Opsigelsen af overenskomsterne har virkning fra 1. januar 2009, og fra dette tidspunkt vil mange danske virksomheder med aktiviteter i Frankrig og Spanien blive pålagt kildeskatter i de to lande. Kildeskatten pålægges ikke bare renter og royalties, men som udgangspunkt ethvert honorar, som en fransk eller spansk virksomhed betaler til en dansk virksomhed for tjenesteydelser, der anvendes i henholdsvis Frankrig eller Spanien. Det er derfor vigtigt, at virksomheder, der modtager betalinger af enhver art fra de to lande, undersøger, hvorvidt der fra 1. januar 2009 vil blive indeholdt lokal kildeskat i betalingerne, samt overvejer, i hvilket omfang der er mulighed for at undgå sådan kildeskat.
Hvad angår renter og royalties skal bemærkes, at EU's rente-/royaltydirektiv i et vist omfang vil kunne være til hinder for indeholdelse af fransk/spansk kildeskat. Den interne hjemmel i Frankrig og Spanien til at beskatte tjenesteydelser er dog er bredere end direktivet, og der vil derfor være betalinger, der slet ikke kan beskyttes af direktivets mulighed for at undgå kildeskat.
Man skal samtidig være opmærksom på, at direktivet kun gælder, hvis det danske selskab, der modtager rente-/royaltybetalingen fra det franske/spanske selskab, direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i dette, eller et tredje selskab (hjemmehørende i EU) direkte ejer mindst 25 % af kapitalen i både det danske og det franske/spanske selskab. Rente-/royaltydirektivet gælder derfor ikke, når der ikke er direkte ejerskab, men kun når der er indirekte ejerskab.
Hidtil har dobbeltbeskatningsaftalerne medført, at honorarer for tjenesteydelser samt betalinger for leje af materielle eller immaterielle aktiver udelukkende blev beskattet i Danmark, medmindre honoraret var knyttet til et fast driftssted i Frankrig eller Spanien, eller der var tale om lejeindtægter vedrørende en fast ejendom i Frankrig eller Spanien. Ved beskatningen i Danmark har selskaberne selvsagt haft fradrag for de medgåede omkostninger, således at de alene betalte skat af den nettoindkomst, de rent faktisk oppebar.
Dette ændres radikalt som konsekvens af bortfaldet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne. Efter bortfaldet af disse vil franske og spanske virksomheder, der betaler honorarer til danske virksomheder for tjenesteydelser af enhver art, skulle indeholde kildeskat i honorarbetalingerne, hvis de pågældende ydelser anvendes i Frankrig eller Spanien. Tilsvarende gælder som hovedregel også for betalinger af leje for anvendelse af materielle eller immaterielle aktiver. Kildeskatten er på 33,3 % i Frankrig og 24 % i Spanien. Kildeskatten beregnes på grundlag af bruttohonoraret eller bruttolejen, dvs. uden fradrag for omkostninger. Beskatningen i Frankrig og Spanien er således en bruttoskat.
Eftersom de samme indkomster fortsat tillige vil være skattepligtige i Danmark, vil der kunne begæres credit-lempelse efter reglen i ligningslovens § 33. Problemet er imidlertid, at lempelsen skal ske efter nettoprincippet i ligningslovens § 33 F. Det betyder, at ved lempelsesberegningen skal bruttoindkomsten (hvoraf der er betalt 33,3 % eller 24 % skat i udlandet) reduceres med de omkostninger - herunder andel af indirekte omkostninger - der vedrører bruttoindkomsten. I praksis vil lempelsen derfor i langt de fleste tilfælde kun udgøre mindre del af den skat, der er indeholdt i udlandet.
I koncerner med management fee-aftaler eller andre aftaler om allokering af fællesomkostninger vil der opstå helt særlige problemer:
Hvis et dansk moderselskab fakturerer et fransk eller spansk datterselskab - hvad enten det er i form af direkte debitering eller i form af management fee - for sådanne ydelser under en management fee-aftale eller lignende, vil der fremover skulle betales 33,3 % henholdsvis 24 % kildeskat af det fakturerede beløb (mod nul hidtil). Det hjælper i den relation ikke meget, at der kan fås lempelse i Danmark, idet lempelsen er baseret på den danske nettoindkomst.
Selskaber, der bliver berørt af bortfaldet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, bør overveje, hvilke muligheder de har for at agere herpå. Der vil selvsagt blive tale om en individuel vurdering, afhængig af det enkelte selskabs eller den enkelte koncerns forhold, samt hvori problemet konkret består (er der tale om renter, royalties, honorar for tjenesteydelser, lejebetaling etc?). Afhængig heraf kunne det bl.a. være relevant at overveje koncernstruktur, finansiel struktur, koncernintern overdragelse af udlejningsaktiver eller immaterielle rettigheder samt grundlag og principper for afregning af koncerninterne ydelser. Der vil i en række tilfælde blive tale om relativt komplekse problemstillinger.
KPMG bistår naturligvis meget gerne med en analyse af, hvorvidt din virksomhed bliver ramt af bortfaldet af dobbeltbeskatningsoverenskomsterne, og hvilke muligheder der i givet fald kan være for at agere herpå.