Oplysninger

  • Type: Information om KPMG
  • Dato: 13-11-2008

SkatteNyt 2008-40 - Lovforslag om ændring af ejendomsværdiskatteloven (udenlandske ejendomme) 

Skatteministeren har netop udsendt forslag om ændring af ejendomsværdiskatteloven vedrørende udenlandske ejendomme.

Baggrund
På baggrund af EF-domstolens dom af 18. januar 2008 i sag C-256/06 Theodor Jäger og et bindende svar af 25. marts 2008 fra Skatterådet (SKM2008.274) udsendte SKAT den 25. juni 2008 detaljerede retningslinjer for fastsættelse af ejendomsværdiskat eller lejeværdi af egen bolig for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 1998 og efterfølgende indkomstår (SKM2008.565). Desuden udsendte SKAT meddelelse SKM2008.566 vedrørende genoptagelsen af ejendomsværdiskatten eller lejeværdien af egen bolig for ejendomme beliggende i udlandet for indkomståret 1998 og efterfølgende indkomstår.

 

Skatteministeren har herefter den 30. oktober 2008 fremsat lovforslag L 42 om ændring af ejendomsværdiskatteloven. Lovforslaget kodificerer SKAT's ændring af praksis og bringer den danske lovgivning i overensstemmelse med EU-retten.

 

EF-domstolens afgørelse i Theodor Jäger-sagen medfører, at de danske regler skal ændres for så vidt angår ejendomme beliggende i EU-/EØS-lande. Regeringen har dog valgt, at reglerne skal gælde for alle ejendomme, uanset om disse er beliggende i EU-/EØS-lande.

 

Grundlaget for beregningen af ejendomsværdiskat
Ifølge de hidtidige regler i ejendomsværdiskatteloven § 4 a, stk. 5 anvendes handelsværdien pr. 1. januar 2001 eller handelsværdien den 1. januar i indkomståret som beregningsgrundlag for ejendomme i udlandet. Er den udenlandske ejendom erhvervet efter 1. januar 2001, anvendes imidlertid handelsværdien på købstidspunktet eller handelsværdien den 1. januar i indkomståret.

 

For en tilsvarende dansk ejendom opgøres ejendomsværdiskatten på grundlag af den laveste værdi af:

 

  • Den ansatte ejendomsværdi pr. 1. oktober i indkomståret
  • Den ansatte ejendomsværdi pr. 1. januar 2001 med tillæg af 5 %
  • Den ansatte ejendomsværdi pr. 1. januar 2002.

 

Denne forskelsbehandling mellem danske og udenlandske ejendomme bortfaldt med praksisændringen.

 

Udenlandske vurderinger
Hensigten med lovforslaget er, at de udenlandske ejendomme beskattes som danske ejendomme. Da der ikke findes en dansk ejendomsvurdering for de udenlandske ejendomme, skal det undersøges, om der foreligger en vurdering, der svarer til den danske.

 

For at en sådan vurdering kan anvendes, skal den svare til den danske vurdering og må kun i begrænset omfang fravige ejendommenes regulerede handelsværdi. I det omfang, den udenlandske ejendomsvurdering lever op til disse krav, vil den kunne sidestilles med den danske vurdering og lægges til grund. SKAT skal dog i alle tilfælde godkende sådanne udenlandske vurderinger.

 

Anskaffelsesprisen
Hvor der ikke foreligger en udenlandsk ejendomsvurdering, der kan lægges til grund, skal der tages udgangspunkt i den faktiske købspris. Denne købspris skal herefter indekseres tilbage til værdien i 2001, 2002 eller til indkomståret.

Foreligger der et relevant udenlandsk indeks, og dette indeks kan godkendes af SKAT, skal det lægges til grund ved indekseringen. Med udenlandske indeks menes også OECD-indeks eller andre internationale indeks. Foreligger der ingen relevante udenlandske indeks, der kan anvendes, skal det danske indeks for ejendomme af den pågældende type lægges til grund.

 

I forbindelse med omregningen skal valutakursen på tidspunktet for omregningen anvendes.

Den værdi, man således når frem til, skal endvidere reguleres efter den danske afstandsprocent for det pågældende år. Afstandsprocenten er den gennemsnitlige procentvise forskel mellem de danske ejendomsvurderinger og handelsværdien.

 

Hvis der hverken findes udenlandske offentlige vurderinger eller relevante prisindeks, må den regulerede handelsværdi ansættes skønsmæssigt. Det samme skal ifølge bemærkningerne gøre sig gældende, hvis indekseringen medfører et resultat, der står i åbenbart misforhold til ejendommens faktiske værdi.

