I en offentliggjort byretsdom af 29. oktober 2008 blev en skatteyder beskattet af en fastsat formuefordel ved tegning af aktier.
Tegningen fandt sted i forbindelse med stiftelsen af et selskab (G1 A/S) i 2000. Ved stiftelsen blev der i henhold til den registrerede revisors vurderingsberetning indskudt driftsmidler, filmproduktioner m.v. med en regnskabsmæssig værdi på i alt 1 mio. kr. Heraf indskød skatteyderen 150 tkr. i form af filmproduktioner. Som vederlag modtog skatteyderen 60 % af selskabets aktiekapital svarende til en regnskabsmæssig værdi på 600 tkr. Skatteyderens tegning indeholdt således et regnskabsmæssigt favørkurselement på 450 tkr.
Det forelå oplyst, at øvrige aktionærer var lokalradioforeninger, som indskød sine driftsmidler i G1 A/S til bogført værdi. G1 A/S skulle forsøge at videreføre lokalradioforeningernes tv-sendetilladelse efter, at lokalradioforeningerne havde mistet denne. Foreningernes formål med at indskyde sine aktiver i G1 A/S var et forsøg på at opretholde aktivernes værdi gennem ejerskabet til aktier i G1 A/S. Selskabet gik efterfølgende konkurs i 2002.
Skatteyderen begærede i forbindelse med selskabets konkurs fradrag for tab på sine aktier i forhold til en anskaffelsessum, som bestod af skatteyderens indbetalte og bogførte kapitalforhøjelse på 150 tkr. med tillæg af favørkurselementet på 450 tkr. eller i alt 600 tkr.
Skattemyndighedernes reaktion var at forhøje skatteyderens personlige indkomst i 2000 med 600 tkr. som gave.
Landsskatteretten nedsatte dog forhøjelsen til 450 tkr. med følgende begrundelse:
"Da klageren har modtaget vederlag i form af aktier til en værdi på stiftelsestidspunktet på 600.000 kr., og alene har indskudt værdier i selskabet til en værdi af 150.000 kr., er der tale om overpris for apportindskuddet. Klageren har således efter Landsskatterettens opfattelse modtaget en vederlagsfri formuefordel på 450.000 kr., der er skattepligtig jf. statsskattelovens § 4".
Landsskatteretsafgørelsen blev fastholdt af byretten med følgende begrundelse:
"Det er ubestridt, at sagsøgeren indskød værdier i G1 A/S for 150.000 kr. Hun opnåede således ved tildelingen af aktier i indkomståret 2000 en vederlagsfri formuefordel på 450.000 kr., jf. statsskattelovens § 4. Det er uden betydning for skattepligten, om parterne herved havde til hensigt at yde sagsøgeren en gave. Retten finder på denne baggrund, at sagsøgerens skattepligtige indkomst i indkomståret 2000 med rette blev forhøjet med 450.000 kr., hvorfor sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge."
Skatteyderen havde gjort gældende, at der skete en fejl ved udarbejdelse af referatet fra den stiftende generalforsamling, således at hun fik tildelt en ejerandel på 60 % af aktiekapitalen, idet hun kun skulle have haft tildelt en aktiekapital svarende til værdien af de BETA-bånd, hun indskød i selskabet. Det var aldrig hensigten at yde hende en gave.
I sagen kunne der med fordel have været argumenteret for, at beskatning forudsætter, at der foreligger en gave i et gavemiljø. I den konkrete situation ses lokalradioforeningerne ikke at have ydet nogen gave, men har alene handlet med det formål så vidt muligt at opretholde værdierne af sine aktiver, hvilket uden etablering af og indskud af foreningernes aktiver i G1 A/S næppe havde været muligt.
En værdiansættelse baseret på regnskabsmæssigt bogførte værdier er heller ikke nødvendigvis udtryk for handelsværdier, eller den værdi som aktiverne repræsenterer for køber. Der er i øvrigt heller ikke hjemmel til at gavebeskatte den formuefordel, der opnås som følge af et godt køb. Hvis en skatteyder f.eks. gør en god handel på internettet ved at købe en vare til under markedspris, er det jo ikke udtryk for, at skatteyderen har modtaget en gave eller formuefordel, som skatteyderen skal beskattes af.
I TfS1995.803 fandt Landsskatteretten ikke, at der var hjemmel til at beskatte medarbejderaktionærer af den vederlagsfrie formuefordel, som de opnåede i form af en værdistigning på deres aktier, ved at moderselskabet tegnede aktier til en kurs over handelsværdi. Hvis skatteyderen i byretsdommen selv havde stiftet selskabet, og de øvrige aktionærer efterfølgende havde foretaget deres indskud, ville der også for skatteyderen have været tale om en kursstigning på allerede ejede aktier.
"Skævdeling" mellem aktionærer ved realisering af salgs-/likvidationsprovenu accepteres også skattemæssigt, hvis det allerede er et vilkår ved erhvervelsen, og der i øvrigt ikke er tale om interesseforbundne parter. Det kom bl.a. til udtryk i en landsretsdom i TfS2000.564, hvor skattemyndighederne ikke accepterede en skævdeling af likvidationsprovenu (beskatning som afståelse af aktier) i forhold til ejerandel, men i stedet beskattede skævdelingen efter statsskattelovens § 4. Landsretten fandt imidlertid, at skævdelingen kunne lægges til grund ved afståelsesbeskatningen, da det allerede var et vilkår forud for skævdelingen, at de aktive aktionærer i modsætning til de passive aktionærer skulle oppebære en større andel ved afståelse eller likvidation.
For at gennemføre beskatning af en ikke realiseret/omsat formuefordel, bør der foreligge meget sikre holdepunkter for, at modtageren rent faktisk har oppebåret en formuefordel, som kan opgøres med sikkerhed. Denne bevisbyrde ses ikke løftet alene baseret på regnskabsmæssige bogførte værdier. Hertil kommer, at værdien af de modtagne aktier kort tid efter viste sig at være værdiløse i forbindelse med selskabets konkurs.
Byretssagen var næppe opstået, hvis ikke skatteyderen, uanset et samlet indskud på 150 tkr., havde begæret fradrag for tab på aktier med 600 tkr. Det styrker heller ikke skatteyderens stilling, at skatteyderen mener, at hun opnåede en for stor ejerandel ved en fejl.
Man må alligevel håbe, at sagen på grund af dens principielle indhold indbringes for landsretten, således at betingelserne for at gennemføre beskatning, hvor aktionærer tegner aktier til en forskellig kurs, undergives en mere dybtgående behandling.