Hovedsigtet med ændringerne er at lægge en dæmper på omfanget af den pensionsopsparing, som i det væsentlige har skatteplanlægning snarere end forsørgelse for øje. Der sker derfor en begrænsning af adgangen til at indskyde på ratepension og der indføres en udligningsskat, således at der ikke er fuld effekt på pensionsudbetalinger af nedsættelsen af skatteprocenterne.
Skattekommissionen foreslår, at der lægges et loft over indbetalingen til ratepensioner. Loftet foreslås som et loft over den årlige indbetaling på 250.000 kr.
Baggrunden for forslaget er, at meget store pensionsindbetalinger kun i begrænset omfang antages at tilgodese pensionsformål, men snarere anvendes som et led i en skatteplanlægning, hvor intentionen er:
- at opnå en lavere beskatning på udbetalingstidspunktet end fradragsværdien ved indbetalingen
- at opnå en lavere løbende beskatning af afkast i form af PAL-skat med 15 % i stedet for enten kapitalindkomstskat (hidtil 59 % og efter reformen 50 %) eller skat af aktieindkomst
- og endelig muligheden for i nogle situationer via dobbeltbeskatningsoverenskomster at opnå, at pensionsudbetalingerne beskattes i udlandet og ikke i Danmark.
For ordninger i ansættelsesforhold kan der efter de hidtidige regler uden bindinger frit indbetales en hvilken som helst del af lønnen. Hvad angår private pensionsindbetalinger er det et krav, at der hvert år i mindst 10 år skal indbetales et bestemt beløb, hvis man ønsker at indbetale mere end 46.000 kr. om året (2009).
Det er hensigten, at loftet på 250.000 kr. også skal gælde for selvstændige erhvervsdrivende, som hidtil har haft den fleksibilitet, at der hvert år kan indbetales indtil 30 % af overskuddet, uden at den selvstændige binder sig til bestemte indbetalinger i 10 år, som det ellers er tilfældet for private pensionsordninger. For selvstændige erhvervsdrivende skal loftet dog først gælde fra 2015.
Loftet rammer ikke livrenter. Der foreligger ikke oplysninger om, hvordan livrenter, hvor udbetalingerne i et vist omfang er garanteret, skal håndteres under loftet.
Loftet skal heller ikke gælde for selvstændiges indbetalinger til ratepension i forbindelse med afståelse af virksomheden.
Når indkomstskatten nedsættes og højst kan være 50 % mod hidtil op til 59 %, nedsættes incitamentet til at foretage pensionsopsparing i skatteplanlægningsøjemed, idet forskellen af beskatningen af det løbende afkast ved denne ændring bliver mindre.
På baggrund af at den enkelte persons opsparingsevne varierer henover livstiden, afhængig af indtjeningsprofilen og personens øvrige personlige og økonomiske forhold, burde det overvejes at indrette loftet sådan, at der bliver tale om et loft over den samlede indbetaling frem til alder 60 år. En komplikation kan her være, at der kan ske ophævelse af pensionsordninger undervejs og senere etablering af nye ordninger. Et alternativ kunne være, at fradrag for yderligere indbetalinger ophører, når værdien af personens pensionsordninger når et vist beløb.
Med henblik på at reducere forskellen i beskatning på det tidspunkt, hvor bidrag til pension indbetales, og beskatningen på udbetalingstidspunktet foreslås en udligningsskat på 9 % af den del af den årlige samlede pensionsudbetalinger, der overstiger 284.000 kr.
Udligningsskatten skal være permanent og vil derfor gælde både eksisterende pensionsordninger, hvor fradragsværdien har været op til 59 % og nye indbetalinger, hvor fradragsværdien efter skattereformforslagene højst kan blive 50 %. Hvis udbetalingerne kun bliver beskattet med ca. 37 %, er der således en mindre forskel mellem skatteværdien af fradraget og skatten af udbetalingen end efter de nuværende regler. Øjensynligt er det også hensigten, at der skal pålægges udligningsskat på 9 %, selv om både fradragsværdien og udbetalingsskatten er 50 %.
Baggrunden for forslaget er et ønske om i det væsentlige at reservere nedsættelsen af marginalskatten til arbejdsindkomst.
Udligningsskatten bør ikke ramme allerede eksisterende pensionsordninger sådan, at skatten af pensionsudbetalingerne bliver højere end før skattereformen. Dette kan måske løses ved at sætte loftet på et beløb svarende til grænsen for topskat efter de gældende regler, det vil sige 347.200 kr. i 2009-tal.
Kapitalpension kan efter de gældende regler hæves ad en eller flere gange, og pensionen skal senest hæves 10 efter opnåelse af efterlønsalder. Grænsen hæves med 5 år.
Det kan undre, at kapitalpensionen skal være hævet tidligere end det tidspunkt, hvor en ratepension skal være brugt op, hvilket er 85 år.
Arvingerne kan efter de gældende regler under visse betingelser vælge at få udbetalt en ratepension som en engangssum med en afgift på 40 %. Denne afgift foreslås forhøjet til 50 %.
Konsekvensen af forslaget er, at valg af udbetaling som engangssum kan blive dyrere for arvingerne end at modtage pensionen som skattepligtig indkomst.
Ophævelse af en pensionsordning i utide medfører efter de gældende regler en afgift på 60 %. Det har den konsekvens, at en ophævelse stort set beskattes på samme niveau som den skattebesparelse, der var ved indbetalingen af pensionsbidragene.
Afgiften på 60 % fastholdes, således at der kommer et højere element af sanktion ind i billedet, hvis en pension ophæves i utide. Denne regel falder i tråd med ønsket om at minimere mulighederne for at oprette fradragsberettigede pensionsordninger udelukkende i skatteplanlægningsøjemed.