 

Nybygninger og tilbygninger
Lovforslaget betyder, at de gældende regler om tilbageregulering af værdien af om-, til- og nybygninger på danske ejendomme udvides til også at gælde udenlandske ejendomme. I forbindelse med værdifastsættelsen benyttes det relevante udenlandske prisindeks. Hvis et sådant ikke findes, skal det danske indeks i stedet anvendes. Den indekserede værdi skal reguleres med afstandsprocenten for at nå det samme niveau som ombygning m.v. af en dansk ejendom.

 

Reglen om, at der ikke betales ejendomsværdiskat af nybyggerier, der ikke er færdigbygget pr. 1. oktober i året forud for indkomståret, indføres tilsvarende for udenlandske ejendomme.

 

Nyt princip for lempelse for udenlandske skatter
Lovforslaget indeholder endvidere nye regler om lempelse for ejendomsskatter betalt i udlandet.

Efter de hidtil gældende regler lemper Danmark for skatter af fast ejendom betalt i udlandet, når der i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemlet lempelse for formueskatter. I de tilfælde, hvor der ikke har foreligget en dobbeltbeskatningsoverenskomst, er der hidtil blevet lempet i overensstemmelse med ejendomsværdiskatteloven § 12.

Efter den hidtil gældende ejendomsværdiskattelov § 12 kan der kun gives nedslag for skatter, der er "efter sin art" svarer til ejendomsværdiskatten. Af denne grund har der ikke været adgang til lempelse for eksempelvis den svenske "fastighetsafgift".  

 

Med lovforslaget ændres ejendomsværdiskattelovens § 12, således at der bliver adgang til lempelse i den danske ejendomsværdiskat for skatter af fast ejendom betalt i udlandet. Efter lovforslaget er betingelsen, at den udenlandske skat beregnes med henvisning til værdien af fast ejendom.

 

Der er dog fortsat et krav om, at der skal være tale om egentlige periodiske skatter. Grundskatter, der svarer til den kommunale grundskyld i Danmark, vil derfor ikke være omfattet.

 

Ændring af ligningsloven
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af ligningsloven.

 

Ligningsloven § 7 E
I henhold til ligningsloven § 7 E er en ejer af en fredet eller bevaringsværdig bygning skattepligtig af tilskud til bygningsarbejder på bygningen, når disse tilskud er ydet af en privat (evt. en fond). Private tilskud skal dog ikke medregnes til modtagerens skattepligtige indkomst, når der er ydet et offentligt tilskud til den samme bygning.

Med L 42 foreslås det, at alle private tilskud til fredede eller bevaringsværdige bygninger gøres skattefrie, når der enten er eller kunne være ydet offentlige tilskud.

 

Ligningsloven § 15 P, stk. 1
Som en konsekvens af forslaget om beskatningen af ejendomme i udlandet foreslås det også, at bundfradraget i forbindelse med udlejning af værelser i udenlandske ejendomme skal beregnes på baggrund af en udenlandsk ejendomsvurdering, hvis den eksisterer og kan sidestilles med en dansk ejendomsvurdering. Hvor dette ikke er tilfældet, skal bundfradraget beregnes på grundlag af handelsværdien pr. 1. oktober i indkomståret reguleret efter bestemmelserne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2, nr. 1 (jf. L42).

 

Der vil for de udenlandske ejendomme gælde samme regel som for de danske, at bundfradraget vil udgøre mindst 24.000 kr.

 

Ligningsloven § 16, stk. 5
Endelig forslås det med lovforslaget at ændre reglerne om fri sommerbolig, således at den handelsværdi, der skal anvendes ved manglende ansættelse af dansk ejendomsværdi eller en sammenlignelig udenlandsk vurdering, skal beregnes efter reglerne i ejendomsværdiskattelovens § 4 b, stk. 2 (jf. L 42).

Efter de nuværende regler sker ansættelsen af værdien af fri sommerbolig i sommerperioden til 0,5 % pr. uge af ejendomsværdien pr. 1. oktober året i forvejen samt til 0,25 % pr. uge i den resterende del af året.

 

Ikrafttrædelsen
Ministeren foreslår, at lovforslaget træder i kraft 1. januar 2009. For tidligere år kan ejendomsværdiskatten nedsættes på grundlag af SKAT's præciseringer. For så vidt angår reglerne vedrørende lempelse for udenlandske skatter, jf. ejendomsværdiskatteloven § 12, forslås der, at de skal være gældende for indkomståret 2008. 

 

Kontakt

Morten Sigetty
Telefon +45 38 18 39 68
msigetty@kpmg.dk

 

Janus Ravn
Telefon +45 38 18 39 42
jravn@kpmg.dk