til en klagesag i disse tilfælde er derfor ifølge kommissionen ofte, at et selskab ønsker at få afklaret retsstillingen på et givet område.
Det foreslås, at selskaberne i stedet får fradragsret for udgifter til skattesager. Hvor selskaber nu kan få dækket omkostninger til skattesager med enten 50 % eller 100 % efter reglerne om omkostningsgodtgørelse, skal selskaberne fremover kun have dækning for 25 % af udgifterne (skatteværdien af et fradrag), og det gælder kun, hvis selskabet har positiv indkomst at fradrage omkostningerne i.
Det er muligt, at selskaber i mange tilfælde har professionel rådgiverbistand, men på den anden side er selskaberne også underlagt ganske komplicerede regler, der ikke er afklaret ved praksis eller ved retningslinjer fra SKAT, og endelig ses der også et ikke ubetydeligt antal sager, hvor det nærmere synes at være skattemyndighederne, der prøver noget af, f.eks. domstolsafgørelserne vedrørende LL § 8 J. Det synes ikke helt fair, at selskaberne fremover skal bære 75 % af omkostningerne, når det ved domstolene viser sig, at SKAT taber en sag, som de f.eks. selv har rejst.
Skattekommissionen foreslår en tvungen overgang til de nye regler for kulbrintebeskatning for de olie- og gasfelter, der beskattes efter gamle regler. Beskatningen af olie- og gasudvindingen i Nordsøen blev skærpet med Nordsø-aftalen, som omfatter DUC's aktiviteter i Nordsøen. De nye regler gælder imidlertid alene for bevillinger meddelt efter den 1. januar 2004, mens ældre felter er beskattet efter lempeligere regler. Med forslaget skal alle felter beskattes efter de nye skærpede regler, hvilket bl.a. indebærer, at det eksisterende kulbrintefradrag på de "gamle" bevillinger på 250 % nedsættes til 30 % af investeringen.
Rederier, som har valgt den frivillige tonnagebeskatning, opgør den skattepligtige indkomst på basis af størrelsen af det enkelte skibs tonnage. For et skib med en tonnage på givet antal nettoton kan der således ud fra en særlig skala fastsættes en skematisk skattepligtig indkomst. Satserne på skalaen er nu faste.
Med henvisning til, at beskatningen gradvist reduceres, når satserne på den eksisterende skala ikke reguleres i forhold til udviklingen i priser og lønninger, foreslår Kommissionen, at satserne fremover skal indekseres med 1,8 % årligt.
I en tid, hvor mange virksomheder står over for en kommende krise, forekommer det ikke hensigtsmæssigt at indføre en regulering, der sker på basis af en fast procentsats.
Ved salg af fast ejendom skal genvundne afskrivninger i dag beskattes med 90 %, når ejeren er en fysisk person. Reduktionen på 10 % blev indført tilbage i tid, da beskatningen af genvundne afskrivninger overgik fra en proportional beskatning efter lov om særlig indkomstskat til en progressiv beskatning efter de almindelige indkomstbeskatningsregler.
Kommissionen foreslår, at genvundne afskrivninger på fast ejendom fremover skal beskattes 100 %, når ejeren er en fysisk person. Kommissionen nævner kun genvundne afskrivninger, der realiseres på fast ejendom. Der sker imidlertid også kun 90 %-beskatning af fortjeneste, som en fysisk person realiserer på driftsmiddelsaldoen ved ophør af virksomhed. Da den anførte begrundelse vedrørende fast ejendom også er gældende i forhold til beskatning af fortjeneste på driftsmiddelsaldoen, må det formodes, at beskatningen af fortjenester vedrørende driftsmiddelsaldoen også bliver sat op til 100 %.