Hovedsigtet med den nye tillægsaftale er at ændre dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Grønland og Danmark, så den i højere grad svarer til andre danske dobbeltbeskatningsoverenskomster og de tilsvarende aftaler, som Grønland har indgået med Færøerne, Island og Norge. Tillægsaftalen ændrer den nuværende dobbeltbeskatningsoverenskomst på en række punkter, der potentielt kan have afgørende betydning for selskaber og personer med aktivitet i Grønland. Ændringerne skal have virkning fra 1. januar 2009, dog skal forlængelsen af fristen for overførsel af visse pensionsordninger fra danske til grønlandske institutter have virkning fra 1. januar 2008.
Den gældende regel om beskatning ved undersøgelse eller indvinding af naturforekomster og dertil knyttet virksomhed udgår og erstattes af en ny og bredere bestemmelse. Hvor den gældende bestemmelse kun gælder for indkomst, der specifikt er optjent ved kulbrintevirksomhed, skal den nye bestemmelse gælde for indkomst ved undersøgelse eller udnyttelse af alle mineral- og andre naturforekomster til havs. De vigtigste forskelle er desuden, at den nye bestemmelse har en undtagelse for beskatning af indkomst ved kortvarig virksomhed eller arbejde samt en regel om beskatning af fortjeneste ved afståelse af rettigheder til undersøgelse eller udnyttelse af mineral- og andre naturforekomster.
Omfanget af naturforekomster i Grønland har været stigende de sidste år, hvilket har medført en øget interesse for udenlandske virksomheder for at udforske den grønlandske undergrund.
I den forbindelse er det vigtigt at være opmærksom på, at definitionen af, hvilke aktiviteter der automatisk medfører fast driftssted i Danmark og Grønland, udvides, således at indkomst ved undersøgelser eller udnyttelse af mineral- og andre naturforekomster til havs automatisk medfører fast driftssted. Dog således at arbejder, der ikke overstiger 30 dage i løbet af en 12-måneders periode, ikke automatisk vil medføre et fast driftssted.
Ligeledes vil supply-virksomhed (transport af forsyninger eller personale til og fra eller imellem områder, hvor den ovennævnte udvinding eller undersøgelse foregår) ikke i sig selv kunne udgøre et fast driftssted.
Definitionen af fast driftssted ændres. Det medfører, at et dansk foretagende kan udføre bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde i Grønland i en periode på op til 6 måneder, uden at Grønland kan beskatte foretagendet af indtægten ved denne virksomhed. I dag er perioden på 3 måneder.
Ændringen af overenskomsten medfører, at hvis en person, der er hjemmehørende i den ene del af riget, udfører lønarbejde i den anden del af riget, kan denne anden del af riget beskatte indkomsten for arbejdet, der er udført i denne anden del af riget.
Dette gælder dog ikke, hvis lønmodtageren opholder sig i denne anden del af riget i højst 183 dage i en 12-månders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver, som ikke er hjemmehørende i denne anden del af riget, og lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i denne anden del af riget, og der ikke er tale om arbejdsudleje. Alle fire betingelser skal være opfyldt.
For offentligt ansatte bevares den nuværende 60-dages regel.
Løn for arbejde udført i tilknytning til offshore-virksomhed (dvs. arbejde udført ud for kysten), jf. ovenfor om fast driftssted i forbindelse med offshore-virksomhed, kan beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført, medmindre arbejdet i en flere perioder tilsammen ikke overstiger 30 dage i en 12-måneders periode, og arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
Lønarbejde i forbindelse med supply-virksomhed, jf. ovenfor, kan kun beskattes i den del af riget, hvor lønmodtageren er hjemmehørende, når arbejdsgiveren ikke er hjemmehørende i den del af riget, hvor virksomheden udføres. Er arbejdsgiveren hjemmehørende i den del af riget, hvor virksomheden er udført, kan lønnen beskattes i den del af riget, hvor arbejdet er udført.
Løn for arbejde udført om bord på et dansk eller grønlandsk skib kan beskattes i den del af riget, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.
Hvis skibet er fast stationeret med tjeneste hele året i en anden del af riget, end hvor rederiet har sin virkelige ledelse, kan lønnen kun beskattes i denne anden del af riget.
Hver del af riget skal fritage en person, som er hjemmehørende i denne del af riget for beskatning af løn ombord på et skib i henholdsvis Dansk Internationalt Skibsregister og det grønlandske nettolønsregister. Ændringen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten medfører, at skibet skal opfylde betingelserne i begge registre.
Overførsel af pensionsordninger
Fristen for overførsel af visse pensionsordninger fra danske til grønlandske institutter (uden at overførslen anses for ophævelse i utide) forlænges fra 31. december 2007 til 31. december 2011. Dette har virkning fra 1. januar 2008.
Den grønlandske beskatning af udbytteudlodninger fra et grønlandsk selskab til en aktionær i Danmark skal i fremtiden nedsættes til højst 35 %. I dag er den grønlandske skat på 42 % for udbytte fra et selskab i Nuuk. Nedsættelsen sker dog gradvis i 2009–2012 for den del af udbytte, som udloddes i disse år, der svarer i størrelse til udbyttet udloddet i 2007.
For danske selskaber, der modtager udbytte fra grønlandske selskaber, vil nedsættelsen af grønlandsk skat ikke medføre umiddelbare ændringer i dansk beskatning. For danske personaktionærer vil nedsættelsen af grønlandsk skat til 35 % medføre en nedsat dobbeltbeskatningslempelse af dansk skat, i det omfang den danske skat af det grønlandske udbytte beregnes med 43 % henholdsvis 45 %.
Den foreslåede ændring til dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Grønland og Danmark medfører, at udbytter som hovedregel fremover højest kan beskattes med 15 % i kildelandet. Se dog den grønlandske særregel nedenfor.
Efter de tidligere regler var der ingen begrænsning på, hvor meget kildelandet kunne beskatte udbytter, der ikke blev betalt mellem et moder- og datterselskab, og ændringen kan derfor have stor betydning for personlige aktionærer samt selskaber, der ejer mindre end 25 % af kapitalen eller ikke opfylder ejertiden. Kildeskatten på danske udbytter uden for moder-/datterselskabsforhold var tidligere 28 %, og udbytter fra selskaber hjemmehørende i Nuuk 42 %.
Kriterierne for at modtage skattefri udbytter ændres ikke, og kildelandet kan derfor som hovedregel ikke beskatte udbytter, når følgende betingelser er opfyldt:
- moderselskabet direkte ejer 25 % af datterselskabet og
- denne ejerandel opretholdes i minimum et år, inden for hvilket udbyttebetalingen skal finde sted.
Endelig foreslås det at indføre en generel særregel for grønlandsk udbyttebeskatning. Herefter kan grønlandske selskaber, uanset ovenstående, beskatte udbytter, som et grønlandsk selskab udlodder til et dansk selskab med højst 35 %, så længe det grønlandske selskab kan få fradrag for de udloddede udbytter ved grønlandsk selskabsbeskatning.
Der er indsat en overgangsbestemmelse for den grønlandske særregel, hvorefter grønlandske selskaber, der har udloddet udbytter i 2007, kan beskatte udbytteudlodninger op til, hvad der er udloddet i 2007 med 40,6 % i 2009, 39,8 % i 2011 og 36,4 % i 2012.