Oplysninger

  • Ydelse: Tax, Selskabs- og koncernbeskatning
  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 05-02-2009

SkatteNyt 2009-07 - Acontoskat for indkomståret 2009 

Første ordinære acontoskatterate for selskaber for indkomståret 2009 skal indbetales senest den 20. marts 2009. Anden ordinære rate skal indbetales senest 20. november 2009.

En eventuelt overskydende skat for indkomståret 2008 anvendes i videst muligt omfang til dækning af anden ordinære acontoskatterate for indkomståret 2009. Sker dette, vil det fremgå af årsopgørelsen for indkomståret 2008.

 

Overskydende skat for indkomståret 2008 udbetales med en godtgørelse på 2,8 %.

 

Frivillig indbetaling af acontoskat for indkomståret 2009
Der kan indbetales frivillig acontoskat for indkomståret 2009 senest den 20. marts 2009 eller senest den 20. november 2009. Indbetalingen i marts forøges med et tillæg på 0,7 %. Indbetalingen i november reduceres med 0,7 %.

Hvis der i 2009 modtages skattepligtigt udbytte fra danske selskaber, hvori der er indeholdt udbytteskat, anses den indeholdte udbytteskat reduceret med 0,7 % for en frivillig indbetaling vedrørende indkomståret 2009.

 

Overskydende skat/restskat for indkomståret 2009
Hvis den beregnede indkomstskat for indkomståret 2009 er mindre end summen af de ordinære acontoskatterater samt frivillige indbetalinger og indeholdt udbytteskat tillagt/fratrukket 0,7 %, tillægges den overskydende skat en procentgodtgørelse på 2,6 %. Hvis der er restskat, tillægges restskatten et procenttillæg på 6,1 %. Skatten udbetales/opkræves ca. den 20. november 2010.

 

Nedsættelse af de ordinære acontoskatterater
Hvis det forventes, at selskabsskatten i 2009 vil være væsentligt lavere end den beregnede acontoskat, kan der hos SKAT ansøges om at få nedsat raterne.

 

Som udgangspunkt skal anmodning om nedsættelse af 1. rate ske senest tre uger efter, der er modtaget oplysning om acontoskat for 2009.

 

Anmodning om nedsættelse af 2. rate skal ske inden 15. oktober 2009.

 

Skatteafdelingen er gerne behjælpelig med en beregning af konsekvenserne ved at foretage frivillig indbetaling m.v.

 

Kontakt

Anders Hartzberg
Telefon +45 38 18 30 53
ahartzberg@kpmg.dk